OB har hentet en finsk midtstopper og landsholdsreserve i Serie B-bundklubben Cosenza. Han har lavet ét mål de seneste fire år og har tidligere haft skadesproblemer.
Lad os bare være ærlige – Sauli Väisänen er ikke nogen voldsomt sexet Superliga-transfer på papiret.
Til gengæld er der al mulig grund til at glæde sig til at opleve den finske forsvarsspiller, når Superligaen går i gang om et par uger. Naturligvis for at blive klogere på hans evner på en fodboldbane, men i høj grad også på grund af hans personlighed. Der kan sagtens gemme sig en fynsk fanfavorit i 29-årige Väisanen.
Tipsbladet har mødt finnen til en snak om OB-skiftet, og der gemmer sig en sprudlende personlighed bag det mørke hår og de brune øjne. Sauli Väisänen taler som et vandfald, han har humor og fremstår i det hele taget som en ubekymret mand fra Helsinki. Han kunne godt være én, der kommer en del på TV, når først Superligaens rettighedshavere får øjnene op for, hvad det er for en type, der gemmer sig i den brede OB-trup.
Over for Tipsbladets udsendte giver han en smagsprøve, og han fortæller, at han allerede er vild med sin nye tilværelse på Fyn.
– Jeg kommer lige fra Serie B, og der er fokus kun på, hvad man gør på banen. Her er det professionelt hele vejen rundt. Vi får frokost efter træning – det gør man altså ikke alle steder i Serie B. Faktisk tror jeg, at det kun er i en enkelt klub, og så hæver de det alligevel af ens løn. Så meget for den service, siger Sauli Väisänen og tilføjer:
– Så jeg er vild med, hvordan man gør det i OB, og så værdsætter jeg, hvordan klubben også tager hånd om familien. Jeg har to børn, og vi har fået hjælp til at finde en lejlighed, børnehave og alle sådanne ting. Vi har sågar fået en cykel allerede! Hvor fedt er det ikke?
Finnen virker generelt til at have det fedt, men sådan var det ikke altid i Italien, hvor han de seneste år har tørnet ud for SPAL, Crotone, Chievo og senest Cosenza.
– Jeg har været i Italien de seneste seks år, men rent faktisk ville jeg gerne have forladt Italien allerede for to år siden. Det lykkedes ikke dengang på grund af skadesproblemer, så jeg blev i Serie B i to år mere, men jeg har længe haft lysten til at prøve noget nyt her i livet. Derfor passede det mig fremragende, da OB meldte sig på banen.
– Min ”italienske karriere” var måske gået lidt i stå. Serie A var ikke et realistisk skridt for mig længere, og helt ærligt så var jeg ved at køre træt i at kæmpe for at undgå nedrykning i Serie B år efter år. Jeg havde brug for et sceneskifte, og jeg føler, at et land som Danmark er et godt sted for mine to børn at gå i børnehave og måske skole på sigt.
– Jeg er også tættere på Finland. Jeg glæder mig faktisk til at fejre jul hjemme i år. Jeg kan allerede fornemme, at I danskere synes, at Danmark er verdens bedste land, og her er virkelig også dejligt, men jeg synes altså, det er Finland. Det er ikke alle finnere, der har det sådan, og jeg tror, det skyldes, at mange i Finland er ret ydmyge. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre.
– Nåh, det var et sidespring.
Historier er der nok af i Sauli Väisänen, og han er en taknemmelig opgave at håndtere som journalist – man behøver dårligt nok stille et spørgsmål for at få ham til at fortælle. Der er også historien om hans 25-årige lillebror Leo Väisänen, der til dagligt tørner ud for Major League Soccer-klubben Austin FC og er midtstopper ligesom OB-spilleren.
– Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg virkelig hader at tabe. Det kommer sig nok af, at jeg har en lillebror, som er nøjagtig på samme måde. Han spiller i MLS nu, og vi konkurrerer hele tiden. Vi har tæt på samme antal A-landskampe for Finland (Sauli Väisänen har 24 og Leo Väisänen har 25, red.), og vi kæmper om, hvem der opnår flest. Han er yngre end mig, så det bliver nok ham. Det irriterer mig lidt, fastslår OB-spilleren.
Kender Björn Wesström
Selv om Sauli Väisänen har tilbragt de seneste seks år i Italien, er han bekendt med skandinavisk fodbold. I en årrække tørnede han ud for AIK, hvor hans øverste chef var ingen ringere end Björn Wesström.
Det er naturligvis sådan, forbindelsen til OB er opstået.
– Jeg kender jo Björn Wesström rigtig godt, og det har selvfølgelig betydet noget for mig. Vi har haft en rigtig god dialog om tingene, og han gjorde rede for OB's projekt, og hvordan han så mig passe ind i det. Det hele føltes meget positivt, siger Sauli Väisänen, der glæder sig til den kommende sæson i Superligaen:
– Vi skal som minimum i top seks, og forhåbentlig kan vi nå endnu længere. Jeg føler, at klubben gør meget for, at vi skal nå det mål. Nogle gange oplever man, at der snakkes en masse, uden at der er handling bag. Det er bestemt ikke mit indtryk af OB. Jeg håber, vi kan forbedre os hvert år de kommende sæsoner.
Den finske humørbombe har underskrevet en tre-årig aftale med OB og kan i øvrigt blive den 36. finne til at optræde i Danmarks bedste fodboldrække.
LIVE
VM-LIVE: Skotlands stjerne kan misse første opgør
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren
MEDIE
Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?
TOPNYHED
Jubler over dansk transfer: ‘Vi kan se et boom’
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
NYHEDER
Han tager hjem fra VM
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
MEDIE
FC Midtjylland jagter Paris Saint-Germain-bomber
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
TOPNYHED
‘En snackbar i fodboldsko’: Undskylder til dansker
EKSKLUSIVT
Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark
TRANSFER
Brøndby henter Alexander Drexel
OPTAKT
Brasilien – Marokko
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
TOPNYHED
Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder
NYHEDER
Thomas Frank overrasker: De vinder VM
TOPNYHED
‘Christian Eriksen havde advaret os’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
NYHEDER
Efter skandaløse scener: Brøndby-fan sigtet
TOPNYHED
På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”
INTERVIEW
Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard
TOPNYHED
Horsens-oprykning sender million til Rumænien
Her kan du se Canada mod Bosnien-Hercegovina
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen
STORT INTERVIEW
Thomas Nørgaard fremlægger sin Brøndby-plan
OPTAKT
Optakt: Canada – Bosnien-Hercegovina
INTERVIEW
Helt vildt: Har taget Morten Bruun 15 timer
MEDIE
Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson
Bendtner i chok: Det er helt sindssygt!
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE
Han bliver ny cheftræner i Silkeborg
TOPNYHED