,

Zorniger fremhæver transfervindue

Alexander Zorniger lagde ikke fingrene i mellem, da Tipsbladet mødte ham til en snak om blandt OB’s forfatning.



Ådalen (Tipsbladet): Onsdag eftermiddag var Tipsbladet forbi Odense på en fantastisk sommerdag.

Solen bragede så meget afsted over det fynske landskab, at Alexander Zorniger blev sat i stævne på sit kontor.

Tidligere onsdag kunne Tipsbladet løfte sløret for, at Nicolas Bürgy ville forlade OB. Han er den seneste i en lang række af defensive spillere, der er røget ud.

Det var bestemt noget, Alexander Zorniger havde en holdning til.

– Vi hentede seks spillere ind sidste år.

– Vi brugte de penge, vi fik, på en ret intelligent måde. Det var ikke sådan, at vi bagefter havde tre af dem siddende på bænken. Men de kom fra angriber- og midtbaneafdelingen. Vi har allerede, synes jeg, minimumsantallet af forsvarsspillere – afhængigt af hvordan de er placeret på banen.

– Vi mistede Bjørn Paulsen, både på og uden for banen. En meget vigtig spiller for os. Vi mistede Leroy Owusu, som spillede alle kampe, tror jeg – eller næsten alle kampe – og som gav os stabilitet i vores opbygningsspil med bolden. Nicolas Bürgy er også stoppet nu. Vi skal erstatte dem, og vi skal også være individuelt bedre i duelspillet, siger Alexander Zorniger.

En af de forsvarsspillere, OB-cheftræneren stadig har til rådighed, er Marcus McCoy.

Den 20-årige venstreback spillede en forrygende sæson sidste år.

Alexander Zorniger bruger ham som et eksempel på, hvad han mener med at skabe balance i truppen på transferfronten og i forhold til ungdomsarbejdet.

– Når vi sammensætter truppen, skal vi sikre os, at hvis enkelte spillere får et dyk i afgørende perioder, så kan vi erstatte dem på samme tid. Vi kan ikke bare lægge pres på alle og sige: ‘Hey McCoy, hvis du ikke præsterer på samme niveau som sidste år, så kommer vi ikke i top seks’.

– Nogle gange er man nødt til at reducere presset, tage dem ud, give dem to-tre kampe på bænken og så bringe dem ind igen. På samme måde som vi gjorde sidste år, siger tyskeren.

Marcus McCoy (forrest til venstre) og Fiete Arp (forrest til højre) er en af de spillere, Alexander Zorniger fremhæver sin forklaring om forholdet mellem ambitioner og realiteter.
Foto: Alamy

De nye ambitioner

OB meldte i sidste uge ud, at klubben har en ambition om at spille med i mesterskabsspillet i den kommende sæson.

Det er klart noget, Alexander Zorniger deler, men han peger også på, at flere forudsætninger skal være på plads, før ambitionen kan indfries.

– Jeg har det fint med ambitioner.

– Men vi skal have alt i balance. Det synes jeg er meget vigtigt, for ellers skaber vi forventninger, som ingen kan leve op til. Det ville være det værst tænkelige scenarie, hvis vi bare sagde: ‘Ja, men vi er OB.’ Lige nu synes jeg, vi er på et meget, meget godt spor. Vi skal bare fortsætte på det spor. Og at fortsætte betyder at analysere, fjerne de svage punkter og tage de næste skridt, siger han.

Den tyske OB-træner peger samtidig på, at det er helt logisk at sætte ambitionerne højt.

– Selvfølgelig kan vi ikke, når vi blev nummer otte, sige, at vi nu går efter niendepladsen, men indtil videre har vi kun mistet spillere. Så hvis vi bare siger: ‘Ja, men sidste år blev vi nummer otte, så nu skal vi gå efter sjettepladsen,’ så er vi nødt til at træffe gode beslutninger. Mange mennesker her skal træffe de rigtige beslutninger lige nu.

– I træningsugen handler det om, hvordan vi også kan inkludere de unge spillere. Hvordan kan vi forberede nøglespillerne til sæsonen – ikke kun til den første, anden eller tredje træningskamp? Alle skal gøre deres arbejde. Og det er dér, jeg tror, vi alle er på linje, siger Alexander Zorniger.

OB og Alexander Zorniger endte deres i deres første sæson tilbage i Superligaen som nummer otte og vandt 11 kampe.

Tyskeren har kontrakt med OB indtil sommeren 2028.







LIVE

TransferLIVE: Vestergaard får ophævet sin kontrakt

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Han bestemmer det hele

‘Horsens var et helvede’

Smadrer transferrekord

Transferchok på Amager: Er det 1. april?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

Dansk klub har lagt hele strategien om

Thomas Frank: De vinder VM

Brøndby tæt på ny forstærkning

‘Det er ufatteligt imponerende’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Er han løsningen i AGF?

Spændende transfermelding om Maxsø

Afsløring: Oscar Buch prøver sig af i Strømsgodset

Transferbombe i Manchester United

Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer

‘Det var verdens undergang’

Král tæt på FCK: Godt første indtryk, men så…

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Skamroses af Thomas Nørgaard

Dansk klub jagter én særlig forstærkning

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’