Så hårdt satser Brøndby og FCM på egne talenter

Efter flere års nedgang ser det ud til, at adskillige Superliga-klubber giver deres egne talenter mere spilletid. Brøndby og AGF bruger flere egne talenter end tidligere, mens også FC Midtjylland og FC Nordsjælland ligger stabilt og relativt højt. I Nordjylland har en ny sportsdirektør med opbakning fra bestyrelsen til gengæld sat en anden kurs, selvom der stadig er plads til egne spillere i Aalborg.

Man kan roligt gå ud fra, at FC Nordsjælland ikke er kisteglad for den måde, home grown-reglerne er skruet sammen i Europa.

For de regler betyder, at FCN rent teknisk ikke kan bryste sig af at have givet 60 procent af spilletiden til folk, man selv har formet, men i stedet må nøjes med at være Superliga-topscorer for brugen af egenudviklede spillere med knap 40 procent af spilletiden i sæsonen 2020/21.

For Kamaldeen Sulemana, Abu Francis og alle de andre dygtige unge mennesker fra Right To Dream Academy i Ghanas hovedstad Accra tæller med som udenlandske spillere i stedet for i samme kolonne som Magnus Kofod, Peter Vindahl og alle de andre Farum-drenge, og dermed må FCN nøjes med et lidt mindre forspring til nummer to, AaB.

FC Midtjylland har samme teoretiske kattepine med Frank Onyeka, der ikke tæller som eget talent, selvom han flyttede til Danmark lige efter sin 18-års fødselsdag og var i FCM-systemet hos FC Ebedei i Nigeria, og derfor ligger FC Midtjylland ikke oppe omkring AaB’s andel egenudviklede spillere, men er i stedet i et bredt midterfelt af klubber, der har givet 20 til 30 procent af spilletiden til egenudviklede spillere.

FC Midtjylland og nu også Brøndby kan trods alt glæde sig over at ligge godt til på listen over brugen af egne talenter, men med betydelige forskelle.

For FCM ligger højt takket være hjemkøbte Erik Sviatchenko, Pione Sisto og Jonas Lössl, der alle tre har været ude og spille mod nogle af verdens bedste klubber og spillere, før de nu er tilbage hos barndomsklubben.

FCM regner med, at der i næste sæson er mere spilletid til ”friske”, nye spillere, både hjemvendte fra udlån i mindre Superliga-klubber og hos samarbejdsklubben Fredericia i 1. division, og for Gustav Isaksen og Nicolas Madsen, der begge kunne ligne kommende startere, hvis de ellers griber chancen på den offensive og centrale midtbane.

Brøndby har til gengæld fået et uventet gennembrud fra Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Andreas Bruus i denne sæson. Selvfølgelig havde man håbet på medgang for de tre, men at de skulle vippe folk som Rezan Corlu, Anis Ben Slimane og Lasse Vigen af undervejs lå ikke i kortene før sæsonstart.

Som man kan se på grafikken på disse sider, er Brøndby begyndt at bruge egne spillere markant mere end i årene under Alexander Zorniger, og de egenudviklede er heller ikke handlet hjem, som FCM har gjort det, og som Brøndby selv gjorde, dengang Daniel Agger og Thomas Kahlenberg vendte tilbage.

De mange udlændinge
At FC København bruger mange udenlandske spillere ligger i tråd med, hvad klubben har gjort de fleste sæsoner i dette årtusinde, og Ståle Solbakkens forsøg på at introducere nogle af de bedste Superliga-spillere til topfodbold via transfers til FC København har virket i nogle tilfælde (Victor Nelsson og Jens Stage), og mindre i andre (Mikkel Kaufmann og Sten Grytebust).

FC Midtjylland og Brøndby gør det samme, hvilket også er naturligt nok med tanke på disse klubbers topambitioner og Top 3-budgetter.

Men det mest opsigtsvækkende er Vejle Boldklub, der for første gang i mange år overlevede en sæson i Superligaen efter oprykning fra 1. division.

Vejle er tæt på 60 procent spilletid til spillere fra udlandet, og selvom man ikke er i nærheden af de højder, Brøndby nåede i 2017 og 2018 med Alexander Zorniger som cheftræner, er det ganske markant med så mange udenlandske spillere hos en oprykker.

Lønningerne i Vejle er ikke vilde og voldsomme, men de er heller nær så små som hos de to nedrykkere i Horsens og Lyngby og matcher for profilernes vedkommende meget godt, hvad man også kan få i andre midterklubber i Superligaen.

Det betyder nok, at der skal spillersalg til i Vejle, men de kommer også til sommer i form af et Wahid Faghir-skifte og muligvis også flere andre transfers, så man igen har råd til at trække nogle gode spillere ind fra ejeren Andrej Zolotkos vidtforgrenede netværk i transferbranchen.

AaB er også værd at nævne som en klub, der giver megen spilletid til udlændinge, og det er værd at bide mærke i.

For AaB har tidligere været helt i toppen af Tipsbladets undersøgelser af spilletid – både før og efter mesterskabet i 2014 fyldte nordjyderne med fortid på Hornevejs ungdomsafdeling ekstremt meget, både de purunge og de lidt ældre.

Nu er Inge André Olsen ved at skifte retning med mere spilletid til udlændinge, der skal presse egne talenter og rive dem ud af den trygge boble, og så lader det heller ikke til, at en spillerkontrakt i AaB i fremtiden skal opfattes som en tjenestemandsansættelse, der løber karrieren ud.

Det bringer AaB ned i brugen af egne talenter – om det så over tid også giver bedre resultater har vi endnu til gode at kunne afgøre.

Hvordan ser det ud i din klub – få overblikket her

Reserver og divisionsspillere: Ny niche?
Endelig skal vi se på den kategori spillere, der nok i virkeligheden er mest presset i disse år – de spillere, der er hentet fra andre danske klubber.

Lyngby og Horsens har gjort det til en levevej på hver deres facon, og det er billigere end at hente udlændinge men giver også overhængende risiko for nedrykning, som vi så i denne sæson.

Med de mange udenlandske opkøb af danske klubber kunne man sagtens forestille sig, at endnu flere danske klubber i fremtiden vil satse på udenlandske spillere og så dem, man selv kan uddanne, mens det bestemt ikke er ”in vogue” at hente spillere i andre danske klubber. Her skal AGF og OB også nævnes som to hold, der med skiftende held har hentet solide profiler andetsteds i dansk fodbold.

Måske kan det blive en niche igen, hvis alle de nye klubejere kun tænker på at smide egne 17-årige og få år ældre udlændinge i ilden, ligesom det tidligere har været en særdeles givtig niche for SønderjyskE og Horsens.

Samlet set prioriterer Superliga-klubberne deres egne talenter i større grad end i de seneste år.

I 2021 har 10 spillere under 18 år fået Superliga-debut, heraf de otte i de sidste spillerunder i maj, og i Silkeborg kommer der et hold op, der fokuserer lige så meget på egne talenter, som Lyngby gør.

Vi følger op igen i Tipsbladet, når efterårssæsonen i Superligaen er spillet færdig, og ser, hvordan spilletiden i Superligaen har fordelt sig til den tid.

Se gennemgangen af de 12 klubber lige her

Tjek her statistikkerne 




*Ovenstående grafik er minutter spillet i sæsonen