Her er DBU’s plan med Qatar-rejse

DBU skal blandt andet undersøge potentielle leverandører af eksempelvis hotelydelser på sin rejse til Qatar.



Dansk Boldspil-Union (DBU) vil sikre sig, at VM-organisationen holder sit ord, når den bryster sig af forbedringer i Qatar inden næste års fodboldslutrunde.

Det er blandt andet menneskerettigheder, migrantarbejdernes forhold, pressefrihed og ligeret for alle uanset køn og seksuel overbevisning, der skal være styr på.

Derfor rejser administrerende direktør Jakob Jensen til Qatar tirsdag.

– Jeg skal have syn for sagn om, at de fremskridt, der bliver lovet, rent faktisk sker. Derudover vil jeg gøre mit for, at der kan ske endnu flere fremskridt, siger han.

Turen er todelt. Først skal Jakob Jensen sammen med en DBU-delegation se på eventuelle leverandører til det danske landshold under VM-slutrunden. Det kan være leverandører af træningsbaner og hotelydelser.

Her er det vigtigt for Jakob Jensen, at der er ordnede forhold for personalet.

– Vi skal arbejde med, om de grundlæggende rettigheder er på plads, og hvis de ikke er det, skal vi tage en dialog om, hvordan leverandørerne får styr på det.

DBU har allieret sig med fagforeninger, der har styr på den slags, fortæller Jakob Jensen, og de skal bistå den danske delegation i arbejdet med at klarlægge forholdene.

– Jeg vil gerne have endnu flere relationer, som gør, at vi har større sikkerhed for, at vi kan planlægge og deltage i et VM, som er i overensstemmelse med de ønsker, vi har for, hvordan man arbejder, når man er i Qatar.

– Vi kan ikke rejse til Qatar hver eneste dag, så vi bygger alliancer med folk dernede, der har mere forstand på det end os.

Efter rundrejsen i DBU-regi tilslutter Jakob Jensen sig et program, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) står bag. I første omgang var der blot tale om, at de nordiske lande skulle afsted, men resten af Uefa har fulgt trop.

De 55 medlemslande skal mødes med blandt andet fagforeninger, Amnesty International og Supreme Committee, som er organisationen, der står for at arrangere VM.

Der sker ifølge Supreme Committee fremskridt i Qatar, men Amnesty International har i en rapport slået fast, at det på flere områder går for langsomt.

En af de meget konkrete sager, Jakob Jensen vil konfrontere Supreme Committee og dens leder, Hassan Al-Thawadi, med, er, at en egyptisk VM-ambassadør, den tidligere spiller Mohamed Aboutrika, for nylig kom med homofobiske udtalelser.

– Det er fuldstændig på månen, at man kan udtale sig på den måde. Det er meget vigtigt for os, at alle har lige rettigheder og muligheder. Det er noget, jeg har tænkt mig at spørge til.

– Sidst, jeg var sammen med Hassan Al-Thawadi spurgte jeg, om alle uanset seksualitet har fri og lige adgang i Qatar. Det fik jeg at vide, at det har de.

– Det skal han stadig levere på trods af udtalelser fra en eller anden egyptisk VM-ambassadør. Jeg kan kun bede Al-Thawadi om at bekræfte, at han stadig lever op til det, siger Jakob Jensen.

DBU-direktøren er overbevist om, at det er den hidtidige dialog, der har sørget for forbedringer i Qatar, men hvis det virkelig skal batte, skal flere lande bakke op, og han mærker allerede øget opbakning.

Han mener, at DBU med sit initiativ om, at landsholdets sponsorer viger deres plads på træningstøjet for kritiske budskaber, der retter sig mod tilstandene i Qatar, har opnået international gennemslagskraft.

– Det har givet genlyd i international presse, og det er med til at skabe grobund for yderligere kritik. Når vi pludselig kan udtale os på BBC og Sky, så er det noget, der bliver lagt mærke til. Vi kan se, at flere lande slutter op.

– Vi vil fortsætte med at presse på og fokusere på de problematiske ting. Vi kan se, det har flyttet noget, og vi tror, det kan flytte endnu mere.

Jakob Jensen rejser hjem fra Qatar fredag.

/ritzau/







LIVE

Superliga-LIVE: FCK forlænger

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

Anton Gaaei-handel meldes død

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!



LIVE

TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund

FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Thomasberg vinder i sin OB-debut

Stor ændring i AGF?

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Han er den nye Superliga-juvel!

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Tullberg før stort salg: Ligger på en højere værdi

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’

AGF i kontakt om norsk angriber