Som de fleste andre klubber vil AGF allerhelst have lokale spillere fra Aarhus eller det østjyske, men i løbet af klubbens mange år i Superligaen har der trods alt været en hel del spillere med udenlandsk pas forbi.
Mere præcist har hele 88 udlændinge spillet minimum en kamp for “De Hviie” i Superligaen, og kun FC København og Brøndby IF har haft flere.
Hver og en af AGF-udlændingene har 61-årige Ole Hall set, og langt de fleste har han også kendt i løbet af sine mere end 20 år som sportslige administrator i AGF. Tipsbladet har snakket med ham i forbindelse med vores store serie om de forskellige Superliga-klubbers udlændinge.
– Der har været mange udlændinge – nogle med større held end andre – men flere har betydet meget, siger Ole Hall til Tipsbladet og nævner så i flæng:
– Et par har sat deres præg som Aron Johansson eller Håvard Flo ved at være topscorere, og så er der en som Jan Halvor Halvorsen, der var en stærk forsvarsspiller. Der er også en som Mustafa Amini, der er den udlænding med flest kampe for AGF. Fra nyere tid kan nævnes Niklas Backman fra Sverige, der har sat et stort og positivt præg på klubben.
Tipsbladet har også sat et drømmehold af udenlandske spillere i AGF, hvilket du kan se i bunden af denne artikel eller ved at trykke her.
De var noget særligt
Med de mange udenlandske spillere har der selvfølgelig også været et hav af forskellige nationaliteter i AGF. Alene i dag råder klubben over spillere fra eksempelvis Sierra Leone, Polen, Australien og Sverige.
Fælles for langt de fleste er imidlertid, at de hurtigt har taget klubben til sig, når de er kommet til Aarhus, mener Ole Hall.
– Spillerne tilpasser sig jo de klubber, de er i. Spillerne mærker jo hurtigt, hvilken by og klub de er kommet til ved at tale med spillerne, der er der i forvejen. Det er både i AGF, men også andre klubber. Det mærker man på de mennesker, man møder i klubben og fansene, og når man er rundt i byen, forklarer han.
Særligt er der dog to, der på en ekstraordinær måde formåede at omfavne både Aarhus og fodboldklubben og derfor blev fanfavoritter. Det til trods for at de ellers havde forholdsvis korte ophold i AGF.
– Der tror jeg specielt, at der var de to nordmænd i 1990’erne: Håvard Flo og Jan Halvor Halvorsen. De satte deres præg på byen. Det er nogle man, stadig husker. Nogle fans foreslog jo Jan Halvor som borgmester. Det var, fordi han var så kompromisløs og en spiller, som gav sig helhjertet for klubben og blev båret fra banen med flækket øjenbryn og alt muligt nogle gange.
– Så er der også en spiller som (Mustapha) Bundu, der er populær i byen, og også Amini og Backman.
De fem nævnte opnåede også store resultater med AGF. Halvorsen vandt pokaltitlen med AGF i 1992; Flo vandt pokalen og hentede sølv i Superligaen i 1996; og Bundu, Amini og Backman var alle med, da AGF for et par år siden hentede bronzemedaljer i Superligaen.

Mustapha Bundu i aktion mod FC Midtjylland i 2019. Foto: Jan Christensen/Getty Images
Som bekendt har AGF’s seneste tyve år imidlertid ikke budt på lutter succesoplevelser, og der har blandt andet været et par nedrykninger.
Det har nogle spillere også lidt under. I hvert fald har der været par stærke spillere forbi AGF, som til trods for det i dag måske er lidt oversete i klubbens historie.
– Jeg vil sige, at sådan en som Liam Millar, som vi lejede. Han var en stærk spiller og kom jo også til Manchester United og spillede nogle kampe for dem. Jeg tror også han senere scorede for Celtic i Champions League mod Lyon. Han var her så kun et halvt år, siger Ole Hall og fortsætter:
– Der har jo været et hav af spillere, og der har været nogle, der har fået succes efter AGF. Garra Dembélé var her i en tre-fire-fem måneder, og så tog han til bulgarsk fodbold og blev topscorer, inden han kom til Bundesligaen. Nando Rafael var da også en stærk spiller, som vi fik, og som scorede nogle mål for os. Davit Devdariani var også en god spiller, som desværre var præget af skader. Han var en god dribler og god med hovedspillet.
“Man kunne altid høre hans grin”
At udpege den bedste udlænding i den århusianske klubs historie er en svær opgave. Spillerne var jo i AGF i forskellige perioder og spillede forskellige positioner, som Ole Hall også er hurtig til at påpege.
Til gengæld kan den mangeårige sportslige administrator pege på en, der gjorde særligt stort indtryk på ham selv: Nemlig den australske midtbanemand Mustafa Amini, der kom til klubben fra Randers FC og er den udlænding med flest kampe for AGF med 123 af slagsen.
– Amini kunne jeg rigtig godt lide. Han var imødekommende og altid i godt humør. Man kunne altid høre hans grin i klubhuset, når man gik rundt, men jeg har haft det fint med dem alle sammen. Da AGF vandt bronze, blev han (Amini) også båret rundt af fans. Der florerede billeder af det, og han lå bare på ryggen og blev båret rundt af fansene, fortæller Ole Hall med et grin og tilføjer:
– Men i mine mange år i klubben har de alle været flinke og imødekommende. Også naturligvis Niklas Backman, som gav sig 100 procent i alle kampe, ligesom Jan Halvor Halvorsen.
Se Mustafa Amini crowdsurfe her (artiklen fortsætter efter opslaget):
Mustafa Amini kan dog miste sin status som den udlænding med flest Superliga-kampe for AGF senere i sæsonen til Mustapha Bundu.
Bundu har været en succeshistorie for AGF og står noteret for hele 111 kampe, siden han kom til klubben i sommeren 2016 fra den ottendebedste engelske række. Han blev desuden også klubbens rekordsalg, da han for halvandet år siden blev solgt til RSC Anderlecht, der nu har lejet angriberen tilbage til AGF.
Både Mustapha Bundu og Mustafa Amini samt flere andre af de nævnte i denne artikel er på det drømmehold af udlændinge fra AGF, som Tipsbladet har sat. Du kan se det herunder og læse begrundelsen for holdet ved at trykke her.

LIVE
LIVE: Vild AGF-fest: 55.000 kommer!
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
NYHEDER
Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93-talent får landsholdsmulighed
Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK
TOPNYHED
– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
NYHEDER
Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på
MEDIE
FC København og AGF jagter Igor Drapinski
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
STORT INTERVIEW
Blev rørt på en rasteplads: Vanvittigt træt af det
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
