Dansk forsvarsspiller hælder mod karrierestop

Den danske forsvarsspiller Sune Kiilerich, der i de senere år har spillet i Norge hos Arendal, hælder mod et karrierestop.



Han var et stort talent, da han kom frem i FC Midtjylland som ungdomsspiller og fik et skifte til Sampdoria i 2010.

Og Sune Kiilerich har i sin karriere da også spillet fodbold for klubber som Viborg FF, Silkeborg IF og FC Fredericia, men karrieren blev måske aldrig helt så god, som den kunne være blevet.

Det erkender midtstopperen selv i dag, hvor han kan se tilbage på en karriere, der måske er forbi.

I hvert fald er 32-årige Kiilerich i tænkeboks omkring sin karriere som aktiv fodboldspiller. Han har spillet for norske Arendal siden 2017, men lørdag spillede han sin sidste kamp for klubben.

– Det er sådan, at klubben har lagt en ny plan, og den indebærer, at der kommer lidt yngre kræfter ind på holdet. De lidt ældre har fået besked om, at vi ikke får forlænget kontrakten.

– Samtidig har jeg ikke spillet så meget det seneste stykke tid, og jeg er kommet i en alder, hvor jeg ærlig talt ikke gider bruge så meget tid på alle de rejser til udebaneture, der er heroppe, siger Sune Kiilerich til Tipsbladet.

Så hvad nu?

– Jeg har været i tænkeboks i noget tid, om jeg skal stoppe eller fortsætte med at spille fodbold. Jeg er også begyndt at få nogle spændende tilbud, der indebærer, at jeg ikke skal være professionel selv.

– Det er trænervejen og noget omkring normale arbejdspladser. Det er en vigtig beslutning, så jeg vil være sikker på, at jeg træffer det rigtige valg.

– Men det er jo noget, jeg har brugt en del tid på, og nu hvor der begynder at komme tilbud ind, tager jeg stilling til det. De næste to-tre uger bliver brugt på at være i tænkeboks og have nogle samtaler, siger midterforsvaren.

217974
Sune Kiilerich her i aktion for Silkeborg IF i et opgør mod FC Midtjylland. Foto: Getty Images

Skulle han træffe beslutningen i dag, ved han godt, hvad pilen peger på.

– Jeg har det sådan, at der skal komme et tilbud, jeg ikke kan sige nej til, hvis jeg skal fortsætte med at være professionel fodboldspiller. Men i og med at jeg ikke har fået så meget spilletid, har jeg svært ved at se det ske.

– Lige nu er der størst chance for, at det bliver noget halvtidstræner, siger Kiilerich.

Han har været i Arendal i en del år efterhånden. En klub, som i øvrigt har haft danskere gennem årene. 

Og det er heller ikke utænkeligt, at Sune Kiilerich fortsætter i Norge.

– Jeg har jo fået gode forbindelser til Norge, og der er mange, som har kontaktet mig med fine jobtilbud. Så jeg skal tage det, jeg føler for, om det er Danmark eller Norge. Vi må se, siger han og uddyber:

– Der er jo en årsag til, at jeg har været her i så mange år. Jeg har nydt det, også uden for fodbolden, og jeg har fået mange nye venner. Det har været nogle fantastisk år. 

Skulle karrieren være forbi for denne gang, er der ikke mange fortrydelser.

– Det er sådan, at jeg måske ikke altid har været den mest seriøse, for jeg vil gerne have det sjovt og godt uden for banen. Jeg kunne godt have fået mere ud af karrieren, det er jeg sikker på.

– Men nogle af de beslutninger, jeg har taget, blandt andet den med at tage til Norge, tog jeg, fordi jeg syntes, jeg var groet fast i fodboldverdenen. Jeg søgte nye udfordringer, og jeg havde gode venner, der spillede i Arendal, siger Sune Kiilerich.

Han står noteret for 37 kampe i Superligaen – alle for Silkeborg IF.

I Arendal kaldes han en klublegende, og han spillede lørdag sin kamp nummer 121, hvor han altså bar anførerbindet.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’