BRØNDBY STADION (Tipsbladet): I sæsonens første kamp mod Viborg FF spillede Clement Bischoff sin første Superliga-kamp fra start, og det slap det 18-årige talent ganske fint fra.
Det blev til et flot mål og en række imponerende aktioner, og efterfølgende kom Clement Bischoff også på Rundens Hold flere steder, herunder Tipsbladet, mens TV 2 kårede ham som Rundens Spiller. Derfor vil Clement Bischoff heller ikke lægge skjul på, at det er en sjov tid lige nu.
– Det er rigtigt dejligt. Det er rigtigt dejligt at få spillet noget fodbold. Efter at jeg kom op sidste sommer, har det hele tiden været målet. Det har været et svært år, hvor jeg har lært at sidde på bænken, men nu er jeg bare glad for at komme ind og få spillet en hel masse, siger Clement Bischoff.
Clement Bischoff erkender gerne, at han heller ikke selv havde forudset, at sæsonen skulle starte sådan her for ham.
– Nej, jeg havde nok ikke set det lige inden sommerferien, men det er noget, som jeg har arbejdet hen imod. Og når man træner godt, så udvikler man sig også i alle spillets facetter. Jeg havde måske noget i forhold til tempoet, jeg også skulle vænne mig til, så jeg havde nok ikke set, at det ville gå så hurtigt, men det har hele tiden været målsætningen, at jeg skulle ind at spille, lyder det fra Bischoff.
Der er flere ting i dagligdagen, der nu er blevet anderledes for teenageren, der pludselig har fået en mere fremtrædende rolle på førsteholdet.
– Alt er tilrettelagt for dem, der spiller. Sådan er det jo. Man skal ikke ud og træne den der træningstræning, som dem, der ikke har spillet, skal igennem, og som jeg gjorde rigtigt meget sidste år. Og så er det jo følelsen af, at man er en vigtig del af holdet.
– I det første år var der en hel masse, man skulle lære og suge til sig fra de ældre og mere erfarne spillere, men nu skal jeg bare ind og vise, hvad jeg kan, og hvad jeg kan byde ind med, siger Clement Bischoff.
Vi har et rigtigt godt sammenhold alle sammen, men vi har vores lille gruppe, hvor vi taler ekstra meget og laver ekstra meget sjov med hinanden. Og vi søger også hinanden, når vi måske ikke har det så godt og har noget, vi skal ud med.
Clement BischoffKantspiller, Brøndby IF
Også i forhold til aktiviteterne udenfor kridtstregerne er der nye ting, man skal vænne sig til.
– Det er der selvfølgelig. Der er flere tv-interviews, og der er flere, der vil snakke med en, så der er kommet en hel anden opmærksomhed. Men jeg tror bare, at det handler om at holde benene på jorden og lade fødderne tale. Og så vokser opmærksomheden jo bare, hvis man bliver ved med at gøre det godt.
Men hvordan bevarer man benene på jorden, når man pludselig får så meget ros?
– Det er jo det der med at huske på, hvad ens langsigtede drøm er. Den kortsigtede drøm har jo været at komme ind og spille, og det var også en flyvende start, jeg fik i runde ét.
– Det var selvfølgelig helt perfekt, men man skal selvfølgelig vænne sig til den al omtale, man får. Men jeg tror, at det der med, at man har nogle langsigtede mål, som er større end det, man har opnået endnu, gør, at man ved, at man skal holde snuden i sporet og fødderne på jorden. Og så skal det nok komme, lyder det fra Clement Bischoff.
Clement Bischoff er nevø til den tidligere Brøndby-spiller Mikkel Bischoff, der i de seneste år har været Superliga-ekspert hos Discovery, og Brøndby-kometen bruger i høj grad sin onkel til at få rådgivning.
– Jeg har brugt ham super meget sidste år, hvor det måske ikke gik så godt, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at når man ikke spiller, så er man ikke lige så glad som når man spiller. Han har også prøvet at have perioder, hvor han var skadet og ikke har kunnet spille specielt meget, siger Clement Bischoff og fortsætter:
– Så jeg har brugt ham ekstremt meget i forhold til, hvordan man kan vende de perioder og bare få det bedste ud af det. Han er en stor hjælp for mig og en stor støtte, som jeg faktisk bruger rigtigt meget i dagligdagen.
Konkurrence med Divkovic
Brøndby-truppen kom hjem fra Kosovo natten til fredag, og selvom 2-2-resultatet i returkampen mod Llapi ikke var imponerende, så glæder Clement Bischoff sig over, at de bå-gule igen spiller europæisk efter et par års pause.
– Vi tog derned for at vinde, og det var selvfølgelig skuffende, at vi ikke gør det. På den anden side kommer vi også ned til nogle forhold, vi ikke er vant til. Det var ekstremt varmt og banen var ikke den bedste, men det er også noget, man skal kunne spille under, og hvis vi kommer ud for det igen i en vigtig kamp, så skal vi vinde.
– Men det er selvfølgelig super fedt at komme ud og repræsentere Brøndby i europæisk fodbold. Det er noget, som vi har længtes efter, og noget, som vi har kæmpet for hele sidste år. Det er nu, vi skal slå døren ind og melde os ind som et dansk hold, der kan begå sig i Europa, lyder det fra Clement Bischoff.
Min yndlingsspiller har altid været Eden Hazard, og jeg har egentligt prøvet at kopiere ham og efterligne nogle af de ting, han laver.
Clement BischoffKantspiller, Brøndby IF
Det er Marko Divkovic' skade, der har givet Clement Bischoff chancen her i sæsonstarten, men kroaten træner nu med igen og forventes snart at være spilleklar, hvilket selvsagt åbner op for en konkurrencesituation på venstre wingback-positionen.
– Det handler jo bare om at træne godt og hele tiden holde sig til. Jeg synes da, at jeg har fået vist nogle af de ting, jeg kan byde ind med. Marko og jeg er to meget forskellige spillere, så jeg tror, at der kommer til at blive brug for os begge to i det kampprogram, der kommer. Men selvfølgelig er det de store kampe, man gerne vil spille, og der vælger Jesper jo den, der gør det bedst, både til træning og i kamp.
– Og det er jo bare det, jeg prøver at minde mig selv om. Jeg kan også spille andre positioner. Nu er det den her position, jeg har fået chancen på, fordi Marko har været lidt halvskadet, men på sigt er det også meningen, at jeg skal konkurrere på nogle andre positioner, siger Clement Bischoff.
Belgisk forbillede
Den 18-årige Brøndby-komet er egentlig mere offensiv af natur, og derfor er det ingen hemmelighed, at det er en lille udfordring at skulle spille som wingback.
– Altså, det er ikke min yndlingsposition, men jeg spiller den selvfølgelig. Så længe jeg kan komme ind for kridtstregerne og spille, haha. For det er noget, jeg har savnet. Men det bliver nok ikke min yndlingsposition, lyder det fra Clement Bischoff, der peger på, at han skal udvikle det defensive:
– Det er klart, at jeg ikke har forsvaret særligt meget, hverken som ungdomsspiller eller seniorspiller. Det er selvfølgelig noget, jeg har skullet arbejde med, men jeg synes, at det bliver bedre og bedre, selvom der ikke er nogen tvivl om, at det ikke er det, jeg synes er det sjoveste.
Clement Bischoff ser sig selv som en spiller, der kan afdrible sin direkte modstander, og Brøndby-talentet har også derfor et idol, der var kendt for at være en legendarisk driblekonge.
– Jeg synes, at mine største kvaliteter er mit én-mod-én-spil. Jeg er driblestærk, når jeg får den på kanten, og jeg kan sætte min modstander, hvilket vi har manglet lidt i truppen.
– Min yndlingsspiller har altid været Eden Hazard, og jeg har egentligt prøvet at kopiere ham og efterligne nogle af de ting, han laver. Han er nok mit helt store idol, men ellers når man går og arbejder med nogle af de her spillere, der har været i udlandet, så kigger man jo også på, hvad de gør. Og i forhold til mentalitet har jeg kigget på Klaiber og den måde, han arbejder, og hvordan han også kommer ind i hovedet på sin modstander, når han skal spille den her wingback. Jeg tager inspiration fra alle, der har opnået noget, lyder det fra Clement Bischoff.
De unge står sammen
Clement Bischoff er ikke den eneste unge spiller, der har fået et gennemrbrud her i sæsonstarten, for også Noah Nartey har spillet meget, mens Oscar Schwartau startede inde mod Vejle Boldklub i mandags. Og de unge spillere i truppen er gode til at bruge hinanden, lyder det fra Bischoff.
– Ja, vi har jo spillet nogle kampe alle tre på U19-holdet i sidste sæson, og vi spiller rigtigt godt sammen. Mig og Nartey er rigtigt gode til at finde hinanden, når vi ligger ude i venstre side, og vi har jo også brugt hinanden i forhold til, at det har været svært, fordi ingen af os spillede særligt meget i sidste sæson.
– Men at vi alle sammen spiller nu, det er selvfølgelig bare perfekt, og der er selvfølgelig kommet lidt bedre stemning i den unge gruppe, hvor Bundgaard også er kommet til og er ved at slå sit navn fast. Så det er klart, at der er lidt gladere ansigter, når man møder ind og der er tre-fire, der har spillet, siger Clement Bischoff.
Også udenfor banen har de helt unge spillere en rigtig forbindelse.
– Vi har et rigtigt godt sammenhold alle sammen, men vi har vores lille gruppe, hvor vi taler ekstra meget og laver ekstra meget sjov med hinanden. Og vi søger også hinanden, når vi måske ikke har det så godt og har noget, vi skal ud med. Så kan vi bruge hinanden rigtigt meget, og det er helt perfekt, lyder det afslutningsvist fra Clement Bischoff.
Brøndby spiller igen på søndag klokken 18.00, hvor der venter en udekamp mod Lyngby Boldklub.
NYHEDER
Så du det? Dansk landstræner rasende på tv
AVIS
Storklub meldes interesseret
TRANSFER
Nu er han gratis – på vej til OB?
TOPNYHED
Liverpool dukkede op til Superliga-kamp
INTERVIEW
Brøndby-stjerne har undskyldt: ‘Ikke i orden!’
TOPNYHED
Rystet over kæmpe nedsmeltning
LIGE NU
Bo Henriksen fraværende ved Mainz-træning
Nicolaj Thomsen indstiller karrieren
TOPNYHED
Peter Sørensen: Kæmpe fejl af FCK-bestyrelsen
TOPNYHED
Thomas Gravesen revser Superliga-træner
MEDIE
Vil hente stjerne til januar: Koster 550 mio.
‘Ham ser vi ikke igen efter transfervinduet’
TOPNYHED
Farzam: ‘Han kunne godt være Leragers arvtager’
NYHEDER
Thorups afløser stopper efter fem måneder
NYHEDER
Målene væltede ind: Landstræner nedtoner problemer
– Tillykke til Anders Dreyer og Jeppe Tverskov
FCK-boss: Jeg tænker jo, om der er en sammenhæng
INTERVIEW
FCK-spiller om Nicolai Poulsen: Han er top usaglig
TOPNYHED
Her er favoritten til at afløse Thomas Frank
EKSKLUSIVT
Superliga-drama: Dommerekspert undrer sig stort
TIPSBLADETS DOM
Helt vildt! Kommer til at koste over 400 millioner
MEDIE
Viborg-boss afviser norsk storklub
TOPNYHED
Ståle Solbakken tvunget: ‘Jeg hader det’
MEDIE
Udskældt dansker henvender sig til van Persie
LIGE NU
Tidligere Brøndby-angriber vil væk
MEDIE
Dansk kæmpetransfer? Han vil kun til denne klub
INTERVIEW
Klar transfermelding: ‘Det er helt klart planen’
TOPNYHED
Superliga-ekspert: Han er voldsomt undervurderet!
Ruben Amorim ser “angst” i danskers spil
EKSKLUSIVT
Kaos i dansk klub: Sprogproblemer og skidt træning
TOPNYHED
FCK vil købe svensk klub: ‘Det er noget fis’
TOPNYHED
Sammenligner Brøndby-stjerne med klublegende
INTERVIEW
Overvejede udleje: Kan nu blive ny Brøndby-stjerne
TIPSBLADETS DOM
AGF sejrede på ny – så har vi balladen igen i FCK
HELT VILDT
FC København-handling går verden rundt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansk rekordbud på Franculino Djú
‘Siger jeg dét, bliver det blæst op’
DAGENS SPILFORSLAG
Dortmund slår Leverkusen igen-igen
NYHEDER
Fredericia overrasker stort med sejr i Brøndby
TOPNYHED
Steve Cooper laver én ændring
Tipsbladet i nyt samarbejde med Visitfootball
NYHEDER
Superliga-træner forlænger kontrakten
MEDIE
Danske klubber vil have ham
LIGE NU
Seks anholdt for overfald på Brøndby-ansat
HELT VILDT
Helt blæst bagover: ‘Han er toplækker at se på’
TOPNYHED
Tyske medier rasler med sablen: Fyres han i dag?
TIPSBLADET SPECIAL
Ekspert svarer på spørgsmål om Superliga-kendelser
DAGENS SPILFORSLAG
Dagens Spilforslag: Bologna slår oprykker
Krisen kradser: Bo Henriksen og co. skraber bunden