AaB vil være ligesom museer: Uden overskud, men med store oplevelser

Når AaB tjener penge, går det som oftest til at forbedre fodboldholdet. For klubbens og dens ejere er det ikke så vigtigt at skabe økonomisk overskud, men at skabe oplevelser for byen og regionen.



Gå ned og spørg din chef, hvad den økonomiske målsætning i jeres virksomhed er. Chancen for, at han/hun vil sige noget om at skabe overskud i regnskaberne, er temmelig stor. Med mindre du, kære læser, er ansat i en fodboldklub.

For mens det for de fleste virksomheder i sidste ende handler om at tjene penge og helst så mange som muligt, forholder det sig anderledes i en hel del fodboldklubber. 

I går kunne man i forbindelse med AaB’s kvartalsregnskab læse, at selskabet bag klubben har som økonomisk målsætning at nå “et nulresultat uden transferindtægter og under forudsætning af, at der opnås en sjetteplads i Alka Superligaen. Når der realiseres transferindtægter geninvesteres disse hovedsageligt sportsligt.”

AaB arbejder altså “bare” hen mod at få udgifter og indtægter til at gå lige op, og hvis der er noget tilovers, ryger pengene som udgangspunkt direkte ind i truppen, staben eller faciliteterne. For selv om fodbold er en forretning, måler de ikke overskud i kroner og øre.

– Vores mission er at underholde og skabe oplevelser gennem fodbold. Deri ligger også, at vi har ikke profitmaksimering ud fra streng økonomisk betragtning eller at betale tilbage til vores ejere for øje. Vi vil gerne betale til både vores aktionærer, fans, Aalborg og hele Nordjylland med oplevelser. Det gør vi ved at geninvestere i fodbolden. Det er det afkast, vi forsøger at optimere, siger administrerende direktør Stephan Schors til tipsbladet.dk.

Fodboldklubber i Danmark og udlandet har forskellige prioriteringer af, hvor vigtigt det er at skabe overskud, som aktionærerne kan få udbetalt, og mange investorer har da også som erklæret mål at tjene penge. Men fælles for alle klubber er, at de, modsat så mange andre brancher, konkurrerer om sportslige resultater. Og dem har man størst chance for at opnå, desto flere penge man lægger.

I bogen Soccernomics, som blandt andet handler om økonomi i fodbold, foreslår forfatterne Stefan Szymanski og Simon Kuper, at fodboldklubber helt ophører med at se sig selv som forretninger og i steder ser sig selv mere som museer: institutioner, der gavner samfundet, og som bare skal holde sig nogenlunde økonomisk ovenvande.

Selv om AaB er en børsnoteret virksomhed, ser klubben sig selv på linje med Szymanski og Kuper.

– Vores mission ligger i forlængelse af det, for vi er til for at underholde og skabe oplevelser gennem fodbold. Så det gør vi, ja, siger direktør Schors.

– Hvis man tager børsnoterede virksomheder over en bred kam, ser de shareholder value (værdi for aktionærerne, red.) ud fra en traditionel økonomisk tankegang. Der passer vi måske ikke ind i de skemaer, der normalt kendetegner børsnoterede virksomheder.

Det er ikke bare noget, som Stephan Schors og hans kollegaer i AaB har siddet og fundet på; det samme princip går igen i Esbjerg fB. Som den daværende direktør, Dan Mose Andersen, sagde til nærværende skribent i en anden sammenhæng i foråret:

– Vi lever ikke af at skulle tjene penge til vores aktionærer. Vi lever af at sørge for, at vores aktionærer og by er underholdt og brandet. Ideelt set hen over en tiårig række skal vi nogenlunde give nul i resultat.

I Aalborg er målsætningen da også clearet med Stephan Schors’ bagland.

– Vi var gennem en kapitaludvidelse i 2014, og af alle de aktionærer, vi talte med der, var der ingen, der havde som krav, at vi skulle betale udbytte, eller at der skulle være et økonomisk afkast, siger AaB-direktøren.

– Der er grundlæggende enighed om vores måde at anskue økonomien, og det er selvfølgelig afstemt direktionen, bestyrelsen og storaktionærerne imellem. 

Det var eksempelvis også, derfor AaB i sommer investerede en del af pengene fra salgene af Christian Bassogog og Joakim Mæhle i nye spillere som Jores Okore, Kristoffer Pallesen, Filip Lesniak, Pavol Safranko og Jacob Rinne. 

Her har klubben ofret noget af sit overskud for at øge chancen for at nå top 6 og dermed gå i nul. I hvert fald økonomisk set.


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud .





TransferLIVE: Uventet skifte?




LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De vil have Gaaei – her er prisen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Dansk klub henter Jonathan Hutters

FCK-profil med hattrick i målfest

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina

Dansker skifter til tysk traditionsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs