Adamsen bomber løs: Jeg kan se ham i denne SL-klub

Tonni Adamsen er Superligaens farligste angriber netop nu, og ifølge Silkeborg-angriberens tidligere holdkammerat har bomberen en særlig mentalitet, der kan give ham en fordel over andre spillere.



Han debuterede først i Superligaen som 27-årig, men Tonni Adamsen har taget nogle voldsomme skridt i den seneste tid. 

Silkeborg IF-angriberen er kommet på tavlen i de seneste fem Superliga-kampe, hvor han har scoret hele otte gange, og i alt har Tonni Adamsen scoret 15 mål i 14 kampe i denne sæson. 

Tonni Adamsen er med andre ord brandvarm lige nu, og angriberens gamle holdkammerat, David Boysen, vil ikke lægge skjul på, at han ikke havde fantasi til at forestille sig, at Adamsen skulle være en fremtidig Superliga-bomber, da de to spillede sammen i FC Helsingør i foråret 2021. 

– Nej, det havde jeg ikke, for det har man jo på en eller anden måde aldrig, når det er på så kort tid. Men jeg kunne godt se, at han havde noget kvalitet og nogle kompetencer. Han var god med begge ben og han var også god på hovedet. Han var kantspiller, da jeg var der. Jeg tror først, at han blev rykket op i angrebet, efter at jeg forlod klubben, lyder det fra David Boysen, der er fodboldekspert på Tipsbladet. 

Lige nu og her ville han jo kunne gå ind på de fleste hold og gøre en forskel, hvis vi snakker Superligaen.

David Boysen
Fodboldekspert, Tipsbladet

Tonni Adamsen skulle ikke bruge lang tid på at gøre opmærksom på sig selv i FC Helsingør efter skiftet fra BK Frem i januar 2021. 

– Jeg synes, at han havde en masse gode kvaliteter, da jeg spillede med ham, i forhold til at gå ind i banen og blive afslutningsfarlig. Selvom han startede sæsonen på bænken, så kunne man hurtigt se, at hver gang, han kommer ind, så bidrager han med noget, siger David Boysen og fortsætter:

– Tit er det faktisk ham og jeg, der kommer ind på samme tid, og han er farlig hver gang, og så kan de jo ikke lade være med at sætte ham i startopstillingen. Og siden da har han jo ikke set sig tilbage. Han har nogle kompetencer, som der nok er mange, der er ærgerlige over, at de ikke har set tidligere.

Tonni Adamsen var med til at vinde pokalfinalen i sidste sæson. Foto: Alamy

Alderen kan stå i vejen 
I sidste sæson scorede Tonni Adamsen fem gange i hele Superliga-sæsonen, og ifølge David Boysen har den 29-årige Silkeborg-angriber taget nogle skridt i denne sæson, hvor han er blevet mere kynisk i sine afslutninger og har færre store afbrændere. 

Nogle gange kan det virke lidt som om med Tonni, at det betyder ikke hele hans liv, det her. Og det er jo ikke sagt negativt. Jeg tror bare lidt, at han tager fodbold lidt som en oplevelse og nu en rejse, som han måske ikke helt havde regnet med.

David Boysen
Fodboldekspert, Tipsbladet

Med et snit på 1,6 mål per kamp i de seneste fem Superliga-runder har Tonni Adamsen sparket sig op på førstepladsen på topscorerlisten i Danmarks bedste række, og på den baggrund er det oplagt at tænke, at bomberen kan være i Silkeborg på lånt tid, hvis han fortsætter de gode takter. 

– Det er godt nok svært at spå om, for det er noget, som vi alle sammen måske går og tænker over lige nu. Jeg kunne godt frygte for ham, at alderen kommer til at være imod ham, siger David Boysen og fortsætter:

– Men selvfølgelig, lige nu og her ville han jo kunne gå ind på de fleste hold og gøre en forskel, hvis vi snakker Superligaen. Folk snakker om, hvorvidt han kunne spille for Brøndby, Midtjylland eller FCK, men det er ikke dér, jeg ser ham. Til gengæld kunne jeg godt se ham tage over efter Patrick Mortensen i AGF.

Det ville næppe være et særligt populært skifte?

– Nej, men det er der jo så mange klubskifter, som ikke er. Det tror jeg heller ikke, at han bekymrer sig så forfærdeligt meget om, i forhold til rivaliseringer og frem og tilbage i fodboldverdenen. Nu snakker jeg heller ikke om, at det er et skifte, jeg synes, at han lave, lyder det fra David Boysen. 

Tonni Adamsen er topscorer i Superligaen med otte mål i ni kampe. Foto: Alamy

'Han er lidt sin egen'
David Boysen stiftede bekendtskab med Tonni Adamsen i foråret 2021, da angriberen skiftede til FC Helsingør fra BK Frem. 

– Det var en spiller, der kom ind i vinterpausen. Jeg kan ikke huske, om han havde et job hos en vinduespudser, eller om det var hans firma. Det var under coronatiderne, så vi var delt op i fire og fire i omklædningsrummet, så man kom lidt tættere på dem, man så sad sammen med. Så jeg fik bare lige spurgt ind, som jeg altid gør med folk, og Tonni var meget, som man også mærker ham i interviews. Han er lidt sin egen, husker David Boysen. 

Ifølge Tipsbladets fodboldekspert har den nuværende Superliga-topscorer en mentalitet, hvor han ikke ligefrem overtænker tingene. 

– Nogle gange kan det virke lidt som om med Tonni, at det betyder ikke hele hans liv, det her. Og det er jo ikke sagt negativt. Jeg tror bare lidt, at han tager fodbold lidt som en oplevelse og nu en rejse, som han måske ikke helt havde regnet med.

– Det er måske også derfor, at han præsterer, som han gør, for han bliver nok ikke tynget under det pres, som andre fodboldspillere kan blive tynget af. Jeg tror ikke, at Tonni ligger hver aften og drømmer om guld og grønne skove, som andre spillere måske har gjort, da de var små, men til gengæld har han talentet, og han præsterer jo lige på et niveau, hvor han godt kunne tillade sig at gøre det, hvis han har lyst til at gøre det, lyder det afslutningsvist fra David Boysen. 

Tonni Adamsen får på søndag muligheden for at score for sjette Superliga-kamp i træk, når Silkeborg møder Lyngby på udebane. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

FC København jagter Romane Amane

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Sydafrika – Canada

Markant ændring i Silkeborg

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”