Cooper revser klubben: ‘Vi halter bagefter’

Steve Cooper vil have rigtig mange ting ændret i Brøndby.



(Vejle Stadion) Tipsbladet: Det virkede som et gigantisk scoop, da Brøndby i september kunne præsentere Steve Cooper som ny cheftræner.

Med Premier League-erfaring kom han ind fra højre, men efter en start, der har haft sine bølgedale, gør han det nu klart, at der skal ske store forandringer på Vestegnen.

Formentlig allerede i det kommende transfervindue.

– Transfervinduet giver altid mulighed for at lave ændringer. Hver gang vi har en mulighed foran os, tager vi den ikke. Det er ikke kun i den tid, jeg har været her, men det har stået på i et stykke tid. Vi er nødt til at skabe et hold, der er værdigt til vores fans.

– Vi kunne have vundet de seneste tre kampe, og jeg havde tænkt det samme. Jeg synes, den sejrsstime, vi havde, overskyggede de ændringer, der er nødt til at blive foretaget. Det har jeg været åben omkring, når vi er kommet tilbage efter gode sejre, at vi fortsat er nødt til at være bedre, men det handlede om at blive ved med at tro på holdet med udsigt til vinterpausen.

– Først og fremmest får vi nu en mulighed for at arbejde med truppen, og så kan vi lave nogle ændringer, hvilket er en nødvendighed, fortæller han til Tipsbladet og den resterende presse efter mandagens 2-1-nederlag til Vejle Boldklub.

Brøndby har i de seneste kampe leveret nogle chokerende resultater, da man har tabt til begge de to hold, der aktuelt er under nedrykningsstregen. Men det er først og fremmest de langsigtede briller, han påtager sig.

– Jeg synes, at vi som klub skal sørge for at komme i en position, hvor vi kan vinde på den lange bane. Det betyder, at man skal lave ændringer. Det kan være unge spillere, der skal have mere erfaring, så de kan bryde igennem.

– Det kan være i transfervinduerne, vi er nødt til at gøre noget. Det er ikke en kritik, det er realiteten. Var vi 12 point fra et mesterskab sidste år? Det er et stort hul.

Brøndby lytter til Cooper

Klubben fra Vestegnen går på vinterpause på tredjepladsen, men man har et meget langt op til topklubberne både på og uden for banen, slår Steve Cooper fast.

– Det er det letteste at sige, selvom vi havde vundet de seneste kampe, så ville jeg stadig have de samme tanker om, hvad vi skal for at mene det seriøst (at spille med i toppen, red.). Den her liga er svær, jeg nyder virkelig at være en del af den, men vi halter bagefter, når det kommer til holdets niveau, mentaliteten, bredden i truppen, vores faciliteter osv. Vi er nødt til at gøre noget ved det.

– Hvad der så er positivt, er, at de godt ved i klubben, at det skal ændres, både hos ejerskabet og Benjamin Schmedes. Vi har gode og åbne samtaler om det – nu skal vi så gøre noget ved det, så simpelt er det.

Selvom det ikke decideret er urealistisk at drømme om et mesterskab, hvis man holder med Brøndby i denne sæson, er det ikke ligefrem noget, der hos cheftræneren selv bliver brugt særligt mange kræfter på.

– Jeg tænker ikke på det, indtil jeg mener, vi er et hold, der virkelig kan vinde noget. Jeg tænker ikke på placeringen i ligaen eller pointafstanden, jeg tænker på at løse vores problemer, så vi kommer i en position, hvor vi kan være seriøse omkring at udfordre de andre.

– Lige nu synes jeg ikke, vi er der. Jeg synes, vi skal lave en masse ændringer på og uden for banen. Det er mentaliteten, kulturen og hvordan vi spiller – vi skal forbedre os meget, men jeg ved ikke, hvor lang tid det tager. Måske afhænger det af, hvordan de seks uger går, siger Steve Cooper afslutningsvis.

Steve Cooper har siden sin ankomst til Brøndby skaffet klubben 1,9 point i gennemsnit pr. Superliga-kamp.





De køber ham for 740 mio.




LIVE

TransferLIVE: Dansk klub i millionsalg

De køber ham for 740 mio.

Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Afsløring: Chelsea-talent får tre år i Horsens

Nu er Brøndby IF konkret på banen

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

‘Risikerer, at dit eftermæle smadres for altid!’



LIVE

VM-LIVE: Manuel Neuer er færdig

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

Brøndby med transferscoop?

Her er Jonas Winds nye klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM

Elfenbenskysten – Norge

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko

Han er ny assistenttræner i Brøndby

FCK-stjerne ikke med på træningslejr

Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

‘Han ryger 100 procent!’

Afsløring: Kolding køber stor profil

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Belgien – Senegal

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Kryptisk transfermelding

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent