– Vi siger til hinanden, at vi skal give alt, hvad vi har. Uanset hvad skal vi stå sammen og kæmpe til det sidste.
Sådan lød det i pausen hos målmand Lasse Krogh og de øvrige holdkammerater fra 3. divisionsklubben Vanløse IF, da de var foran 1-0 i tirsdagens pokalkamp mod AaB.
Sensationen lå lige rundt om hjørnet, indtil Allan Sousa fik lov til at øve sig fra straffesparkspletten. Allan Sousa scorede to og brændte en fra elleve meter. Marco Ramkilde havde indimellem gjort det til 2-1.
– Jeg har ikke set særlig meget video med ham [Allan Sousa, red.]. Jeg har set ham på Brøndby Stadion, hvor han chippede den på et straffespark. Så jeg tænkte egentlig bare, at jeg ville blive stående så længe som muligt. Det var et lidt svagt spark af ham, siger keeperen om Sousas første spark til Tipsbladet, som Krogh reddede.
– Jeg tænkte, at nu var jeg gået lidt tidligt på den første, og så satsede jeg simpelthen på, at han ville sparke den i midten. Jeg var jo ikke i nærheden af at redde straffespark nummer to.
Han havde til gengæld reddet Allan Sousa på spark nummer tre. Hvis han da ellers havde gjort det samme og, ikke mindst, havde været på banen. Lasse Krogh blev nemlig tildelt et rødt kort. Det første gule kort fik han for brok efter Marco Ramkildes scoring til 2-1, og han fik endnu et, da han begik straffespark i den forlængede spilletid.
Keeperen er dog langt fra tilfreds med det første gule kort, hvor et frispark af Lucas Andersen havnede ved bagerste stang hos Marco Ramkilde, der gled både bolden og Lasse Krogh ind over stregen.
– Jeg er virkelig frustreret. Jeg har selv set den på video bagefter. I situationen da det sker, så er jeg 100 procent sikker på, at jeg havde reddet den bold, hvis ikke jeg var blevet skubbet ind over stregen. Jeg har begge hænder på, og så kommer han ligesom i en glidende bevægelse.
– Jeg er selvfølgelig med på, at han ikke kan stoppe sin glidende bevægelse, men da jeg har begge hænder på bolden, der er den altså ikke inde over stregen. Det er 100 procent sikkert. Den ryger ind over stregen, fordi han kommer glidende ind i mig, så jeg synes jo, at det er et frispark.
Marco Ramkildes scoring fik lov til at stå, og så endte det hele med et nederlag på 3-1 og pokalexit for Vanløse IF. Alligevel var der masser af fest på stadion, i byen og på det lokale bodega resten af aftenen og natten.
– Det var en helt sindssyg fed oplevelse. At sådan en kamp kan trække alle de mennesker, og så var det bare fedt at se Vanløse Idrætspark fyldt helt op. Det sker meget, meget sjældent. I mere end de 200 kampe jeg har spillet, så er det uden sammenligning den flotteste kulisse.
– Vi var også en syv-otte stykker, der tog ned på Snoopy Bodega i Vanløse bagefter, så det blev da fejret lidt. Der var en rigtig god stemning i omklædningsrummet selvom vi havde tabt. Folk var ærgerlige, men samtidig utrolig stolte af den præstation, vi leverede, siger Lasse Krogh, der er søn af Brøndbys tidligere målmand Mogens Krogh.
Det var også den 33-årige keepers første optræden i to måneder for Vanløse IF, da han har været fravalgt til fordel for førnævnte Albert Gaub-Jakobsen. Lasse Krogh havde dog fået lovning på at stå pokalkampen mod AaB.
Foto: Vanløse IF/Henrik Bauch
LIVE
TransferLIVE: Smadrer transferrekord
Belgien – Senegal
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
LIVE
VM-LIVE: Sådan starter Norge og Elfenbenskysten
NYHEDER
Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko
NYHEDER
Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
MEDIE
FCK-stjerne ikke med på træningslejr
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
EKSKLUSIVT
Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya
NYHEDER
‘Han ryger 100 procent!’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
OPTAKT
Frankrig – Sverige
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
TRANSFER