Video : Tipsbladet
Serie A

AC Milan tager afsked med cheftræneren

Stefano Pioli har lørdag sin sidste kamp i spidsen for AC Milan, der efter sæsonen siger farvel til træneren.

AC Milans kamp i sidste spillerunde i Serie A lørdag bliver den sidste med cheftræner Stefano Pioli.

På klubbens hjemmeside oplyser Milan, at man har valgt at skille sig af med Pioli efter sæsonen.

Inden sidste spillerunde er Milan sikret andenpladsen med seks point ned til Bologna på tredjepladsen. Milano-klubben har dog også 19 point op til lokalrivalen Inter i toppen.

Pioli kom til klubben i 2019 og førte i 2022 Milan til det første mesterskab i 11 år.

- Milan vil sende den største tak til Pioli og hans stab for at lede holdet over de seneste fem år, hvor man har vundet et uforglemmeligt mesterskab og genetableret Milan som en fast del i toppen af europæisk fodbold, skriver klubben.

I denne sæson blev Milan nummer tre i Champions League-gruppespillet efter Paris Saint-Germain og Borussia Dortmund, der er i finalen.

Tredjepladsen sendte Milan i Europa League-slutspillet, hvor det blev til exit i kvartfinalen mod AS Roma.

/ritzau/