Alt om FCK: En sand stjerneparade på ulvejagt

Superligaen er snart tilbage, og det er tid til at se nærmere på de 12 hold. Her rækkens nummer to, FC København.



Tipsbladet.dk ser frem mod forårsstarten i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står, inden det vigtige forår, der byder på de sidste fem runder i grundspillet, inden der er slutspil.

Denne gang FC København.

Transfers i januar:
Ind:

Sten Grytebust (Vejle Boldklub, lejeaftale retur)
Khouma Babacar (Sassuolo)
Denis Vavro (Lazio, lejeaftale)
Paul Mukairu (Antalyaspor)
Akinkunmi Amoo (Hammarby)
Mamoudou Karamoko (LASK)
Nicolai Jørgensen (Kasimpasa SK)

Ud:
Robert Mudrazija (NK Olimpija Ljubljana, lejeaftale)
Ruben Gabrielsen (Toulouse, lejeaftale retur)
Pierre Bengtsson (Djurgården)
Marko Stamenic (HB Køge, lejeaftale)
Rasmus Højlund (Sturm Graz)
Jonas Wind (Wolfsburg)
Kamil Wilczek (Piast Gliwice)

Træningskampe:
FC København – Hvidovre IF 3-1
FC København – FC Helsingør 3-2
FC København – Flora Tallinn 3-0
FC København – Halmstads BK 2-1
FC København – Zenit Skt. Petersborg
FC København – Breidablik

Bud på idealopstilling (4-2-3-1): Kamil Grabara – Kevin Diks, David Khocholava, Nicolai Boilesen, Victor Kristiansen – Jens Stage, Lukas Lerager – Roony Bardghji, Pep Biel, Rasmus Falk – Khouma Babacar

Status:
Hu hej, vilde dyr for et transfervindue i FC København! Offensiven blev rystet godt og grundigt, Nicolai Jørgensen og Denis Vavro er tilbage, Kamil Wilczek blev afskibet – og så videre. Løverne leverede deres store bidrag til, at det netop oveståede transfervindue vil blive huske som et af de vildeste nogensinde i Danmark. Nu skal det blive spændende at se, om Jess Thorup kan få de mange nye navne til at spille sammen. FCK-træneren kan i første omgang glæde sig over, at det ser en smule lysere ud på skadesfronten i forhold til mod slutningen af efteråret.

Styrker:
Hvis vi tager udgangspunkt i førnævnte idealopstilling, betyder det, at spillere som Karl-Johan Johnsson, Denis Vavro, Peter Ankersen, Akinkunmi Amoo, Isak Bergmann Johannesson og Nicolai Jørgensen alle skal sidde på bænken. Tjek lige de navne! Det er spillere, der ville kunne gå direkte ind i startopstillingen i velsagtens 10 af de 11 resterende klubber i Superligaen. Sagt på en anden måde; FC Københavns bredde er uhyggelig, og det giver Jess Thorup nogle kort på hånden, som andre klubber kun kan drømme om. 

Svagheder:
Ironisk nok er manglende bredde også én af FC Københavns allerstørste udfordringer lige nu – nemlig i det centrale forsvar. Valdemar Lund og Marios Oikonomou er skadede og kommer næppe til at spille ret meget i foråret. Det efterlader Jess Thorup med Denis Vavro, Nicolai Boielsen og David Khocholava. FCK leger for alvor med ilden ved kun at have tre kampklare stoppere i truppen, og der skal blot nogle få skader og karantæner til for, at det ser meget skidt ud. FCK ville have løst problemet med Rasmus Thelander, men det stillede AaB sig i vejen for, og nu er der for alvor grund til at bide negle. 

Han bliver vigtig:
På et enormt offensivt FC København-hold får Lukas Lerager en meget vigtig rolle som manden, der også skal have et øje på defensiven. Carlos Zeca er ude resten af sæsonen, så Lukas Lerager skal løbe mange meter og gøre meget af det beskidte arbejde, som kaptajnen normalt tager sig af. 

Hold øje med:
Roony Bardghji så forrygende ud i de to kampe, han nåede at spille i efteråret. Nu kan FC København ikke gemme teenagesensationen væk længere, og det 16-årige kæmpetalent kan blive én af forårets helt store oplevelser i Superligaen. 

Spørgsmålstegnet:
Der er i virkeligheden mange spørgsmål, der rejser sig. Kan FC København “overleve” den store udskiftning i offensiven? Bliver det Akinkunmi Amoo eller Roony Bardghji, der satses på i højre side? Holder Jess Thorup fast i 4-2-3-1? Kan Denis Vavro slå Nicolai Boilesen af? Hvem skal egentlig sparke straffespark, nu Jonas Wind er væk? Særligt spørgsmålet omkring offensiven er interessant. Jonas Wind og Kamil Wilczek er blevet afløst af Amoo, Babacar, Mukairu og Karamoko, og den transformation bliver spændende at følge. 

Premiere:
FC København – OB, søndag den 20. februar klokken 18.00.

Statistik fra sæsonen 2021/2022:

Copy: FCK i 2021/22
Infogram





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Sydafrika – Canada

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Her er Brasiliens vej til VM-finalen