Det er noget nær en tradition i FC Midtjylland, at meldingen fra klubledelsen nogle uger forud for lukningen af sommertransfervinduer som regel er, at der venter nogle stille uger uden større dramatik på transfermarkedet.
Denne sommer har meldingerne fra Herning, Ikast og London da også været, at der ikke lå de store tilgange i støbeskeen, mens brasilianske Evander skulle være det eneste større salg, efter Luca Pfeiffer blev solgt til VfB Stuttgart og unge Oscar Fraulo til Borussia Mönchengladbach.
Men alt tyder på, at de planer nu bliver vendt på hovedet af den belgiske Champions League-klub Club Brugge.
Belgierne har i denne uge meldt sig ind i kampen om FC Midtjyllands centrale midtbanespiller Raphael Onyedika, der i et par uger havde været i kikkerten hos og genstand for tilbud fra AC Milan.

Raphael Onyedika kan meget vel have spillet sin sidste Superliga-kamp.
Men milanesernes loft var tilsyneladende omkring 60 millioner kroner, og det har efter alt at dømme åbnet døren for Club Brugge.
Den belgiske interesse er så seriøs og klubberne så tætte på hinanden i forhandlingerne, at Raphael Onyedika ifølge Tipsbladets oplysninger fredag aften flyver fra Danmark til Belgien for at gennemgå et lægetjek fredag aften eller i løbet af lørdagen.
FC Midtjylland har ikke haft den store interesse i at sælge Raphael Onyedika, der kun har spillet en enkelt Superliga-sæson for midtjyderne, og midtjyderne har derfor spillet hårdt ud overfor Club Brugge med en pris på 10 millioner euro, omtrent 75 millioner kroner.
Oveni ligger et krav om præstationsklausuler, der i et perfekt scenarie for FC Midtjylland vil kaste yderligere 15 millioner kroner af sig, og så har man også sigtet efter en solid videresalgsklausul.
Der mangler stadig detaljer i forhandlingerne mellem de to klubber, men i det midtjyske har man indstillet sig på, at Raphael Onyedika i weekenden bliver solgt i det, der er det største salg af en spiller med afsæt i klubbens ungdomsafdeling og den nigerianske talentsamarbejdsklub FC Ebedei i FC Midtjyllands historie.
I belgiske medier har der været talt om en transfer til ni millioner euro, 67 millioner kroner, som vil være et rekordkøb for den belgiske klub, mens FC Midtjylland har stået fast på de 10 millioner euro plus klausuler.
Giver travlhed i FC Midtjylland
Club Brugge trak torsdag aften FC Porto, Atlético Madrid og Bayer Leverkusen i Champions League, hvilket vil kaste over 200 millioner kroner i klubkassen i den belgiske provinsby.
Og belgierne har efter salget af Charles De Ketelaere til AC Milan for omtrent 240 millioner kroner og et forventet salg af 30-årige Hans Vanaken til West Ham for et beløb på et prisniveau på 90-100 millioner kroner penge til det markante køb i FC Midtjylland, hvor Raphael Onyedika skal træde ind og spille Vanakens plads i den 3-5-2-formation med tre centrale midtbanespillere, cheftræner Carl Hoefkens som oftest foretrækker.
Mens pengene luner i FC Midtjylland, og salget af en spiller med fortid i FC Ebedei til en Champions League-klub er en god historie, er det på kort sigt en presbold, der vil noget til ledelsen i FC Midtjylland.

Albert Capellas i sin tid i Brøndby, hvor han var assistent for Thomas Frank. Meget tyder på, at Capellas ændrer formationen i FCM, hvilket gør Raphael Onyedikas forventede afgang endnu mere udfordrende, da FCM både skal bruge flere midtbanespillere og ikke havde planlagt at sælge Onyedika før 2023 eller 2024.
For den ny cheftræner Albert Capellas kan meget vel tænkes at rykke FC Midtjylland over i 4-3-3-formation, hvilket er et ganske markant skifte for en FCM-trup, der har været formet efter at skulle spille med tre midtstoppere og kun to centrale midtbanespillere, som oftest Evander og Raphael Onyedika.
Hvis Onyedika som ventet bliver solgt, siger logikken, at FC Midtjylland pinedød skal have en afløser, og at det meget vel også kunne være fedt med to nye centrale midtbanespillere, med mindre Albert Capellas rykker spillere ind på nye positioner, hvilket ikke er helt utænkeligt når man ser på spanierens tidligere arbejde og syn på fodbold.
Så FC Midtjylland kommer givetvis til at være aktiv på transfermarkedet i de sidste dage, og mon ikke scoutinglisterne og baggrundstjekkene af nye, potentielle midtbanespillere er i fuld sving i såvel det midtjyske som i London hos hovedaktionær Matthew Benhams analysefirma Smartodds.
LIVE
TransferLIVE: Kræver monsterløn
NYHEDER
Drømmemål sikrer FCK-sejr over uheldige Lyngby
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
LIVE
Superliga-LIVE: Forklarer absurd VAR-show
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
AVIS
Stor Serie A-hovedpine: Chelsea jagter supertalent
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag
Mål fra vild vinkel sikrer FCM-sejr
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
Her kan du se FC København mod Lyngby Boldklub
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Hylder BIF-profil: ‘Fed type – kan godt lide ham’
TOPNYHED
Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
NYHEDER
Det tyder på en FCK-ydmygelse
MEDIE
Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
Afslører Brøndbys transferplaner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København udlejer Oscar Buur
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
De viser interesse for Lyngby-profil
MEDIE
Kæmpe transfer: De er enige om Kasper Høgh
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
NYHEDER