AaB-træner før pokalfinale: Optakten er ligegyldig

AaB-træner Jacob Friis mener, at holdets sejr i generalprøven til pokalfinalen på onsdag ikke får betydning.



AaB vandt fredag aften 4-1 over AGF i Aarhus, og holdet tankede derfor selvtillid frem mod onsdagens pokalfinale i Esbjerg mod Sønderjyske.

Det var nemlig AaB’s første sejr siden coronapausen i Superligaen, da holdet ikke havde vundet en kamp siden den 8. marts, hvor det blev til en 3-0-sejr over Lyngby.

Cheftræner Jacob Friis mener dog, at optakten til finalen er ligegyldig og kalder onsdagens finale for en engangsoplevelse.

– Jeg tror, at uanset resultatet i dag (fredag, red.), så er en pokalfinale for mange “once in a lifetime”.

– Der kan gå 30 år imellem, man er i pokalfinalen. Der kan gå 30 år, hvor man ikke kommer i nærheden af det.

– Så når vi træder ind på banen på onsdag, så tror jeg, at optakten er fuldstændig ligegyldig, siger træneren.

Derfor er Friis heller ikke meget for at erklære AaB for favorit til finalebraget, da han mener, at alle Superliga-hold kan slå hinanden på dagen.

– Jeg vil lade andre om at udnævne en favorit.

– Vi gjorde nogle ting godt i dag, som vi også skal gøre godt mod Sønderjyske, for ellers ved vi, at konkurrencen er så tæt, at alle Superliga-hold kan slå hinanden, siger AaB-træneren.

Skal man udnævne en favorit ud fra holdenes placering i Superligaen, må den værdighed dog gå til AaB, der huserer på Superligaens sjetteplads, mens Sønderjyske kæmper for at undgå nedrykning i nedrykningsspillets pulje 1.

Det er også sådan, AaB-anfører Lucas Andersen ser på det, da han skal udpege en finalefavorit.

– Det siger jo sig selv, at vi ligger over Sønderjyske i tabellen, og derfor vil det også være åndssvagt, hvis vi ikke påtager os en eller anden form for favoritrolle, fastslår Andersen.

Som sin træner er anføreren dog godt klar over, at en finale i pokalturneringen har sit eget liv og handler om meget mere end bare end titel.

– Vi ved også bare, at de her pokalkampe har sit eget liv, og der er en helt anden atmosfære om sådan en kamp.

– Derudover handler det om, at man kan få sit navn op på væggen hjemme i klubben, at man kan blive husket, og at vi kan blive hyldet af vores fans. Det er jo det, vi alle går og drømmer om, lyder det fra Lucas Andersen.

/ritzau/







► LIVE

LIVE: FCK uden to profiler mod Braga

‘Han har altid været et problem for Portugal’

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’

Manchester City får bank af PSG

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

Sådan ventes Man Utd at straffe Lisandro Martinez

Vild kamp af Liverpool-indkøb



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

– Så er han nok færdig Manchester United!

Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur

IFR-leder: Her falder Man City-straffen

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Brøndby blandt verdens mest intense hold



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’

Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert

Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’

– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?

Får lang karantæne

Parken bekræfter: FC København kan blive solgt

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Her kan du se Galatasaray mod FC Barcelona

Langer ud efter verdensstjerne: ‘Sikke en idiot’

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’

Flere stjerner utilfredse med Man Utd-ledelse

Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK

På rov i FC Nordsjælland?

Grækertæv i Bretagne

Gent-topscorer bliver ikke klar til AGF-brag

Quiz til kampen er tilbage – se med klokken 20.45

Her kan du se Bodø/Glimt mod Borussia Dortmund