Bombe under guldkampen: Nu reagerer klubben

Ibrahim Osman risikerer karantæne i den agent-fejde, der lige nu bliver behandlet i DBU's Disciplinærinstans. Tipsbladet har talt med FC Nordsjælland om sagen.



FARUM (Tipsbladet): Efter sommerferien skal Ibrahim Osman spille for Brighton i Premier League.

Men det gav en masse ballade, da offensivspilleren i vinter skulle videre fra FC Nordsjælland og valgte at droppe sin hidtidige agent Darryl Powell til fordel for belgieren Mitch Bakkovens.

Powell har meldt Bakkovens til DBU's Disciplinærinstans for brud på repræsentationsaftalen, en sag der stadig er under behandling men tilsyneladende er tæt på afklaring.

FC Nordsjællands director of football operations Phil Radley vil ikke gå ind i, hvad der er op og ned i sagen.

Men i et interview med Tipsbladet glæder Radley siger over, at Ibrahim Osman fortsat kan spille og gør det godt.

– Han er et sted, hvor det ikke påvirker ham i forhold til hans evne til at fokusere på ham selv og for os i en afgørende periode, siger Phil Radley til Tipsbladet.

– Han udvikler sig i den rigtige retning set i forhold til hans skifte til Brighton til sommer. Det er godt, at han er i stand til det, og det tjener til hans kredit, at han er i stand til at fokusere. Selv uden den aktuelle situation ville det være en udfordring at fokusere med et skifte til Brighton forude, så jeg er særdeles tilfreds med de måde, han er gået til den her periode, siger Phil Radley.

Næppe en nem sag
Ibrahim Osman er startet inde i fem ligakampe og er blevet skiftet ind to gange, og han har sammen med Andreas Schjelderup fået kickstartet FC Nordsjællands sæson, der for alvor kan blive til en guldjagt med en sejr på søndag over Brøndby IF.

Så det ville næppe være ønskværdigt for FC Nordsjælland at miste Ibrahim Osman i en karantæne, mens det nu også har varet mere end tre måneder uden en afgørelse i sagen i Disciplinærinstansen.

Læs mere om selve sagen her

Phil Radley, der er uddannet jurist, har først og fremmest sympati med de folk, der skal behandle det, der lyder til at være en kompliceret sag.

– Jeg havde en samtale med DBU for et stykke tid siden. Jeg ville gerne vide, hvad processen var. Disciplinærkomitéen havde til hensigt at nå en afgørelse relativt hurtigt. Men problemet er, at komitéen skal håndtere en masse sager. Der kommer en ny bunke hver uge, de skal nå at behandle, inden ugen er omme. Det skubber, som jeg forstår, andre sager, der ikke er så presserende, og det er det, der er sket i dette tilfælde, siger Phil Radley.

– Som jeg forstår det, er det her også den første sag, DBU har, efter de nye agentregler blev indført. Regler, hvor nogle dele er blevet indført, mens andre er suspenderet. Jeg forestiller mig ikke, at det er nemt at navigere i. Så derfor er vi nu i en situation, hvor vi sidder og venter. Jeg har sympati med komitéen, det kan ikke være let med en sag, der er den første af sin slags med nye regler, og når der hele tiden dukker sager op, der skal behandles med det samme. Det gode er, at det ikke ser ud til at påvirke spilleren, siger Phil Radley.

Det ville vel være mere optimalt for jer, hvis en mulig karantæne ikke hang over hovedet på Ibrahim Osman?

– Ja, men verden er ikke perfekt. Det er ude af vores hænder. Vi er ikke på den måde en part, vi følger bare med for at høre, hvad processen er, og hvornår der sandsynligvis ville komme en afgørelse.

– Det betyder mest for ham, at han klarer sig godt, men selvfølgelig betyder det også noget for os. Så nu må vi bare vente og se, siger Phil Radley.

Tipsbladet har beskrevet, hvordan de to stridende agenter har skudt med juridisk skarpt mod hinanden med gensidige beskyldninger om urent trav og brud på diverse regler og love.

Når der falder en dom, vil sagen sandsynligvis blive anket af den tabende part.

Et interessant punkt bliver, hvorvidt der er en karantæne på indtil flere Superliga-kampe til Ibrahim Osman, og om den karantæne i så fald skal afsones omgående uanset en appel, eller om karantænen sættes i bero, mens en appel behandles.

I så fald vil man sandsynligvis forsøge at få en hurtig afgørelse på den del af en dom, der handler om en karantæne til Osman.

Læs yderligere om sagen her






TransferLIVE: Chido Obi i dialog med BL-klub




LIVE

VM-LIVE: Svensk chok

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

De forbereder et bud på Roony Bardghji



Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

VM-vækkeuret: Han tabte småkagerne

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Chok: Uruguay færdige ved VM

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Her er Tysklands vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Supercomputer: Her er VM-finalen

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’