Mamoudou Karamoko fylder næppe ret meget på dagsordenen i FC København i øjeblikket, hvor man har nok at se til med at vippe FC Midtjylland og Brøndby IF af pinden i kampen om mesterskabet.
Franskmanden kan dog hurtigt blive en brik i sportsdirektør Peter Christiansens puslespil.
Den 24-årige angriber er i denne sæson udlejet til Fehervar i Ungarn, men han har kontrakt med FC København frem til 2026, og dermed vender han tilbage til den danske hovedstad til sommer, hvis ikke Fehervar ønsker at købe ham. Det er der lige nu ikke meget, der tyder på – Karamoko får nærmest ingen spilletid.
Det gjorde han heller ikke i FC København, og det faktum irriterer stadig angriberen og dennes agent Yohann Chaaban.
– Vi har kæmpe respekt for FC København. Det er en fed klub med gode fans og et lækkert stadion. København er også en fed by, og vi var virkelig stolte, da "Kara" blev FCK-spiller. Desværre har det ikke været noget godt ophold, siger Yohann Chaaban til Tipsbladet.

Mamoudou Karamoko kom til FC København fra LASK Linz for 11 millioner kroner i januar 2022, og han blev udlejet til Fehervar i sommeren 2023. I løbet af det halvandet år blev det kun til lidt over 300 minutters spilletid.
– Det har været frustrerede for Karamoko. Han kom til FC København i virkelig god form, men han fik aldrig chancen. Klubben valgte pludselig at hente vildt mange nye offensivspillere – det får mig jo til at tænke, det var en fejl at vælge FC København.
– Prøv at se nogle af de andre spillere, som FC København har hentet de seneste par år, og hvor de spiller nu. Det er på et meget lavere niveau. Jeg husker Paul Mukairu fra Anderlecht, hvor han var helt fantastisk – nu spiller han i Englands tredjebedste række efter at have været i FC København. Hans historie minder om Karamokos.
– FCK brugte så Hákon Haraldsson som angriber, selv om han ikke er en naturlig angriber. De solgte ham for 17 millioner euro (127 millioner kroner, red.), og det er virkelig godt gået, men de kunne have gjort det samme med Karamoko. I stedet er der eksempler på, at flere spillere åbenlyst har mistet værdi efter at have været i FC København.
Karamoko har vel ikke vist noget som helst, der berettiger den pris, du nævner?
– Selvfølgelig ikke. Det er som sagt også bare min fornemmelse, fordi jeg har arbejdet med "Kara" i så mange år og kender hans potentiale. FC København købte ham for 1,5 millioner euro, så de ser jo også et potentiale i ham. Jeg synes ikke, FCK gav ham chancen for at bevise sin værdi, men du har ret i, at ingen vil give mig ret i min påstand på nuværende tidspunkt, fastslår Chaaban.
Mistede motivationen
Agenten fortæller, at Mamoudou Karamoko til sidst havde svært ved at holde hovedet højt, når han uge efter uge kunne konstatere, at han ikke fik noget spilletid i FC København.
– Han fik aldrig en chance, og så påvirkes moralen negativt. Til sidst kunne han ikke bringe den samme energi på banen, som han kunne tidligere. Det er meget naturligt. FC Københavns ageren minder om at købe en bil og så bare lade den stå i garagen, siger Yohann Chaaban.
Han er professionel fodboldspiller – det mindste, man kan forlange af ham, må vel være, at han kan motivere sig selv?
– Du har fuldstændig ret. Når man er professionel fodboldspiller, skal man være i stand til at fokusere på sit job, for man lever en privilegeret tilværelse med mange penge på kontoen, og man har fornøjelsen af at dyrke sport hver dag. Alle drømmer jo om det liv, men samtidig er en fodboldspiller jo også kun et almindeligt menneske med almindelige følelser.

Blev tilbageholdt
Ifølge Yohann Chaaban har FC København haft flere muligheder for at komme af med Mamoudou Karamoko, men de danske mestre krævede for meget, mener agenten.
– I sommeren 2022 bød Schalke 04 på ham, og i det efterfølgende transfervindue var der også bud fra Eupen. Begge klubber ville leje ham med en købsoption, men FC København ville kun leje ham ud med en købsforpligtelse. De ville beskytte deres investering, fik vi at vide.
– Men en spiller falder jo automatisk i værdi, når han ikke får spilletid, så det var ikke realistisk. "Kara" blev holdt fast af FCK, og jeg forstår ikke, hvorfor de har stået i vejen på den måde. De havde jo rigtig mange offensivspillere og har det fortsat.
Han er jo lejet ud til Fehervar, så mere fastholdt blev han heller ikke….
– Nu taler jeg om tidligere bud. Da "Kara" tidligt i forløbet kunne se, at han ikke ville få chancen i FC København, ville han gerne videre, men det stod FCK i vejen for. Der var også bud efter ham denne vinter, hvor en klub ville overtage hans lejeaftale fra Fehervar, men FC København sagde igen nej.
Umiddelbart hænger Mamoudou Karamokos fremtid i FC København i en tynd tråd, men fodboldens veje kan som bekendt være uransagelige.
– Han har stadig to år tilbage af sin kontrakt, og det er jo op til FC København, hvad der skal ske. Hvis han indgår i fremtidsplanerne, vil han selvfølgelig gerne blive, slutter agenten.
Tipsbladet har foreholdt FC København kritikken fra Mamoudou Karamokos agent. Superliga-klubben har ingen kommentarer.
Fotos: Alamy
LIVE
TransferLIVE: Bud afvist – præsident udtaler sig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen
MEDIE
Brøndby afgiver bud – enighed med spilleren
MEDIE
Nu er der nyt om Robert Skov
NYHEDER
Laudrup stopper på TV 2
TOPNYHED
Anderson: Derfor skifter jeg til AGF
MEDIE
Jürgen Klopp har særlig klausul og tjener kassen
LIVE
VM-LIVE: Endnu en spansk scoring
NYHEDER
– Schwartau-handel giver ingen mening
NYHEDER
Et ‘angreb’ på Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens afviser bud på Julius Madsen
MEDIE
Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth
Forstår intet af Bisseck-beslutning
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
Portugal – Kroatien
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
EKSKLUSIVT
Afsløring: AZ Alkmaar overvejer Byskov-bud
OPTAKT
Schweiz – Algeriet
INTERVIEW
Vil de købe rettighederne til Superligaen?
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Afviser monsterbud på Simsir
Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’
NYHEDER
‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’
TRANSFER
Medie: Stort bud på AGF-stjerne
Eksperter raser: Hvad med Messi?
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
NYHEDER
Premier League-klub giver cheftræneren sparket
EKSKLUSIVT
Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig
MEDIE
Jagter stor Liverpool-stjerne
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Spanien sender Østrig ud i VM-mørket