Dansker spillede sammen med Essien: Han kunne ydmyge folk

Francis Dickoh er ikke i tvivl. Michael Essien er en af de absolut største fodboldpersoner, der nogensinde har været i Superligaen. Oppe i samme luftlag som Rafael van der Vaart.

Torsdag tiltræder Essien som assistenttræner i FC Nordsjælland og kommer dermed endelig til Superligaen, .

Han kommer med et generalieblad, som ingen af hans kollegaer kan matche. Som spiller optrådte han i Lyon, Chelsea, Real Madrid, AC Milan og Panathinaikos. Han vandt to franske mesterskaber, to engelske, tre FA Cup-titler og Champions League.

I sine velmagtsdage var han desuden den bedste i verden på sin position, mener Dickoh, der selv spillede sammen med Essien på Ghanas landshold i de år.

– I den periode, hvor jeg var del af landsholdet, var han en af stjernerne. Han var ikke bare en stjerne i Ghana, men jeg tør godt sige, og jeg vil også gerne tage en debat om det: Han var den bedste i verden på 6’er-positionen, siger Dickoh til tipsbladet.dk.

– Han var en af Mourinhos bedste signings. De havde ikke bare et spiller-træner-forhold. Det var mere end det, han blev nærmest kaldt Mourinhos søn. Mourinho tog ham også med til Real Madrid efter den periode i Chelsea, hvor de havde sindssygt meget succes.

Statussen som stjerne kom også til udtryk, når Essien spillede for Ghana, husker Dickoh, der har dobbelt statsborgerskab. Nogle gange holdt modstanderne simpelthen afstand til Essien, lod ham skille sig af med bolden og prøvede i stedet at tage den fra nogle andre.

– Hans kropskontrol, hans styrke. Han fik måske sat en af deres dygtige midtbanespillere af på en bodytackling, og så var der ingen, der ville ind på ham længere, fortæller Francis Dickoh.

– Mange tænker på Essien som et godstog, men han var også dygtig med bolden; han kunne også godt ydmyge folk faktisk. Hvis man kom for hurtigt busende, smed han bolden mellem benene på én. Den frækhed havde han også.

– Der var bare giga respekt om ham. Man kunne simpelthen se, at folk var mere afventende med at angribe ham. Det var fascinerede for en ung knægt som mig. Selv om man havde nået landsholdet og international fodbold, kunne man se, at der stadig var et skridt op til de allerbedste.

Respekten for Michael Essien kom måske allerbedst til udtryk før Francis Dickohs debut på det ghanesiske landshold. Essien var nemlig ikke med i venskabskampen mod Saudi-Arabien, men hans tilstedeværelse hang ved.

– Jeg kan tydeligt min første kamp, hvor jeg kom ind i omklædningsrummet, og så lå trøje nummer 8 klar. Vores trøjemand sagde til mig: “Nyd det, for det bliver første og sidste gang, du får lov at spille i den trøje.” Hvorfor? Det var Essiens nummer, siger Dickoh med et grin.

Der er millioner af børn i Ghana og resten af Afrika, der vil give deres højre arm for at få en karriere som Michael Essien, så konkurrencen om at slå igennem er benhård. Han havde desuden allermest succes på José Mourinhos stærke Chelsea-mandskab.

Men hvis Francis Dickoh troede, at man skulle være et svin for at komme så langt, blev han hurtigt klogere.

– Hvis man kigger på de klubber, han har været i, og de trænere, han har trænet under, tænker man, at man skal have spidse albuer og være tykhudet. Man kan i hvert fald hurtigt blive opslugt af stjernenykker. Men jeg må ærligt sige, at den største overraskelse var, hvor genert anlagt han er, fortæller Dickoh.

– Ydmyghed kan være en del af ens opdragelse, men generthed er en del af ens personlighed. Han var altid tilbagetrukket, også i forhold til pressen, og han holdt sig mest til dem, han voksede op med i Accras gader. Han var bare skidesød og meget nede på jorden. Det overraskede mig helt vildt. Det var en vild kontrast til den hverdag, han var en del af.

Netop Essiens personlighed er en af årsagerne til, at FC Nordsjælland har ansat som i trænerteamet, tror Dickoh. Som han siger:

– De kan ikke have et røvhul til at varetage de unge spilleres udvikling og trivsel. Han kan også byde ind på det menneskelige plan. Han kan vise dem, at man ikke behøver være røvhul for at nå til tops.