Agent bekræfter: Brøndby er åbne for at sælge ham

Det trækker op til en snarlig afsked mellem Brøndby IF og Andrija Pavlovic.



BT kunne i sidste uge fortælle, at Brøndby IF arbejder på at finde en ny klub til angriberen Andrija Pavlovic, og den melding bekræftes nu af serberens agent Georg Lederer. 

Den tidligere FC København-angriber har været på banen i 16 af 17 Superliga-kampe i denne sæson uden at komme på måltavlen, og søndag var han helt udeladt af truppen, da Brøndby IF mødte FC Midtjylland i pokalturneringen.

Det er ofte det stof, en forestående skilsmisse er gjort af, og sådan kan det også meget vel ende med Andrija Pavlovic i januar.

– Vi må se, hvad der sker i næste måned. Vi har ikke travlt, og det er heller ikke mit indtryk, at Brøndby er utålmodige. Vi er i dialog med Carsten V. Jensen, og det er korrekt, at Brøndby er åbne for at lytte til de bud, der måtte komme. Brøndby ville ikke af med ham i sommer, hvor der var interesse. De kunne have solgt ham for en mindre sum eller lejet ham ud, men det ville de ikke. Det kan være, det har ændret sig nu, fortæller Georg Lederer til tipsbladet.dk og tilføjer om sommerens interesse:

– Der var klubber fra Schweiz og Polen, som viste interesse for Andrija, men det blev ikke til en aftale med Brøndby.

Agenten fortæller, at der aktuelt ikke er konkret interesse for Andrija Pavlovic, men at han afsøger markedet i USA, Qatar og Japan, da Brøndby-angriberen er fristet af de fjerne destinationer. 

Det er dog ikke en nem opgave.

– Vintermarkedet er ikke det nemmeste, og Covid 19-situationen gør det ikke bedre. Der sker ikke de store udskiftninger i januars transfervindue. Nu, hvor han ikke spiller så meget, er der måske en chance for, at klubber, som normalt ikke har råd til en spiller som ham, vil henvende sig, og det kan åbne nogle døre, men vi må se, lyder det fra Lederer.

Ikke tilfreds med spilletiden
Andrija Pavlovic har klart stået i skyggen af Mikael Uhre og Simon Hedlund i denne sæson, og billedet var ikke meget anderledes før sommerferien, hvor serberen også kun var reserve i angrebet.

– Han vil gerne spille mere, det er der ingen tvivl om. Andrija har det okay, han forbliver positiv, og han vil arbejde hårdt, så længe han er i Brøndby, men det er klart, at hans mål er at spille fast, og det gør han ikke i Brøndby lige nu. Andrija har også en drøm om at spille for Serbiens landshold igen, og det kræver selvfølgelig, at han spiller mere på klubholdet, siger Georg Lederer.

Andrija Pavlovics tid på Vestegnen har dog ikke været helt forgæves. I sidste sæson var han således med til at vinde det danske mesterskab, hvad han også prøvede med FC København i 2016/2017-sæsonen.

Det er en lille oprejsning, men heller ikke mere end det.

– Et dansk mesterskab betød meget for ham, men vi må stadig sige, at hans tid i Brøndby kunne være gået bedre. Andrija kom til Brøndby for at spille fast, og sådan har det i lange perioder ikke været, og det er naturligvis ikke godt nok for en ambitiøs spiller som ham, slutter agenten.

28-årige Andrija Pavlovic er noteret for syv mål i 45 kampe for Brøndby IF, hvor han har kontraktudløb i sommeren 2024. 





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Jubler over store FC København-nyheder



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Kontant dom over Elyounoussi

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

En sort plet på hans eftermæle

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

FCM-transfer i fare

Afsløring: FC København afviser millionbud

Henter Mads Junker

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

‘Et af de største danske resultater’