Alt på spil: – Kæmp som gælder det livet

Vincent Müller har prøvet det, der var endnu værre end AaB’s nuværende situation, og AaB’erne må ikke miste modet.



AALBORG (Tipsbladet): Han er en af de få nye spillere i denne sæson, der har fået positiv kritik for en god del af sine kampe.

Men sjovt er det ikke at indkassere 55 mål på 27 kampe, og det er en fattig trøst, at mandagens modstander Vejle har indkasseret endnu flere, nemlig 60.

Og glad er AaB-målmand Vincent Müller bestemt ikke for situationen, hvor der virkelig er dømt Superliga-overlevelsesdrama mandag aften hjemme i Aalborg.

AaB med den nye cheftræner Kristoffer Wichmann i Superliga-debut er nu under stregen på dårligere målscore end Lyngby.

Gæsterne Vejle kommer til at smide alt ind i kampen med fem point op til AaB og Lyngby, og det bliver et nervespil, som nordjyderne skal vende til egen fordel med ny energi fra trænerskiftet.

– De seneste uger har ikke været de bedste mentalt. Vi er et ungt hold, og det mentale er vigtigt, for mange af spillerne har ikke stået i den her situation før. Jeg har prøvet det de seneste par år, og sidste år var endnu sværere, end den vi er i nu, hvor vi var håbløst sidst, siger Vincent Müller til Tipsbladet.

Alle kort i Superliga-kampen

Müller spillede de to foregående sæsoner i MSV Duisburg, der for et år siden rykkede ud af 3. Liga efter at have ligget under stregen siden anden runde.

Sådan er situationen slet ikke i Aalborg, og det skal oprykkerne meget gerne udstråle mandag aften.

– Her har vi alt at spille for og kan afgøre tingene selv. Der er pres på, når man spiller om at vinde en turnering, men her situation er det hårdeste, man kan prøve som spiller. Hvis vi kan vende de nerver og presset til glæde og lyst til at vise, hvad vi kan, kan det blive rigtig godt.

– Vi burde have slået Vejle og Lyngby i vores kampe mod dem for et par uger siden med de chancer, vi havde. Vi har ikke brug for smuk fodbold nu, vi har brug for resultater. Og det skal vi bringe med os på banen, også selv om vi er oppe mod hold, der måske har flere spillere, der har prøvet det her før. Vi skal være klar, og vi skal være kyniske, siger Vincent Müller.

– Jeg ser for mig, at vi kommer med fuld power, vi bringer alt, vi overhovedet har i os og kæmper, som gælder det livet. Det skal vi i alle fem kampe, vise fansene, at vi giver alt for klubben og dem, og at vi vil blive i rækken.

Kynisk defensiv

AaB har indkasseret igen og igen i foråret, og det vil være overraskende, hvis ikke den ny cheftræner Kristoffer Wichmann har brugt en del tid på det problem i de dage, han har haft med holdet siden første træningspas i torsdags.

Og som målmand ser Vincent Müller efter et par hårde år gerne, at der bliver skåret ned på fejlene i slutfasen af Superligaen, begyndende med Vejle-kampen.

– Når jeg ser tilbage på de mål, vi har indkasseret, har vi begået mere end vores andel af fejl. Vi har manglet det der med, at man skal beskytte målet med sit liv, og så har vi også for ofte smidt nemme bolde inde i midten. Dem synes jeg, vi har haft mange af. Og den slags fejl kommer der intet godt ud af, for klubberne i den her liga er dygtige nok til at straffe det, siger Vincent Müller.

Hvilken kæde har AaB mest brug for løfter sig i de sidste fem kampe?

  • Målmand og forsvar
  • Midtbanen
  • Angrebet
  • Målmand og forsvar
  • Midtbanen
  • Angrebet

0 Votes

– Hvis vi ikke indkasserer mål, taber vi jo ikke, og det er jo nok der, jeg ville kigge først. Det er op til træneren, men jeg tror, at får vi styr på den del og får formet vores angrebsspil, kan vi klare udfordringen i de sidste fem kampe.

– Vi er passionerede som fodboldspillere og vil vinde hver gang, og resultaterne har ikke været, som vi ønskede. Men jeg mener ikke, vi skal se det her som et tungt pres. Vi har alle muligheder for at klare os, vi kan selv afgøre det. Vi er ikke bagud, siger den tyske AaB-keeper.

AaB spillede senest 1-1 mod Vejle 6. april og spillede i efteråret 3-3 og 2-2 med vejlenserne.

Læs også denne analyse i forbindelse med AaB’s fyring af Menno van Dam om, hvorfor overlevelse er så vigtig for AaB.





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Han er den nye Superliga-juvel!

Lindstrøm skifter til Schalke

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Speakman om transfer: En unik situation

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

OB – Sønderjyske

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Kæmpe transfer under opsejling



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Stor ændring i AGF?

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Tæt på FCK-transfer? Ujpest kommer med udmelding

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!