Alt om SIF: Stjernes lillebror er et større talent

Superligaen er snart tilbage, og det er tid til at se nærmere på de 12 hold. Her rækkens nummer seks, Silkeborg IF.



Tipsbladet.dk ser frem mod forårsstarten i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står, inden det vigtige forår, der byder på de sidste fem runder i Grundspillet, inden der er slutspil.

Denne gang Silkeborg IF.

Transfers i januar:
Ind:
Lukas Engel (Vejle Boldklub, lejeaftale)

Ud:
Gustav Marcussen (Fremad Amager)
Oscar Hedvall (FC Fredericia, lejeaftale)

Træningskampe:
Silkeborg IF – Middelfart 3-0
Silkeborg IF – OB 2-0
Silkeborg IF – Randers FC 0-2
Silkeborg IF – SønderjyskE 1-0
Silkeborg IF – Fremad Amager

Bud på idealopstilling (4-3-2-1): Nicolai Larsen – Rasmus Carstensen, Tobias Salquist, André Calisir, Gustav Dahl – Robert Gojani, Mark Brink, Stefan Thordarson – Sebastian Jørgensen, Nicolai Vallys – Nicklas Helenius

Status:
Der var ikke meget tiltro herfra til Silkeborg IF inden starten på efteråret, da man havde solgt sin bedste spiller, Magnus Mattsson, til hollandske NEC Nijmegen, men det er i den grad gjort til skamme. SIF har været Superligaens helt store oplevelse, spiller forrygende fodbold og ligger nummer seks. Der er drømme om at komme i top seks, og derfor har man også afvist bud på blandt andre forsvarsprofilen Tobias Salquist. Lukas Engel er eneste nye mand i truppen, og hans tilgang skyldes, at man er lidt ramt af skader på venstrebacken.

Styrker:
Den største styrke i Silkeborg IF er et klart og defineret koncept. Superligaens vel nok mest velspillende mandskab er stærk på kuglen og vil gerne udspille modstanderne, de kan genpresse og har en meget defineret stil under Kent Nielsen. Man har gode boldspillere over hele banen – startende fra målmand Nicolai Larsen og op til angriber Nicklas Helenius, og så har man løbestærke backs og bevægelige spillere i offensiven. Der arbejdes hårdt over hele linjen, og på de offensive pladser er der spillere, der kan afgøre kampe.

Svagheder:
De er lidt svage på dødbolde, så det er ikke et hold, der vil have det godt med at give modstanderen 10 hjørnespark. Samtidig kommer man til tider til kort, når det handler om fysikken. Som da man mødte FCM i efteråret og tabte 0-3. 

Han bliver vigtig:
Mark Brink er en forrygende boldspiller, og han er blevet en af SIF’s vigtigste spillere. Der er flere, der er vigtige – fra målmand Larsen til stopper Salquist til Brink på midtbanen og de tre i offensiven. Men vi går med Mark Brink, fordi han er manden, der ofte sætter skub i SIF’s offensive spil, har mange fremadrettede afleveringer og kan bryde modstandernes kæder med sine afleveringer frem i banen.

Hold øje med:
Frederik Carstensen. Rasmus Carstensens lillebror har haft en god opstart, hvor han blandt andet scorede to gange i første testkamp. Han er en spiller, som Rasmus Carstensen – der er U21-landsholdsspiller og sikkert et kommende storsalg i SIF – har kaldt for et større talent, end han selv var. Frederik Carstensen har spillet mange U-landskampe, men har de senere år døjet med skader. Nu ser det ud til, at han er klar til at tage kampen op om de offensive pladser i SIF.

Spørgsmålstegnet:
Får SIF’s skader betydning for foråret, hvor man forsøger at komme med i top seks? De tre backs Milan Massop, Oliver Sonne og Oscar Fuglsang er skadede, og venstre back Gustav Dahl er kun lige på vej tilbage fra en skade. Det samme gælder i øvirgt midtstopper Joel Felix. Klubben har også været midtbanespillerne Robert Gojani og Stefan Teitur Thrandarson, mens Mads Kaaland er ved at være tilbage efter en hovedskade. Angriber Alexander Lind er også ude i en hel del uger. Der er hård kamp om at komme i top seks, og SIF møder Vejle Boldklub, AaB, Brøndby IF, Randers FC og FC Midtjylland, og det er svære kampe med tanke på, at AGF jagter SIF’s placering i top seks. 

Premiere:
Silkeborg IF – Vejle Boldklub, søndag den 20. februar klokken 14.00

Statistik fra sæsonen 2021/2022:

Silkeborg IF i 2021/22
Infogram




LIVE

TransferLIVE: Bekræfter Superliga-interesse

Vallys afslører flere års hemmelig dialog

Kæmpe talent rygtes til Superligaen

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

Afsløring: FC København sælger Achouri



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Er det Clement Bischoffs nye klub?

Klar for FC København

“Det går over i historien”



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Markus Jensen på plads i CD Nacional

Morten Hjulmand pillet ud af træning

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Daniel Wass får ny Brøndby-rolle



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Flere slagter dansker efter grim aktion

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Fransk klub overvejer Victor Bak

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’

‘Horsens var et helvede’

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Brøndby har været i dialog med VM-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’