Silkeborg IF – SønderjyskE 0-0 (0-0)
Kampens bedste
Silkeborg IF
Oprykkerne fra Silkeborg spillede en flot, flot fodboldkamp i Superliga-comebacket på JYSK Park. Kent Nielsens tropper kom stærkt ud til kampen, men fik ikke bragt sig i front og gav som første halvleg skred frem også flere store chancer væk til SønderjyskE i kontrafasen. I anden halvleg sad hjemmeholdet dog på det hele med deres overbevisende og flotte boldomgang. Silkeborg skabte også nok med muligheder til at få alle tre point, men på den sidste tredjedel manglede skarpheden i Nicklas Helenius’ fravær. Oprykkerne får brug for alle point, så Kent Nielsen vil ærgre sig over, at det ikke blev til en sejr – men alt i alt gjorde Silkeborg et flot indtryk. De kan sagtens være med i Superligaen.
Flere spillere viste sig fint frem, men særligt U21-landsholdsspilleren Rasmus Carstensen var spændende at overvære mandag aften. SønderjyskE havde store problemer med at håndtere den unge højrebacks offensive fremstød, og defensivt lukkede Carstensen også glimrende af. Kan komme til at spille en stor sæson for Silkeborg.
SønderjyskE
Gæsterne er ved at implementere en ny spillestil under Michael Boris med et massivt aggresivt pres, og som kampen skred frem kunne man godt se, at det ikke var helt på plads endnu. Derfor måtte SønderjyskE også affinde sig med at have nogle perioder, hvor de stod dybt og trak luft ind – og i de perioder var de under pres fra et velspillende Silkeborg-mandskab. Sønderjyderne kom ikke godt ud til kampen, men i anden halvdel af første halvleg fik de arbejdet sig ind i opgøret og kom også frem til en række store chancer gennem deres direkte spil. I anden halvleg blev SønderjyskE dog aldrig rigtigt farlige, og særligt i de sidste 20 minutter så spillerne færdige ud.
Marc Dal Hende gjorde det godt i sin rolle som ny klubanfører og stod også bag SønderjyskEs bedste muligheder. Kampens spiller må dog gå til debutanten i midterforsvaret Duplexe Tschamba, der trådte overbevisende ind i Superligaen med stor autoritet, fin boldomgang og stærk duelstyrke.
Kampens værste
I NordicBet Ligaen kom Silkeborgs mål hovedsageligt fra Nicklas Helenius og Magnus Matsson. Førstnævnte er langtidsskadet, mens sidstnævnte er solgt, og mandag aften gik Silkeborg så fra banen uden at score efter en flot kamp på bolden. Det må helst ikke blive et tema for oprykkerne, at de har svært ved at score mål, og derfor skal de øvrige offensive profiler steppe mere op. Både Nicolai Vallys, Sebastian Jørgensen og unge Alexander Lind gjorde det egentligt fint i offensiven, men foran mål svigtede de.
Kampens detalje
Begge mandskaber havde flere debutanter med fra start, og på sidelinjen var der også debut til tyske Michael Boris, SønderjyskEs nye cheftræner. Superligaseere kunne lære ham at kende som en yderst vokal træner, der konstant opildnede sit hold i pres. Boris virker også som en meget ærlig og ligefrem type. I interviewet før kampen kunne man således høre Boris sige helt åbent, at han ikke mente, at SønderjyskE var klar til at starte sæsonen ud allerede nu.
LIVE
TransferLIVE: Spurs betaler 804 millioner kroner
OPTAKT
Portugal – Kroatien
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
NYHEDER
‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Køber stortalent
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson
LIVE
VM-LIVE: Stjerneveteranernes sidste dans?
Forstår intet af Bisseck-beslutning
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
NYHEDER
Dårligt nyt for Isaksen
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TOPNYHED
Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson
Belgien – Senegal
AVIS
Dialog med Brøndby – er dette prisen?
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
TRANSFER
Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’
Vilde Norge! Her er deres vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
TRANSFER
De tager ikke med FC København på træningslejr
NYHEDER
Bo Henriksen: ‘Den regel er en katastrofe!’
TRANSFER
‘Det er en interessant spiller’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’
