For et år siden sejlede FC Nordsjælland.
Målene bragede ind i den forkerte ende, de offensive profiler blev ikke fodret som i sæsonen før, og mellem stængerne havde man en del problemer med at finde ud af, hvem der skulle stå efter salget af Peter Vindahl Jensen til AZ Alkmaar.
Andreas Schjelderup, den norske teenager, der var så enorme forventninger til efter enormt lovende takter i foråret 2021, var ofte anonym, og efter august 2021 scorede han et enkelt ligamål i resten af sæsonen, også da pointhøsten løftede sig i foråret 2022 efter et markant januartransfervindue.
Og så klikkede det i denne sæson.
Chanceudnyttelsen er i top.
Andreas Schjelderups sidemakker inde foran mål Ernest Nuamah har været en voldsomt dygtig afløser for Simon Adingra, solgt til Brighton for 60 millioner kroner i sommers.
Mads Bidstrup er den måske bedste centrale midtbanespiller i Superligaen og et fremragende bindeled.
Andreas Hansen klarer sig fremragende i buret sammen med et velfungerende forsvar.
Men først og fremmest har Andreas Schjelderup båret sin optur selv.
Fra en til tider grå og anonym 2021/22-sæson er Andreas Schjelderup blevet hovedperson igen og igen i kampene i sæsonen.
Er en bold sprunget væk, bliver en stor chance høvlet forbi stolpen, er Andreas Schjelderup der igen lige efter, og som flere af rivalernes trænere i Superligaen beskriver det, er den 18-årige nordmand en evig trussel og irritation.
Seks af 11 Superliga-trænere har stemt Andreas Schjelderup ind som efterårets bedste spiller i ligaen (den 12., Flemming Pedersen, måtte ligesom kollegerne ikke stemme på egne spillere), og kun Uwe Rösler og Jens Berthel Askou har ham uden for Top 3 men nøjes med at have nordmanden som firer.
Godt FCN-efterår
FC Nordsjællands gode efterårssæson understreges af, at fem forskellige spillere har fået stemmer med vinderen Schjelderup og Mads Bidstrup som de store stemmeslugere.
FC København og FC Midtjyllands efterår af meget blandede bolsjer afspejler sig i, at klubberne har to spillere med hver, og Brøndby IF har en halv mand med takket være købet af Nicolai Vallys, som selvfølgelig også får point takket være den første halvanden måned i Silkeborg IF.
Jævnbyrdigheden i tabellen og på banen afspejler sig i pointgivningen.
19 forskellige spillere har fået point mod 14 for et år siden, da Pep Biel vandt, kun Lyngby og AaB kan læse gennem disse sider uden at spotte egne spillere, og det er usædvanligt, at de tre rigeste klubber FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF ikke er tættere på at få en vinder ud over Viktor Claessons tredjeplads. En stor kontrast sammenlignet med efteråret 2021, hvor FC København og FC Midtjylland havde over halvdelen af de spillere, der fik stemmer.
Mads Bidstrup kommer ind på en solid andenplads og lå undervejs i indsamlingen af stemmer tæt på Andreas Schjelderup, og den centrale midtbanespiller har tiltrukket sig stor opmærksomhed undervejs i efteråret med overvejelser om, hvad fremtiden byder på efter denne sæsons lejeaftale fra Brentford.
Claesson og FC København har spillet mange kampe i efteråret takket være Champions League, hvor Claesson i både den turnering og i Superligaen tydeligt har vist, at han har reelt internationalt niveau, stor erfaring og var en god fri transfer fra russiske FK Krasnodar.
Også Jay-Roy Grots flotte efterår sammen med et Viborg-hold, der ikke har været stærkere i et par årtier, bliver belønnet med en god pointhøst, ligesom Superliga-trænerne som vanligt husker godt og derfor ikke har glemt, at Yann Aurel Bisseck har spillet adskillige fremragende kampe for AGF, selvom de århusianske resultater har været grå i de to efterårsmåneder.
At der er otte danskere på listen og 11 udlændinge afspejler også meget godt fordelingen af spillere i Superligaen, og at der bevæger sig mange gode udenlandske spillere rundt i den danske række – mange af dem bliver med garanti solgt til udlandet i løbet af året, der kommer.
Og så er der noget at jagte for de tre rigeste klubber, der igen-igen i det kommende transfervindue planlægger store og markante indkøb – det skal også afspejle sig i stemmerne til profilkåringen om seks måneders tid, når vi i Tipsbladet kårer Forårets Profil.
LIVE
TransferLIVE: Danske klubber jagter Holewinski
MEDIE
Gennembrud: FCM tæt på dyr Magnus Jensen
MEDIE
Engelsk klub afviser AGF
INTERVIEW
Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub
NYHEDER
Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.
MEDIE
De vil købe Ousmane Sow i Brøndby
LIVE
Superliga-LIVE: FC Midtjylland ansætter ikoner
AVIS
Melder Harder færdig i Leipzig
TIPSBLADETS DOM
Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn
LIGE NU
SL-hold i bowlen – her er 2. runde af pokalen
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu
NYHEDER
Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Ivan Toney sigtet for vold
INTERVIEW
Ny dansk stjerne i Norge: Kasper Høghs arvtager?
AVIS
Storklub nærmer sig Manchester United-flop
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet
MEDIE
Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
Sønderjyske – Viborg FF
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
EKSKLUSIVT
VM-spiller på listen i FCK: Falsk melding florerer
TRANSFER
Sønderjyske-spiller tæt på skifte
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
TIPSBLADETS DOM
På kanten af katastrofen – han er en magtfaktor!
INTERVIEW
Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
NYHEDER
Mexico går imod strømmen
STORT INTERVIEW