AGF-legende: I den grad interessant at vende retur

AGF betyder stadig meget for Håvard Flo, der har mange gode minder fra tiden i det østjyske og husker et helt særligt sammenhold fra klubbens succeshold i midten af 1990’erne.



Håvard Flo kunne ikke have drømt om en bedre debut end den, han fik i AGF.

Den norske målræv kom til AGF i efteråret 1994, og blot få dage efter ankomsten i det østjyske startede han inde og scorede to kasser mod OB med Lars Høgh på mål. Og med det havde de århusianske fans allerede set nok til at sende et klart budskab til klubbens ledelse. 

– Jeg husker klart, at fansene råbte “Køøøb ham, køøøb ham”, siger Håvard Flo til Tipsbladet og kan ikke lade være med at grine.

– Det var jo helt vildt sjovt. De der første kampe og den første periode i AGF var til dato min bedste tid, selvom det var så kort og komprimeret. Det var jo en helt fantastisk rejse.

Nordmanden viste sig også at være meget mere end bare et one hit wonder. Han blev en stor succes i AGF med 27 mål på 53 kampe over to år, inden han røg til større europæiske adresser i Werder Bremen og Wolverhampton. Selv i dag huskes Flo også som en af de helt store angribere i “De Hviies” historie.

– Det er helt sygt. Også måden, som klubben behandler mig på i dag, 20 år efter, er jo helt fantastisk. Jeg er meget beæret over, at de tager sig så godt af mig. Både fansene og folkene i klubben. Det er næsten lidt for meget, hvis jeg skal være ærlig, siger Håvard Flo.

Med de præstationer, han leverede, har nordmanden også gjort sig fortjent til en plads på Tipsbladets drømmehold af udlændinge, der har været i AGF – et hold, du kan se i sin helhed ved at trykke her eller i bunden af dette interview med Håvard Flo. 

Overbeviste på en uge
Der var ikke mange i Aarhus, der kendte Håvard Flo, inden han kommen til klubben. Ja, faktisk kom han til klubben ved, at sportschef Jan Bertram kontaktede aarhusianernes tidligere forsvarskriger Jan Halvor Halvorsen og spurgte, om nordmanden kendte nogle mulige forstærkninger. Her blev Håvard Flo anbefalet, og han kom til klubben kort efter. 

Lokalavisen Århus Stiftstidende har også selv beskrevet, hvordan avisen ved flere lejligheder kom til at stave angriberens fornavn forkert i de første dage. “Howard” eller “Harvard” blev skrevet i stedet for det rigtige Håvard.

AGF-legenden erkender også selv, at det var en hektisk og speciel start.

– Det hele startede lidt specielt, i og med at det gik så hurtigt. Jeg kom derned og fik trænet i fem dage, før vi spillede en virkelig vigtig kamp mod OB, som lige havde spillet mod et tysk hold i Europa-cuppen, tror jeg. Jeg havde ingen forventninger overhovedet, selvom jeg blev fantastisk integreret i klubben. Da jeg fik at vide, at jeg så skulle starte en så vigtig kamp efter fem dages træning, var det bare helt crazy, husker Håvard Flo.

Men med to mål i debuten havde nordmanden ikke kun overbevist fansene, der råbte på et køb af den stærke nordmand. AGF var også klar til at forlænge samarbejdet. 

– Jan Bertram, som var fungerende sportschef, spurgte allerede efter en uge, om jeg ville blive og hjælpe. Han snakkede så med Jan Halvor, der var min første agent, og det endte så med, at jeg blev, siger Flo og tilføjer:

– Jeg ville bare tage det som en fin oplevelse at komme dertil og spille seks kampe og få erfaringen og så skulle jeg tilbage til Norge og fortsætte, men så gik det lidt anderledes.

Mødet med Preben Elkjær
Med Håvard Flos tilgang og blandt andre Stig Tøftings comeback i efteråret 1994 fik den århusianske klub vendt skuden. De lå sidst i tabellen, da de kom, men sluttede 1994/95-sæsonen på en flot fjerdeplads i Superligaen.

Den efterfølgende sæson blev endnu bedre. AGF sluttede på andenpladsen i Superligaen med kun et point op til mestrene fra Brøndby IF, mens “De Hviie” vandt pokalfinalen i den sæson over netop Brøndby.

Det er nogle af de højdepunkter, Håvard Flo fremhæver fra sin tid i dansk fodbold, men der er også et andet minde, der betyder noget særligt. 

– Jeg husker, vi slog Silkeborg IF med 6-1 på hjemmebane, og de havde Preben Elkjær som træner. Han er en kæmpe legende og en person, som jeg så meget op til og fortsat gør.

– Jeg scorede fire mål og fik efterfølgende muligheden for at sidde med Preben Elkjær efter kampen og snakke med ham i omklædningsrummet. Jeg havde en samtale med ham og det var meget stort. Det vil jeg aldrig glemme, siger nordmanden.

GettyImages-1230577072

Håvard Flo i aktion mod Silkeborg IF i 1996. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Omvendt har han ikke mange dårlige minder fra sin godt to i det østjyske, inden han i efteråret 1996 skiftede til Werder Bremen. 

– Jeg ville gerne været foruden den skade, jeg havde i en periode. Den påvirkede mig meget. Jeg fik ikke trænet godt nok eller spillet kampe i en periode på grund af den. Hvis ikke det var for den skade, havde min tid i AGF været helt komplet. Ellers er der også nogle chancer, jeg gerne ville have scoret på. 

– Det var også meget vemodigt at forlade AGF i oktober måned i ’96, da jeg tog til Tyskland. Det var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, men jeg ville gerne have været mange flere år i AGF, siger han.

Holder kontakten ved lige
I dag er der et hav af udlændinge i de forskellige danske klubber, men det var ikke tilfældet, da Håvard Flo kom til AGF. I 1994/95-sæsonen var der kun en anden udlænding i den aarhusianske klubs trup i form af den polske midtbanespiller Arek Gmur.

Den norske angriber husker det dog ikke som et problem at integrere sig det østjyske.

– Det var lidt specielt at flytte til et andet land og lære en anden kultur og sprog, selvom dansk og norsk minder lidt om hinanden. Der var vældig mange ting, man skulle vænne sig til. Men både klubben og spillerne var jo så søde. Der var en anden udlænding, Arek Gmur. Der var flest danske spillere, men det gik fint. Efter få kampe følte jeg, at det her var et virkelig godt match. De tog vare på mig og hjalp mig, siger Håvard Flo.

Især var der en holdkammerat, der hjalp til. 

– Torben Piechnik inviterede mig hjem til sin familie, og jeg var mange aftener hjemme hos ham for at spise. Men der var også mange andre. Jeg fik også relativt hurtigt nogle gode relationer til andre folk i Aarhus, som var uden for klubben. Helt normale mennesker, kan man sige. Jeg har stadig en vældig tæt relation til dem, den dag i dag. Jeg fik en familie uden for fodbolden på den måde. Det var også en medvirkende faktor.

I dag er der ikke helt så meget kontakt med holdkammeraterne, som Håvard Flo kunne ønske sig. Han ville ellers også have besøgt Aarhus til efterårets kamp mod FC Midtjylland på hjemmebane, men det blev ikke til noget. Men selvom den er sparsom, er der lidt kontakt med de gamle holdkammerater. 

–  Jeg har lidt kontakt med Torben Piechnik og snakker indimellem med John Sivebæk, som jo er agent. Det er lidt for lidt.  Vi har også en samling en gang om året, hvor vi samles alle sammen fra den tid. Sidste år var der jo den covid-situation, så vi håber, at vi får muligheden for at samles igen i 2022. Jeg føler mig fortsat beæret over at være i det selskab, siger han.

Der er ingen tvivl om, at AGF stadig betyder en hel del for den den tidligere stjerne, der i dag er en del af den sportslige ledelse i barndomsklubben Sogndal. Han følger også fortsat “De Hviie” – især efter at hans gode ven Stig Inge Bjørnebye er blevet sportschef – vil langt fra afvise et fremtidigt comeback i AGF. 

– Ja, det kunne godt være meget interessant. I den grad. Hvis den mulighed skulle komme, ville det være meget spændende. Men vi får at se, hvad fremtiden bringer. You never know, slutter Håvard Flo.

Herunder kan du se AGF-drømmeholdet, som vi har sat udelukkende med udlændinge. Læs begrundelsen for det LIGE HER.

GettyImages-1230577072





Ekspert i chok: Jordan Larsson rødglødende




LIVE

LIVE: Ny mand på landsholdet

Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken

Afsløring: Sportsdirektør flytter til København

‘Det dårligste, jeg nogensinde har set fra FCK’

Transfers: ‘Ham sælger Brøndby for over 100 mio.’

FC Københavns søsterklub i “overraskende transfer”

Drømmer om at blive landstræner for Danmark

Monsterkontrakt: United-talent tilbudt vild løn



TIPSBLADET SPECIAL

Watch along: Se landskamp med Tipsbladet

Sportschef afviser: FCK har IKKE den klausul!

Vender han retur? Lasse Schöne åben

Delaney kalder “skandale” – ikke sket i 14 år

Krisen er blevet til en katastrofe?



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

– Et billede af at alt var lort og forfærdeligt

Høje bølger til Brøndby-træning: ‘Du dramatiserer’

Josip Radošević på samtlige forsider

Schmeichel afslører sin løn i Brøndby

Kasper Høgh trækker overskrifter i Holland



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

Forlod FCK i vinter – nu kan han få Brøndby-debut

FC Midtjylland misser gylden chance

Afsløring: FC Nordsjælland afviser tysk storklub

Dropper Morten Hjulmand – frygter konflikt

Tumult inden AGF-BIF: Politiet massivt til stede

– Har FCK eller Brøndby smidt dig et kald?

Perfekt opvarmning til landskampene for Nartey

Det kommer formentlig til at ske

Dårlig optakt for Frederik Rønnow

Ekspert: ‘Det er megagiftigt for AaB!’

Forvirret over Superliga-forhandlinger

Lars Jacobsen scorer landsholdsjob



FANKLUBBEN

‘Han har været en stærk signing for AGF’

Barcelona tager smal sejr

Forest-træner ikke begejstret for FCM-jubel

AC Horsens opgiver Superliga-drøm denne sæson

Vild start: Han er deres Rasmus Højlund

Superliga-stjerne ‘skal koste op mod 10 mio. euro’

Superliga-klub i brøler – udbetaler pengene mandag

Dansker sammenlignes med Paul Pogba

Så blev det officielt

FC København-krisen fortsætter

Sådan starter Brøndby og AGF i stort brag

FC Nordsjælland vinder i egen hule

Silkeborg klasker Randers

I svime over Pelle Mattsson

– Det gør da ondt at se Silkeborg gøre det dårligt

Janssen forbavser: Hvorfor har vi ikke hørt noget?

Randers vinder Gudenå-derby

Viborg FF – FC Midtjylland

Modtager stor ros fra Højbjerg

AGF – Brøndby IF

Flot comeback af Dortmund mod HSV

Rasmus Højlund revser konkurrent

Superliga-boss: ‘Dén gjorde virkelig nas’