AGF-chef satte sit job på spil

Bragt i Tipsbladet 29. juli
Nogle gange har man brug for at være lidt alene. I pausen af reserveholdskampen mellem AGF og Silkeborg på AGF's træningsanlæg Fredensvang trækker Brian Steen Nielsen roligt, men målrettet ned mod græshøjen bag Bane 1.

Dernede sidder nogle få af AGF's førsteholdsspillere, som Kasper Povlsen, David Devdariani og Aron Johannsson godt nok også og følger kampen som tilskuere, men han finder et rimeligt stort areal ude til siden, hvor ingen andre end ham selv kan høre, hvad han siger.

AGF's reserver er voldsomt overmatchede af Silkeborgs mere sammenspillede akademispillere, som fortjent fører 2-0 ved pausen, men alligevel er der ingen grund til at gemme sig. Dagen forinden kom AGF's Superliga-hold nemlig ganske flot fra land i comebacket til den bedste række ved at vinde overbevisende 2-1 over Lyngby.

12.229 mennesker fulgte slaget på NRGi Park, og fanklubben tæt ved det ene sving skabte en forrygende stemning. Specielt noterede Brian Steen Nielsen sig med tilfredshed, at publikum tog særdeles godt imod nyindkøbet Søren Larsen, som blev præsenteret i den hvide trøje få dage forinden. Selvom den tidligere Schalke 04-angriber kun nåede nogle få minutter til slut på grund af manglende kampform, var det stadigvæk en blåstempling af Brian Steen Nielsens arbejde som sportschef.

Et arbejde, der for en stor dels vedkommende foregår over mobiltelefonen, når kontakten til agenter, direktører, spillere og andre aktører i fodboldens verden skal holdes.

Og nogle gange hemmeligholdes.

»Jeg har ingen problemer med, at folk kommer hen og vil snakke, når jeg er til en træning eller kamp her på Fredensvang. Problemet er bare, at når man står dernede og taler i telefon, så er det helt tydeligt, at folk har lige så store ører som en eller anden afrikansk elefant. Så nogle gange, når jeg får et vigtigt opkald, går jeg lige væk og sidder for mig selv. Så kan jeg få ordnet nogle ting, mens jeg sidder og ser bold. At sidde og se noget bold, hvor hjertet ikke behøver sidde helt oppe i halsen, det er faktisk rigtig dejligt. Som nu i en reserveholdskamp,« siger Brian Steen Nielsen, da vi et par dage efter sidder foran klubhuset og snakker om hans gerning som sportschef.

Vi er midt i juli, og transfervinduet står pivåbent. Det er nu, at spillere kan sælges og købes, og derfor skulle man tro, at perioden er den travleste i kalenderen for manden med salg og køb som sit ansvarsområde, men det er en sandhed med modifikationer.

»Det er en misforståelse i forhold til, hvordan transfervinderne fungerer, og hvordan jobbet er generelt. Mange af de ting, som bliver gjort, er ud fra noget forarbejde, der bliver gjort udenfor transfervinduerne. I vinduerne ser man så klimaks på tingene, når det lykkedes at afslutte dem.«

»Du ved nogenlunde, hvad du vil, og hvad der er af ledige spillere. Du forsøger at få en indikation af priser og så videre, men det sker inden. I selve transfervinduerne sker der også lidt, hvor noget er held, og andet er planlagt. Du skal være enormt omstillingsparat, for der sker nogle ting hele tiden. Det har det her vindue også vist ved os,« siger Brian Steen Nielsen med henvisning til, at en eller flere af de spillere, han troede kom til, ikke kom. Blandt andre Lyngbys Kim Aabech.

Læs mere på næste side