Ny BIF’er mislykkedes i England: Det er op til ham

Brøndby IF henter en uforløst Frederik Alves Ibsen hjem fra England, der aldrig levede op til forventingerne i det traditionsrige fodboldland.



På sidstedagen af transfervinduet hentede Brøndby IF forsvarsspiller Frederik Alves Ibsen hjem fra England, blot et år efter at danskeren skiftede Silkeborg IF ud med West Ham.

Opholdet i engelsk fodbold blev aldrig den store succes. I West Ham fik han ikke førsteholdsdebut, og som lejesvend hos Sunderland i efteråret blev det heller ikke til meget spilletid. Kun 44 minutter i ligaen blev det til.

I et interview med tipsbladet.dk fortæller journalisten Joe Nicholson fra lokalmediet Sunderland Echo om Frederik Alves Ibsens mislykkedes ophold på den engelske østkyst.

– Forventinger var, at han skulle have kontinuerligt med spilletid. Han kom på leje fra West Ham, og skulle selvfølgelig have spilleminutter i en lavere række. I Sunderland blev han beskrevet som en ung og talentfuld spiller, der skulle spille kontinuerligt, men det gik bare ikke, fortæller Joe Nicholsen. 

Den tidligere Silkeborg IF-spillers manglende succes i Sunderland kan til dels tilskrives, at han først kom til klubben sent i sommerens transfervindue. 

– Andre spillere gjorde det godt og relationerne begyndte at blive dannet, og han kom lidt sent i sommerens transfervindue. Sunderland havde allerede en etableret startellever, da han kom til, så han fik ikke de minutter, han havde håbet på.

Det blev heller aldrig til nogen startpladser i ligaen for Frederik Alves Ibsen, der som nævnt blot fik 44 minutter fordelt på tre indskiftninger i League One. Til gengæld fik han noget mere spilletid i pokalkampene, hvor han ifølge Joe Nicholson viste sig flot frem.

– Når han spillede i pokalkampene, var han ret solid. Han er høj, atletisk og god i luften, men af en eller anden årsag gav Lee Johnson ham ikke chancen i ligaen, og det var blandt andet på grund af partnerskabet mellem Callum Doyle og Tom Flanagan (det faste stopperpar i Sunderland, red.).

Oven i den manglende spilletid rendte danskeren også ind i disciplinære problemer.

– Han fik en advarsel i december, hvor han var fraværende i en kamp mod Arsenal. Lee Johnson sagde efterfølgende, at det var et disciplinært problem, hvorefter han blev straffet. Men små ting som det spillede selvfølgelig en rolle i den manglende spilletid, siger Joe Nicholsen. 

Skiftet der skulle give hår på brystet
Alt i alt blev skiftet til Sunderland ikke den succes, som de involverede parter havde håbet på, efter at danskeren ellers blot havde spillet på U23-holdet i West Ham. Der var ellers et klart mål og en klar mening med skiftet.

– En af årsagerne til, at han skiftede til Sunderland, var for at lære og forstå det engelske fodboldspil i en lavere række. Selvom han ikke spillede så meget, som han havde håbet på, har han lært forskellige ting ved at være i et andet miljø. Træneren sagde også efter hans afsked, at Ibsen havde lært en masse ting ved at være en del af Sunderland-truppen, siger Joe Nicholson.

Men selvom Frederik Alves Ibsen har lært af livet i England, så efterlader han stadig Stadium of Light med et uforløst potentiale, mener lokaljournalisten.

– Han efterlader et indtryk af, hvad det ikke kunne være blevet til, hvis han kom tidligere i vinduet, eller hans forsvarskollegaer ikke havde gjort det så godt i starten af sæsonen. Doyle er venstrebenet og sad ret tungt på den venstre stoppperposition, og så har Sunderland tre højrebenede forsvarsspillere, så det ville altid være svært for Ibsen. Doyle er samtidig 18 år og på leje fra Manchester City, så Lee Johnson var ikke helt tryg ved at lade Doyle og Alves spille sammen med tanke på deres manglende erfaring.

– Det jeg så fra Ibsen var, at han er en høj, atletisk og ret hurtig forsvarsspiller. Hans pasningsspil er ret konservativt. Han vil gerne spille til siden i stedet for at spille fremad, og Sunderland vil gerne spille ud bagfra. Under andre omstændigheder kunne han godt have haft en mulighed på holdet og præsteret fint på det her niveau, fortæller Sunderland Echo-journalisten.

Selvom tiden i Sunderland-trøjen ikke bød på meget spilletid, er Frederik Alves Ibsen blot 22 år og har masser af tid til at nå det næste niveau og udvikle sig til en god mand for Brøndby IF.

I Sunderland fik danskeren i hvert fald overbevist Joe Nicholson om, at han har potentiale. 

– Ud fra det, jeg har set, er han en spiller med et stort potentiale. Hvor langt han kan drive det, bliver op til ham. Han har helt sikkert alle egenskaberne til at blive en god fodboldspiller, men i Sunderland så vi det bare ikke, siger han og tilføjer, at Frederik Alves Ibsen kan spille et par positioner:

– Han er ikke en højreback, der løber op og ned langs sidelinjen. Som back er han mere fokuseret på sine defensive opgaver, men han har potentialet til at spille på højreback eller som defensiv midtbanespiller. Men han er klart bedste som central forsvarsspiller, medmindre hans hold virkelig har brug for at spille ham andetsteds.

Brøndby IF lignede længe et hold, der manglede en defensiv midtbanespiller efter Morten Frendrups farvel, men i 11 time blev Joe Bell præsenteret fra norske Viking FK. Han er formentlig tiltænkt bagkæden, der desuden tæller Andreas Maxsø, Henrik Heggheim og Kevin Tshiembe.





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Svensk chok

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Supercomputer: Her er VM-finalen

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Jordan – Argentina

Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Neestrup og co. henter stjerne

Algeriet – Østrig