Brøndby-boss afslører: Så mange flere vil vi hente

Brøndby IF har indtil videre præsenteret Håkon Evjen, men ifølge Carsten V. Jensen, så kan man godt forberede sig på endnu flere tilgange.



Brøndby IF har fået penge mellem hænderne med de nye ejere ombord.

Indtil videre har det udmyntet sig i en enkelt signing i form af Håkon Evjen, som man har hentet i AZ Alkmaar. Som Brøndby-fan sidder man formentlig og venter på et festfyrværkeri i den sidste del af transfervinduet.

Tipsbladet har tirsdag været forbi Brøndby Stadion, hvor Carsten V. Jensen overfor den skrevne presse satte ord på ambitionerne i den sidste uge af vinduet.

– Vi må se, om det bliver til en enkelt spiller mere eller to. Men så er det også ved at være det. Jeg tror og håber på, at vi godt kan signe en spiller mere. Vi gør det ikke for at please vores omgivelser, pressen eller andre, men vi gør det fordi, at vi tror på, at vedkommende kan hjælpe os, siger fodbolddirektøren og fortsætter.

– Så arbejdet går lige nu på at holde øje med vores mål, og i den proces har Jesper (Sørensen) også været en hel del med. Han har ganske vist været her før, men det er noget andet at stå som cheftræner, for der betyder det bare meget at være med inde over nogle af de her processer.

Selvom Carsten V. Jensen håber og tror på, at der kommer nye ansigter til den københavnske Vestegn, så vil han ikke stille nogle garantier til de transferhungrende fans.

– Jeg siger ikke, at vi når op på tre. Det gør du, og I er rigtig gode til at stresse det her op. Jeg forstår godt, at det er en stor fest, men vi kan ikke angribe det sådan. Det er ikke en fest. Det er seriøst arbejde, hvor du skal have respekt for det hele.

Brøndby IF har med GFH fået endnu flere fodboldkyndige med ombord, som hjælper Brøndby IF med rekrutteringsdelen. Den sidste uge af transfervinduet går derfor i samarbejde på, at få lukket eksisterende processer, mens man også er lydhør overfor pludselige muligheder.

– Håkon er et eksempel på en spiller, som vi har kendt i rigtig lang tid. Jeg tror, at vi har kendt til ham, siden han var 15 år gammel. Vi har været efter ham i et par vinduer, da vi rigtig godt kan lide ham, men det er først lykkedes nu. Det er et billede på, hvordan vi gerne vil arbejde med emner, som vi har kendt til i et stykke tid.

– Den anden gren af rekrutteringsdelen, handler om, at der nogle gange opstår situationer, som vi skal forsøge at udnytte. Der er både det planlagte, som vi skal gå efter, og så er der de mere uforudsete ting, som vi skal forsøge at reagere på, siger Carsten V. Jensen til den skrevne presse.

Selvom Brøndby IF sigter efter flere handler, inden transfervinduet smækker i om en uge, så har man også fokus på, at udnytte potentialet i den nuværende trup.

– Vi mener også fortsat, at der ligger en hel masse kvalitet gemt i truppen, som Jesper skal have hevet ud, når han får lov til sammen med sit team at arbejde noget mere med holdet. Så er vi sikre på, at der er mere at hente i denne gruppe. De spillere, som vi har her nu, vil alligevel spille størstedelen af kampene i foråret.

Brøndby IF skal på en svær mission i foråret, hvor man skal jagte ambitionen om en placering i top seks. Man indleder jagten den 19. februar mod AC Horsens på Brøndby Stadion. Inden da skal Jesper Sørensen have fintunet de sidste detaljer på træningslejren i Portugal i starten af februar.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansk angriber sat til salg

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

En sort plet på hans eftermæle

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Kontant dom over Elyounoussi