FC Nordsjællands ejere i familien Mansour udvider igen sports-porteføljen.
Mansour Group har igennem ejerskabet af Right to Dream i dag akademier i Ghana og Egypten, og nu føjer man endnu et stort projekt til samlingen.
I efteråret kunne Tipsbladet fortælle, at FC Nordsjællands ejer Mansour Group var i førerposition til at få et hold i MLS.
Og nu er aftalen så faldet på plads: FC Nordsjælland får en ny søsterklub i MLS.
Den nye klub skal hedde San Diego FC og får hjemmebane i den sydcaliforniske by med samme navn.
Mansour Group har sammen med den indfødte stamme Syquan Nation vundet retten til at starte et nyt hold i San Diego, der skal debutere i MLS i foråret 2025. Det skete i konkurrence med flere andre grupper og byer, der ville ind i MLS.
– Vi ser frem til at introducere Right To Dreams unikke tilgang til talentudvikling og enestående fodbold-ekspertise til San Diego og MLS ved at levere håndgribelige goder til lokalsamfundet. Vi vil åbne døre og identificere og udvikle talent fra hele regionen og og videre ud, siger Mohamed Mansour, der står i spidsen for Mansour Group.
(artiklen fortsætter under biilledet)

Mohamed Mansour og Mansour Group købte i 2021 FC Nordsjælland. Nu får man endnu en klub i Right To Dream-samarbejdet. Her umiddelbart forud for præsentationen af det nye hold.
Syquan Nation og Mansour Group deler anskaffelsen af ejerskabet til det nye MLS-hold, hvor man også har baseball-superstjernen Manny Machado fra det lokale hold San Diego Padres med i gruppen med en lille ejerandel.
– Det bliver rigtig spændende, og der ligger et kæmpe stykke arbejde foran os, siger Flemming Pedersen, der er teknisk direktør i Right To Dream, til Tipsbladet.
– Der var også andre muligheder i USA, men der betød det noget for os, at MLS var med til at presse på for at få os ind, fordi de gerne vil have Right To Dreams model ind i ligaen. Så endte det med, at vi sammen med den indfødte gruppe Sycuan Nation starter et hold i San Diego, siger Flemming Pedersen.
Et stort projekt
Retten til at få et nyt hold i MLS er noget, der koster et milliardbeløb i danske kroner, ikke mindst når der indregnes udgifter til et nyt akademi, træningsanlæg og de mange millioner, det vil koste at samle et slagkraftigt hold i de næste 18-24 måneder.
– Vi skal jo ud og købe spillere og finde spillere til det hold. Spillestilen skal jo stadigvæk være inden for Right to Dreams rammer, så den komme til at ligge tæt på FC Nordsjællands, eller i hvert fald arbejde efter samme principper.
– Vi har nu halvandet år til at få det rigtige personale på plads, samtidig med at vi får en særdeles kompetitiv spillertrup og samtidig lige får bygget et nyt talentakademi.
– Det bliver enormt sjovt og udfordrende for os. Det er så noget, der tænder os alle sammen, siger Flemming Pedersen.
Over tid er det ifølge Flemming Pedersen en mulighed, at unge danske spillere kan komme til San Diego for at kombinere studier og fodbold, og at der kan udveksles trænere, ligesom der også kan komme trænere fra FCN og Right To Dream til det nye akademi i Egypten, der står færdigt i næste måned.
Det nye hold skal spille på Snapdragon Stadium, et nyt stadion med plads til 35.000 tilskuere, der stod færdigt i 2022, og ligger umiddelbart ved siden af det nu nedrevne Qualcomm Stadium, hvor NFL-holdet San Diego Chargers hørte hjemme indtil udgangen af 2016-sæsonen.

Det nye hold San Diego FC skal spille her på Snapdragon Stadium.
Ifølge Tipsbladets oplysninger kommer det til at koste Mansour-familien, der kommer til at trække på Right To Dream-organisationen i processen med at skabe og drive den nye klub, og medinvestoren i Sycuan Nation op mod 3,5 milliarder kroner at købe retten til at få det nye MLS-hold i San Diego.
Et centralt element i det nye projekt i San Diego bliver opførslen af et akademi.
Her skal man finde og udvikle talenter efter samme principper, der i Danmark og Ghana har klækket spillere som Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen, Mohammed Kudus og Kamaldeen Sulemana.
Over tid kan profiler fra akademiet og førsteholdet i San Diego også komme til FC Nordsjælland, hvis de skal og vil eksponeres til fodbold i Europa før transfers til de største ligaer i Europa.
I de seneste måneder har der også været rygter om et muligt hold i Las Vegas, hvor blandt andre Aston Villa, hvor danske Johan Lange er teknisk direktør, og deres ejere tidligere har været i spil.
I første omgang bliver det altså San Diego, der får et nyt MLS-hold, mens det ikke kræver megen fantasi at forestille sig, at et par hold til følger i de kommende år, så MLS får i alt 32 hold.
Også et eksisterende hold i byen, San Diego Loyal med den tidligere landsholdsprofil Landon Donovan i front, har været nævnt i amerikanske medier som en mulig base for det San Diego-hold, der nu altså bliver tildelt Mansour-familien og Right To Dream.

LIVE
Superliga-LIVE: ‘Vi skal bare holde vores kæft’
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
MEDIE
Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’
TOPNYHED
Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark
TOPNYHED
Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde
LIVE
TransferLIVE: Drama – dansker nægter at træne
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
TIPSBLADETS DOM
Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
NYHEDER
Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
EKSKLUSIVT
Afsløring: I dialog med FCK om Garananga
Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
KOMMENTATOR
Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
NYHEDER
‘CV’ har ét krav til nye transfers
MEDIE
Marcus Rashford i stor kovending
NYHEDER
FC Barcelona bekræfter trist nyhed
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
MEDIE
Liverpool-spiller på vej til Danmark?
NYHEDER
Drømmen om Champions League er død for AGF
MEDIE
AGF tæt på køb af svensk forstærkning
EKSKLUSIVT
