Donald Trump vandt mod egen forventning ikke Nobels fredspris, der blev annonceret i oktober.
Fredag kan den amerikanske præsident dog få et plaster på såret, hvis han som mange forventer “på vegne af alle fodboldelskende – mere end fem milliarder – mennesker i verden” får den første udgave af “Fifa Peace Prize”.
Den bliver givet til en eller flere personer, der har taget “ekstraordinære og usædvanlige initiativer for fred og dermed forenet mennesker på tværs af verden”, som det hedder i Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) beskrivelse.
Det lyder pænt, men er problematisk.
Det mener kritikere af den fremover årlige fredspris, som Fifa for en måned siden lancerede. Blandt kritikerne er Tobias Thune Jacobsen, der forsker i idrætspolitik.
– Hvis prisen, som forventet, gives til Donald Trump, fungerer den som et middel til at fremstille hans politiske projekt som “fredsskabende”, snarere end som en principfast anerkendelse af reelle og bredt anerkendte fredsinitiativer.
– På den måde tømmes begreber som fred og forsoning for indhold og reduceres til elementer i branding og politisk symbolpolitik, mener Jacobsen.
Fredsprisen kom under lup straks efter annonceringen i november, og i den seneste uges tid er der kommet kul under de kritiske kedler.
Baseret på anonyme kilder tæt på processen skrev The Athletic mandag, at hverken de 28 ordinære medlemmer eller de 8 vicepræsidenter i Fifas ledende organ, Fifa Council, var med på råd eller sågar orienteret om oprettelsen af fredsprisen.
Derudover har Fifa angiveligt ignoreret en henvendelse fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, som har efterspurgt forholdsvis basale oplysninger som kriterierne for prisen, en liste over nominerede, og hvem der vælger vinderen.
Samlet set tegner der sig et billede af en fredspris, der er mere præsident Gianni Infantinos personlige projekt end fem milliarder menneskers ønske om at hædre vinderen for at “sprede passion, glæde og håb” til fremtidige generationer.
– I mine øjne reducerer det prisen til et instrument for symbolsk iscenesættelse, snarere end et seriøst normativt redskab, der kan måle og belønne faktiske fredsindsatser, siger Tobias Thune Jacobsen.
Infantino har flere gange erklæret sig selv og Fifa for politisk neutral, men det harmonerer ifølge kritikere skidt med et – ifølge Infantinos egne ord – “tæt venskab” med Trump.
– Infantino sender bogstaveligt talt et signal – ikke kun til USA, men til hele verden – om, at alle de praksisser og politikker, der kommer fra denne administration, er i orden, siger Jamal Watkins, vicepræsident i borgerrettighedsorganisationen NAACP, ifølge AFP.
Det tætte forhold er blandt andet kommet til udtryk ved Infantinos tilstedeværelse ved Trumps indsættelsesceremoni i januar og en plads i amerikanerens følge ved en tur til Mellemøsten, der forsinkede hans ankomst til en Fifa-kongres i Paraguay i maj.
Når Trump og Infantino har “en tæt og gensidig nyttig alliance, hvor strategiske interesser flettes sammen”, underminerer det ifølge Thune Jacobsen tilliden til fodbolden som en fælles platform på tværs af politiske skillelinjer.
– At etablere og uddele en fredspris til en siddende og stærkt polariserende præsident er i praksis det modsatte af neutralitet, fordi man foretager en positiv, normativ vurdering af én bestemt leders politiske handlinger som eksemplariske for “fred”, siger han.
Infantino forventes at uddele fredsprisen i forbindelse med VM-lodtrækningen i Washington fredag fra klokken 18.00 dansk tid.
Den afvikles i John F. Kennedy Center, hvor Trump er formand.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Dansk træner kritiserer VM-regel
NYHEDER
Casper Højer er færdig i tyrkisk klub
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
AVIS
Stefan Gartenmann testes i ny klub
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
Supercomputer: Her er VM-finalen
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
TOPNYHED
Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
Her er Tysklands vej til VM-finalen
MEDIE