Bedst og værst: Fynsk opblomstring strålede

AGF – OB 2-2 (2-1)
0-1 Alexander Juel Andersen (2.)
1-1 Eric Kahl (3.)
2-1 Eric Kahl (16.)
2-2 Moses Opondo (90+2.)

Kampens bedste:

AGF:
“Ka do wæer en Kahl om æ nat, ka do ow wæer en Kahl om æ daw” lyder et godt gammelt jysk ordsprog, og Kahl var i den grad en rigtig karl for AGF’erne. Fik dem hurtigt tilbage i kampen igen og bragte dem senere foran. 

I anden halvleg kom Aarhus-klubben under pres, og her var det i samlet flok med forsvareren i som styrmænd, som med Hausner i spidsen kæmpede for at holde føringen – men den gik altså ikke helt til sidst.

OB:
Selvom fynboerne er uden sejr i seks kampe nu, så ser det altså ikke helt håbløst ud for dem. En af grundene er Mads Frøkjærs flotte opblomstring, som gang på gang arbejdede på at få lirket AGF-forsvaret godt op.

I det meste af anden halvleg gjorde OB’erne også meget af det, som skal gøres, hvor også en spiller som indskiftede Opondo gjorde et godt indhop, hvor han viste noget af den vilje, som der skal til for at vende den negative spiral, de er inde i. Det var pudsigt nok også ham, der scorede målet, som gav dem det ene point.

Kampens værste:
Bashkim Kadrii havde en træls dag på kontoret, hvor han sjældent fik vist, hvad han kan. Oveni det blev der også taget nogle skøre beslutninger, og han har nu en landskampspause til at få det hele på plads igen. Eksempelvis var dødboldene fra ham til tider fornærmende ringe med kendskab til, hvad han normalt er i stand til.

Kurmanowski var desuden lidt af en skurk, da han brændte en stor chance sent i kampen, hvor han kunne have scoret til 3-1.

Kampens detalje:
Noget af det mest imponerende var, at det endte med 22 mand på banen. Særligt i første halvleg fløj de gule kort rundt om ørerne på spillerne i et hårdt spillet opgør. Det lykkedes dog for spillerne at tøjle sig selv efter pausen. Derudover kan de to mål på bare tre minutter nævnes.