Brøndby-træner rasende over sit holds præstation

Jesper Sørensen skal arbejde frustration og vrede ud af kroppen, før han kan nyde pladsen i top-6.



Mens Nicolai Vallys kaldte det Brøndbys dårligste præstation i foråret, og mirakelmageren Mads Hermansen var glad for top-6, selv om han blev solgt af sit hold søndag, så var træner Jesper Sørensen ikke mildt stemt efter 1-2-nederlaget til FC Nordsjælland.

– Jeg er irriteret og rasende over vores præstation. Der går lige noget tid, før jeg kommer til at sætte mig ned og puste ud over, at vi er i top-6, lyder det fra Brøndbys cheftræner, som havde svært ved at tage ret meget positivt med fra kampen.

– Jeg er irriteret over, at vi ikke kan præstere bedre i så vigtig en kamp. Og jeg er irriteret over, at vi virker til at være så bekymrede i vores spil, så vi ikke er i stand til at matche et hold som FC Nordsjælland på nær i 25 minutter af første halvleg.

Takket være tre feberredninger af målmand Mads Hermansen holdt Brøndby nullet før pausen. Holdet kunne endda gå til pause foran 1-0 på Håkon Evjens scoring.

Men efter pausen blev Brøndby ganske enkelt spillet ud af Farum Park, men takket være landsholdsaktuelle Hermansen havde Brøndby 1-1 frem til tillægstiden.

Det var nok til, at man var uafhængig af, om FC Midtjylland tog sejren i Silkeborg.

Men Brøndby dummede sig gevaldigt til sidst, da Ernest Nuamah revancherede sit brændte straffespark med et flot solomål. En, der ikke nød målet, var Brøndbys træner.

– Jeg er rasende over, at vi har en målmand, der leverer sådan en præstation med sådan en tredobbelt redning på et straffespark, der gør, at vi burde få uafgjort ud af kampen, siger Jesper Sørensen.

– Det ville gøre, at det var lige meget, om FC Midtjylland vandt eller ej, og så går der halvandet minut, og så ligger bolden nede i vores mål. Det er jeg simpelthen rasende over.

Mads Hermansen kunne med rette føle sig solgt af sine holdkammerater, men pladsen i top-6 havde dulmet hans vrede.

– Lige da vi indkasserede til 1-2, havde jeg lidt svært ved at forstå, hvad der foregik. Nu er jeg bare glad for, vi er med i top-6. Havde vi tabt og været ude, havde det været et andet fjæs, I havde fået at se nu, lyder det fra Brøndby-keeperen.

Brøndby kommer over i mesterskabsspillet med 30 point som nummer seks. Det er syv point fra bronzepladsen.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansk angriber sat til salg

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

En sort plet på hans eftermæle

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Kontant dom over Elyounoussi