Hooliganisme var ikke et planlagt punkt på dagsordenen, da fodboldklubben Brøndby IF tirsdag afholdt generalforsamling, men det kom alligevel til at fylde en del ovenpå optøjerne ved søndagens derby i Brøndby mod FC København.

Tirsdagens største bifald blev udløst af en dundertale fra investor og bestyrelsesmedlem Scott Krase, der i hårde vendinger lod forstå, at man ville gøre alt for at få udryddet "de kriminelle" uromagere.

Efter generalforsamlingen satte også formand Jan Bech Andersen ord på det varme tema. Han efterlyser, at alle tager et ansvar for at eliminere problemet, også lydige fans samt holdets spillere.

– Vi havde møde om det i ti timer i går (mandag, red.), og jeg sagde til fanafdelingen, at det kræver selvjustits. De skal også tage et medansvar. Det kan ikke fejes ind under gulvtæppet. Alle skal tage en aktiv rolle, siger Jan Bech.

Han vurderer, at der var tale om 150 hooligans, der tog aktivt del i optøjerne søndag.

Inden kampen angreb nogle af dem FCK-fans med romerlys inde på stadion, og efter kampen var endnu flere med til at jagte FCK-fans uden for arenaen.

– Det er 150 cirka, der ødelægger det for 26.000 andre, siger Bech.

Spørgsmål: Men man kan også høre nogle fans på Sydsiden (Brøndbys endetribune, red.), der klapper af dem, der angreb FCK-fans. Er det ikke udtryk for en dårlig kultur?

– Jeg lavede noget på den anden side og hørte det ikke, men det er sygt, hvis folk klappede, understreger formanden.

Det har også fået kritik fra flere sider, at ingen Brøndby-spillere efter kampen tog afstand fra optøjerne.

– Det vil jeg tage op med Christian (Schultz, pressechef, red.), for alle skal tage et ansvar: Spillere, klub, trænere, bestyrelse og ejerkredsen.

– Det er svært at give en spiller skylden for det, men ordet har magt og kan forhåbentlig virke præventivt. Spillerne har ikke fået mundkurv på, men jeg vil tage det op med det samme, siger Jan Bech.

Han tilføjer, at man vil grave dybt i værktøjskassen for at få bugt med hooliganismen.

Brøndby har i flere år brugt ansigtsgenkendelse for at kunne udstede karantæner til uromagere, og det har haft en vis effekt, forklarer han.

– Vi har været foregangsmænd, og det har også virket, men jeg har ikke antal på, hvor mange, der står i registeret. Men det virker også til, at der kommer nye (hooligans, red.) til.

– Så vi er nødt til at tage yderligere tiltag i brug – også andre teknologiske hjælpemidler. Alt er i spil. Også hunde. Men jeg vil helst ikke fortælle om alle tiltag, siger Jan Bech.

En af de store udfordringer med at skulle identificere hooligans er, at de oftest er iført masker.

– De skifter tøj og skifter masker, og i fremtiden vil det helt sikkert komme til at tage længere tid at komme ind på stadion, fortæller formanden om udfordringerne.

Han glæder sig over, at der er kommet politisk fokus på problematikken, så der kan komme flere redskaber til at stoppe dem, han kalder "kriminelle".

– Det kalder vi dem, for det er både ulovligt at kaste fyrværkeri efter andre, og det er ulovligt at have maske på.

– Der er formentlig ikke en facitliste, men nu er det blevet en varm politisk kartoffel. Det kan ikke være rigtigt, at familier ikke kan tage sikkert til fodbold, lyder det fra formanden.

Bech: Fans og spillere skal tage ansvar