Den fodboldgale by skal bryde 40 års tørke

Aarhus har i årtier hungret efter titler. Med fire runder tilbage ligger AGF og FCM med samme pointantal.



I 1996 var Danmarks næststørste by så tæt på, som man nærmest kan være.

Men Brøndby-keeper Mogens Kroghs hovedstødsmål til 3-3 i fjerdesidste spillerunde på Aarhus Stadion blev symbolet på det mesterskab, AGF smed til sidst.

Siden har AGF ikke været så tæt på et mesterskab, men med fire spillerunder tilbage står aarhusianerne 30 år senere som guldbejler i stil med det, man var dengang.

Dermed er det muligt, at 40 års mesterskabstørst bliver slukket i en fodboldby, som flere tidligere cheftrænere er enige i, er et specielt sted at være.

En af dem er Peter Rudbæk, der stod i spidsen for det AGF-hold, der tabte guldduellen til Brøndby, men samme år vandt pokalen, som er aarhusianernes seneste titel.

Ifølge ham var den massive opmærksomhed noget, der smittede positivt af. Alligevel var han midt i ræset om de to titler nødt til at tage højde for den fodboldgale by.

– Vi havde et rutineret og godt hold, ligesom AGF har nu. De kunne tåle mosten, men alligevel valgte jeg, da vi havde spillet 3-3 mod Brøndby, at tage væk fra Aarhus og til Fredensborg i de næste dage, inden vi skulle spille pokalfinalen i Parken.

– Det var for at fjerne spillerne fra Aarhus og de spørgsmål, der kunne komme. Det skulle de befries for, så de kunne koncentrere sig om den næste opgave, siger Rudbæk.

Mange år uden sportslige triumfer, tre nedrykninger og et nedrevet Aarhus Stadion senere er fodboldbegejstringen den samme. Det har man set ved flere lejligheder.

End ikke coronarestriktioner lagde bånd på fejringen af bronze i Superligaen i 2020. Midtbyen var i eufori over de første medaljer i 23 år, bybusserne blev brugt som fejringsplatforme, og spillerne blev modtaget som helte.

– Når det går godt, er det fortryllende at være træner i Aarhus. Og der skal man som træner være gjort af noget specielt, siger Peter Sørensen, der er ekspert hos Viaplay og fra 2010 til 2014 stod i spidsen for AGF.

Ligesom Peter Rudbæk mener han, det er vigtigt, hvordan man håndterer opbakningen.

– Det kan ikke hjælpe, at man er bange for at fejle, at man ikke har modet, og man synes, livet er på spil, og at det er verdens undergang, hvis det går galt.

– Så mister man dømmekraften, og det er det sidste, man må miste. Det kræver robusthed, soliditet og selvtillid, og det har Jakob Poulsen, lyder det fra Peter Sørensen om cheftræneren, der er i gang med sin første sæson i Aarhus, efter at han i juni 2025 kom til fra Viborg FF.

På resultaterne kunne det ellers godt ligne, at presset er blevet for meget i mesterskabsspillet. Blot en enkelt sejr i de første seks kampe er ikke mesterskabsstil.

I mandagens guldduel trak FC Midtjylland det længste strå i Herning med en 2-1-sejr, og torsdag aften overtog midtjyderne så førstepladsen, da AGF spillede 1-1 i Farum.

Inden søndagens andet topmøde på syv dage ligger begge hold med 57 point.

Men AGF har, trods den magre pointhøst på det seneste, ikke lignet et hold, der har været tynget af presset, mener Glen Riddersholm, der er ekspert på TV 2 Sport og fra 2016 til 2017 var cheftræner i Aarhus.

Det er manglende effektivitet i forreste linje, der har været årsag til pointtabene. Det skal ændres, men ellers skal Jakob Poulsen fortsætte i samme spor uden for banen, lyder analysen.

– Han er lynafleder for al opmærksomheden. Han er virkelig tydelig i sin kommunikation. Han fortæller, når han er ærgerlig, men forsøger hele tiden at være nøgtern og fokusere på den næste præstation, siger Glen Riddersholm.

– Han sørger for, at der ikke kommer en overdreven eufori eller manglende fokus på det, som det handler om. Det har AGF været i stand til i hele sæsonen, og derfor står de med så højt et pointsnit.

Samtidig peger Riddersholm på en kulturændring i de senere år. Den aarhusianske fodboldklub udstråler, at man hører til i den bedste halvdel af dansk fodbold.

– Det med at omgivelserne altid skulle snakke Champions League, når det bare gik lidt godt, er fuldstændig dødt og hører fortiden til.

– Nu er man en klub, der er gearet til at række ud efter det, og det synes jeg, at kommunikationen under Jakob Poulsen illustrerer, siger Riddersholm.

Ifølge Peter Rudbæk bliver det afgørende, at AGF fortsætter med at angribe kampene på samme måde, for ellers kommer spøgelserne frem.

Han mener, at det er i dette forår, aarhusianerne har chancen for at bryde ud af fortidens skygger.

– AGF har i de seneste mange år været symbolet på de titler, man ikke har fået. Jeg håber så meget, at det lykkes, så jeg slipper for at svare på, hvordan det var for 30 år siden, siger den seneste titelvindende AGF-træner.

AGF tager imod FCM søndag aften klokken 20. Pokal- og sølvvinderne fra 1996 er inviteret på stadion og vil blive hyldet inden topkampen.

/ritzau/





Havde én dårlig ting at sige efter FCK-nederlag




LIVE

TransferLIVE: Se videoen – ankommer til lægetjek

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Gaveregn over FC Midtjylland



LIVE

Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke

En vild energibombe er kommet til Superligaen

På vippen i FCN: Afklaring meget snart

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby

Superliga-scoop: Henter bomber gratis



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’

Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio

Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’

Hylder BIF-profil: ‘Fed type – kan godt lide ham’

‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub

Mange i Premier League vil have Superliga-profil

Vil ikke juble i Parken

Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek

Her er 5 Superliga-spillere under maksimalt pres

Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama