Presset David Nielsen: Pilen peger på mig

AGF er uden sejr i syv kampe i træk, og cheftræner David Nielsen mener, at pilen peger på ham.



AGF led torsdag endnu et pointtab, da Viborg FF hentede en overbevisende sejr på 2-0 på Ceres Park i Aarhus.

Det betyder, at AGF nu er uden sejr i syv Superliga-kampe på stribe, og holdet har seks point op til Viborg på den vigtige syvendeplads, der sikrer en playoffkamp om europæisk fodbold i næste sæson.

Cheftræner David Nielsen var skuffet efter opgøret, og han mente, at pilen peger på ham i forhold til holdets resultatkrise.

– Til syvende og sidst peger pilen på mig. Det er mig, der udtager holdet, og det mig, der skal sørge for, at vi er klar. Så det er meget simpelt.

– Vi virker lidt som et hold uden mål, efter at vi ikke kom i top-6. Det virker lidt som om, at det ikke er fedt at spille, og det virker lidt som om, at vi har været lidt døde i et stykke tid, lyder det fra AGF-cheftræneren.

Han lægger ikke skjul på, at han er bekymret over holdets tilstand.

– Jeg savner gløden og glæden (i holdet, red.) ved at spille fodbold. Jeg synes, at det er meget symptomatisk, at vi kommer bagud på hjemmebane, og vi ikke formår at vise den vildskab, der skal til.

– Det er ikke farligt at komme bagud, men vi virker meget tynget af at spille fodbold. I kampen kunne vi ikke tåle den modgang, der kom. Vi spillede ikke fodbold på det niveau, vi skal, og det er bekymrende, fortæller David Nielsen.

Nederlaget til den direkte modstander om syvendepladsen, Viborg, fik også David Nielsen til at ændre fokus med henblik på de resterende syv kampe i sæsonen.

– Kampen blev lidt et skridt tilbage for os. Det var kampen om, hvorvidt vi skal gå efter syvendepladsen eller begynde at kigge nedad.

– Der er ingen tvivl om, at med det vi viste i kampen, så er der kun en ting, der gælder nu. Det er, at vi spiller for at holde to hold bag os. Jeg bekymrer mig ikke om syvendepladsen længere, siger David Nielsen.

Selv om resultaterne langt fra har flasket sig for aarhusianerne i denne sæson, bekymrer David Nielsen sig ikke om, hvor sikkert han sidder i sædet som cheftræner.

– Det handler ikke om, hvor sikkert jeg sidder i sædet. Det er meget simpelt. Spillerne skal levere, og vi har ikke leveret.

– Vi leverede ikke i kampen. Det var en finale om syvendepladsen, og vi havde ikke det, der skulle til. Jeg behøver ikke sidde sikkert i sædet. Jeg ved udmærket godt, at vores folk skal spille bedre, forklarer cheftræneren.

På mandag skal aarhusianerne i aktion igen, når holdet skal til Haderslev for at spille mod Sønderjyske, der ligger på sidstepladsen i Superligaen.

/ritzau/







LIVE

VM-LIVE: Surt show

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

Kryptisk transfermelding

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Han er ny assistenttræner i Brøndby



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Hård dom over Kvistgaarden

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Superliga-klub tæt på FCK’er

Afviste Premier League-klubber

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Holland – Marokko

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Frankrig – Sverige