Gambling fylder meget i fodbold, også blandt udøverne, og eksperter vurderer, at de er ekstra udsatte for at udvikle et usundt forhold til pengespil. Derfor møder det kritik, at spillere under 18 år optræder med bettingreklamer på trøjerne i enkelte klubber.

Christian de Gier er selv spilfri ludoman og arbejder i dag som ludomanibehandler. Han er desuden vært på podcasten Radio Afhængig, hvis omdrejningspunkt næppe behøver uddybning. Han har i forvejen kritiseret, at danske topklubber ikke fjerner eventuelle bettingreklamer fra spilletrøjerne for spillere, der er under 18 år. Det er nemlig ulovligt for dem at gamble, og reklamer for pengespil må slet ikke være rettet mod umyndige personer.

De Giers undren vokser kun af, at pengespil i forvejen fylder meget i professionel fodbold.

– Jeg kender kulturen og ved, hvor meget der bliver spillet rundt om på ungdomsholdene. Jeg ved, at mange spillere på ungdomshold sidder og spiller. Jeg har en bror, der er professionel i 1. division, så jeg kender det indefra, hvor meget de sidder og spiller. Og så har de det på trøjen, siger han med henvisning til bettingreklamerne på klubberne som FC Københavns, AaB’s (de to seneste sæsoner) og Lyngby BK’s spilletrøjer.

Henrik Brandt, der er centerleder på Center for Ludomani, kalder elitesport for et højrisikoområde, hvad angår problemer med pengespil. Derfor lavede centeret for år tilbage en forebyggelseskampagne under overskriften ”Spil til stregen”.

Med det in mente retter han kritik af de klubber, der optræder med bettingreklamer på trøjen.

– Når klubberne lader sig sponsorere af gamblingindustrien, så er de også med til at blåstemple produktet som noget, der er helt fint og godt. Det budskab sendes både ud til fans og medarbejdere og er med til at normalisere spil om penge som noget hyggeligt og harmløs underholdning, men det er det ikke for tusindvis af danskere, deriblandt vores børn og unge, siger han.

– Det er klart, at når man lader en 16-årig ung mand reklamere for spil, så forstærker det da kun budskabet, at gambling er helt ok, og det gælder både for fans, men også de unge eliteudøvere.

”Det sejler rundt for dem”
I 2010 vurderede Spillerforeningen, at en tredjedel af medlemmerne havde ”problematisk spiladfærd”. To år tidligere adresserede fagforeningens mangeårige direktør Mads Øland samme problematik i et interview på tipsbladet.dk.

– Der er en klart større andel af ludomaner blandt danske fodboldspillere. Typisk ringer en spiller til os og fortæller, at han er i store problemer, for så dagen efter at sige, at han har det fremragende, og at jeg bare skal glemme samtalen dagen før – vel at mærke efter, at han har vundet 5.000 kroner i spil. Det sejler rundt for dem. Hvis du tager alle fodboldspillere på topniveau i Danmark, er der mere end 30 ludomaner. Hvor mange flere der er, ved jeg ikke, men vi taler i hvert fald flere end 30, sagde han.

På Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitetshospital arbejder Jakob Eriksen som forsker, mens han ved siden af er mentaltræner i AGF’s ungdomsafdeling. Han er desuden tidligere professionel fodboldspiller med en enkelt pokalkamp for SønderjyskE og ellers en række sæsoner i 1. og 2. division for FC Fredericia, Aarhus Fremad og Kolding IF på CV’et.

Han understreger, at fodbold ikke skal ”gøres til et sort får inden for elitesport”. Han ved dog fra egne erfaringer som både fodboldspiller og psykolog, at gambling fylder meget.

– Nogle steder i elitesport opstår der en kultur, der kan gøre dem, der er i kulturen, noget mere udsatte for at udvikle pengespilsproblemer, siger han.

– Jeg har oplevet, at pengespil og oddset har været en fast del af kulturen i nogle omklædningsrum. Jeg har været i en del efterhånden. Det er noget, der figurerer som en del af jargonen. Hvilket er helt naturligt: Sportsfolk synes, at sport er spændende, og fodboldspillere synes, at fodbold er spændende.

– Det er et miljø, hvor der i flere tilfælde bliver snakket meget om pengespil. I andre kontekster, jeg befinder mig i, er det ikke noget, jeg hører blive talt om på gangen lige så ofte.

– Det kan være en adgangsbillet til det sociale fællesskab, at man oddser. For så kan man være med på snakken i omklædningsrummet. Kommer man ind med et godt tip, er man hurtigt med i en fed dialog og kan få en plads i fællesskabet. Det er en faktor, der kan være med til at løfte omfanget af pengespil.

Mulige forklaringer
Der kan være mange forklaringer på, hvorfor det tyder på, at ludomani og usunde spillemønstre er mere udbredt i fodboldens og elitesportens verden end i det øvrige samfund. Nogle af dem har Jakob Eriksen været inde på: Det fylder meget i kulturen, og sportsfolk har en naturlig interesse for sport.

Han påpeger også, at folk, der når til tops i deres sport, som regel er konkurrencemennesker.

– Hvem opsøger konkurrence og sport? Det er oftere personer, der er kompetitive, og som trives godt i, at der er noget på spil. Derfor kan der være personer i miljøet, hvor der er en ekstra sårbarhed i forhold til pengespilsproblemer, siger han.

– Det kan være en måde at vise sig frem og at føle sig klog på sport at vinde på odds.

Christian de Gier fremhæver, at fodboldspillere hører til i en demografisk gruppe, som generelt spiller mest:

– Ifølge den store rapport fra foråret er dem, der spiller mest, unge mænd, og de har for de flestes vedkommende ingen uddannelse. Det rammer fodboldspillere lige ned i, siger han.

Henrik Brandt fra Center for Ludomani lægger sig op ad både Eriksen og de Gier, når han lister mulige forklaringer op. Han nævner både miljøet, som han kalder en gamblingkultur, konkurrenceaspektet og det faktum, at der er tale om unge mænd.

Han tilføjer desuden et par andre mulige forklaring, såsom at spillerne ofte har meget tid at slå ihjel, og at lange skadesperioder også kan skabe livskriser, der skubber folk ud i et misbrug.

– Samtidig ved de en masse om sport og naturligvis den sportsgren, de er aktive inden for. Det er en farlig cocktail at ville konkurrere med spilindustrien og samtidig have en stor viden om sporten – de tror ekstra meget på, at de kan slå spilindustrien, men selv om de ved meget, så vil langt, langt de fleste tabe på sigt til spilindustrien, siger Brandt, der også mener, at gambling kan fungere som et slags helle i en hverdag med et stort mentalt pres.

– Det er mennesker, som er under et stort pres, for hver eneste kamp skal der præsteres, og der er stor konkurrence indbyrdes for at være i startopstillingen til hver kamp. Vi ved, at spil om penge kan være det her pusterum, hvor man kan få tankerne væk for de bekymringer eller pres, som livet nu engang også byder på for os alle sammen, og som i elitemiljøet er endnu mere udtalt.

Mangler viden
Problemet er, påpeger Jakob Eriksen, at vi ikke ved, om kulturen fører til flere problemer for spillerne. Det er en udbredt antagelse, som det fremgår af denne artikel, men Eriksen efterlyser undersøgelser.

– Der er virkelig få undersøgelser af det her. Faktiske tal er svære at finde, og de undersøgelser, der er, er ikke ret omfattende og kan for eksempel ikke sammenlignes med Rambølls på samfundsplan. Jeg kan godt savne, at vi kan lykkes med at lave grundige undersøgelser, der kan sætte tal på de her ting, så potentielle indsatser sker på et veloplyst grundlag, siger han.

Hvem skal lave de undersøgelser?

– Det skal være, ligesom man ser i lignende forskning, når det er veludført: et stærkt samarbejde mellem en dygtig forskningsinstitution og en større organisation i fodboldverdenen, der har adgang til både klubber og spillere, og som er åben over for at se potentielle udfordringer i øjnene.

Jakob Eriksen husker ikke noget stort fokus på ludomani og pengespilsproblemer, da han var ung fodboldspiller i SønderjyskE. Til gengæld er det på vej i den rigtige retning: Klubber og DBU har øget fokus, og der er eksempelvis krav til licensklubber om at formidle viden om pengespil og matchfixing.

Der er dog plads til endnu mere fokus, mener Eriksen. Han nævner et konkret bud på et indsatsområde:

– Der kommer med jævne mellemrum kampagner, som figurerer i en periode men måske dør lidt ud igen, og synligheden er måske svær at fastholde. Det handler om at få åbnet dialogen lidt mere og måske inden for talentudvikling blive dygtige til at oplyse forældrene. Det har der været kampagner for tidligere, men de unge talenter skal tage så meget ansvar i forvejen, så det er ikke altid nok at formidle for spillerne, hvad der er godt.

– De skal have viden om, hvorfor sportsfolk kan være i risiko, og hvad man skal være opmærksom på. Jeg tror, der er noget fornuftigt i, at forældrene bliver godt oplyst.

Bekymret ekspert: Det er en farlig cocktail