CL er lukket land for FCKs nye træner

Ariël Jacobs har sine forcer i manskabsplejen og det faglige på træningsbanen. Champions League har indtil videre været lukket land for ham.



FC København præsenterede tidligere på dagen 58-årige Ariël Jacobs, der kommer med et dugfriskt belgisk mesterskab i bagagen. I løbet af fire-et-halvt år i Anderlecht vandt Jacobs to mesterskaber med den belgiske storklub, hvilket ikke er prangende, da Anderlecht, ligesom FC København, helst skal vinde mesterskabet hvert år.

Derfor har det også været overraskende, at Jacobs har holdt så længe i jobbet. Men det er der én væsentlig årsag til.

– Det er nærmest utroligt, at han var her i så lang tid, når man ser på resultaterne og på, hvor lang tid andre trænere har været i Anderlehct. Hans forgænger Franky Vercauteren var ved bestyrelsen hver uge og bede om den og den spiller. Ariël Jacobs bad aldrig om noget. Han lod ledelsen bestemme, hvilke spillere der skulle til klubben. Han koncentrerede sig om at være på træningsbanen.

– På tre uger kan han analysere sig frem til, hvilke mangler holdet har og agere ud fra det. Han er helt fantastisk på træningsbanen, og fagligheden er i top, siger journalisten Bruno Govers, der har fulgt Anderlecht tæt for det belgiske fodboldmagasin Foot, til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Officielt: Jacobs får to år i FCK

Ariël Jacobs faglige kvaliteter har altså været årsag til, at han har holdt længe i sit seneste job, hvor Champions League dog har hængt som en tung skygge over ham siden hans debutsæson. Han kom til Anderlecht i 2007, da Vercauteren i løbet af efteråret blev fyret. Året efter stod han i  kvalifikationen til Champions League, som de var kvalificeret til gennem en andenpladsen i den belgiske liga. Modstanderen var BATE Borisov, som de røg ud til. Tre år senere røg hans mandskab ud til Partizan Beograd på vejen mod den fornemste europæiske klubturnering.

– Han har ikke været for heldig i Europa. Han har haft to muligheder for at kvalificere Anderlecht til Champions League gruppespil, og det er glippet begge gange. Det har været en stor skuffelse, som han selvfølgelig skal rette op på, hvis han skal have succés i FC København, siger Govers og kommer dermed ind på Ariël Jacobs’ muligheder i sit nye job.

– Jeg tror, han kan få succés. For ham er resultaterne det vigtigste, og dem går han benhårdt efter med den meget faglige stil, han har. Han er en god fyr, der er klar til sit første eventyr i udlandet. Han har meget spirit og meget glæde ved fodbolden. Han kan tale engelsk, tysk, fransk, flamsk og engelsk. Han er diplomat og har været meget åben og humoristisk i sin kommunikation. I hvert fald i starten.

– Siden er han blevet noget mere kynisk og begyndte at svare på spørgsmål i meget korte vendinger. Han besluttede selv, at han ikke ville forlænge, efter han og holdet vandt mesterskabet, og det har været det helt rigtige. Anderlecht og Jacobs kunne ikke få mere ud af hinanden, og jeg tror ikke, han ville risikere at stå med endnu en misset Champions League-kvalifikation med Anderlecht. Nu skal han så forsøge at komme i Champions League med FC København, og det bliver spændende at følge, siger Bruno Govers.

Ud over de fire-et-halvt år i Anderlecht har Ariël Jacobs arbejdet i Mouscron, Lokeren, La Louviére, Molenbeek og Diagem Sport. Han har været assistenttræner for det belgiske landshold og trænet unglandshold på forskellige alderstrin. Og så har han været teknisk direktør i RKC Genk.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Transferbombe på vej

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FCK-profil med hattrick i målfest

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Markant ændring i Silkeborg

Sydafrika – Canada

På vej til storklub?



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Neestrup og co. henter stjerne

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Ståle Solbakken i stort forsvar

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’