‘Det er virkelig stærkt, hvis Brøndby henter ham!’

Den gamle Brøndby-spiller mener, at det ville være en klassesigning af Benjamin Schmedes og co.



Brøndby har solgt Noah Nartey, og Steve Cooper har allerede gjort det klart, at man vil hente en erstatning. Her kommer Felix Horn Myhre fra Brann ind i billedet.

Tipsbladet kunne søndag afsløre, at Brøndby er klar til at betale godt og vel 22,5 millioner kroner for at hente den norske midtbanestjerne i Brann. Dog lurer andre klubber som Celtic også i kulissen. 

I den forbindelse har Tipsbladet talt med en, der kender både Felix Horn Myhre og Brøndby IF godt – nemlig Adam Larsen Kwarasey. 

Adam Larsen Kwarasey var i 2017 reservemålmand i Brøndby i et halvt år, hvorefter han vendte hjem til Vålerenga i Norge og blev holdkammerater med midtbaneemnet. Siden har han fulgt Felix Horn Myhres optur på afstand. Og den gamle Brøndby-kending er meget, meget imponeret over midtbanespilleren. 

– Felix Horn Myhre er en virkelig god spiller, der er intelligent, ærlig og hårdtarbejdende. Jeg vil sige, at han er meget stabil og spiller sjældent dårlige kampe, og der er generelt ikke mange fejl i hans spil. 

– Hans spil afspejler også hans personlighed. Her er han meget ærlig og rar holdkammerat, der også er meget intelligent uden for banen, og jeg vil sige, at han har styr på det hele. Han er meget ryddig på norsk altså ordentlig. Og det er både på og uden for banen.

I mine øjne er han helt klart den bedste midtbanespiller i Eliteserien sammen med Patrick Berg i Bodø/Glimt. Det er også derfor, han er på landsholdet, så jeg har kun positive ting at sige om ham, siger Adam Larsen Kwarasey til Tipsbladet. 

Kwarasey spillede med Felix Horn Myhre fra 2017 til 2020, og selvom han i dag er en fantastisk midtbanespiller, forsøgte Vålerenga daværende cheftræner faktisk at omskole ham. 

–  Dengang havde vi faktisk en træner, der ville udvikle ham som venstre back, men Felix sagde nej. Han ville være midtbanespiller, og hvis det ikke kunne være i Vålerenga, ville han skifte. Og det gjorde han så. 

Vil være en klassesigning

Du kaldte ham en af de bedste midtbanespillere i Norge. Vil det være overraskende, hvis han nu ender i Danmark? 

– Nej, ikke rigtig. Det afhænger af pengene, men med al respekt for den danske liga – for Brøndby er jo ikke et svagt hold – ved jeg ikke, hvor stort et skridt det er. Brøndby har udviklet sig meget og ser bedre og bedre ud. Men jeg ved ikke, hvor stort et skridt det vil være. Jeg ved dog, at det helt sikkert vil være en virkelig, virkelig stærk signing, hvis Brøndby formår at hente Felix, siger Adam Larsen Kwarasey. 

Den tidligere Brøndby-målmand er imidlertid hurtig til at komme med en tilføjelse.

– Men jeg har en fornemmelse af, at han ikke ender der, siger han med et lille grin og tilføjer: 

– Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror måske, at han – igen med al respekt – vil til en større liga, siden han også er rygtet dertil. Norge og Danmark er rimelig ens, og Brann er også på et godt niveau. Så jeg tror ikke, det vil være et super stort skridt for ham. Jeg ved ikke noget, men jeg har en fornemmelse af, at han vil noget andet. 

Kwarasey er ikke synderligt meget i kontakt med sin gamle holdkammerat, men skulle han blive spurgt, har han udelukkende godt at sige om Brøndby. 

– Jeg havde jo en familiesituation, som gjorde, at jeg skulle tilbage til Norge efter kun et halvt år, men udover det var det et rart ophold. Jeg havde nogle gode holdkammerat, som jeg stadig er i kontakt med i dag. Ideelt skulle jeg være blevet længere, men man ved jo aldrig, hvad der sker i livet. Men jeg har kun positive ting at sige om Brøndby, lyder det. 

I dag har Adam Larsen Kwarasey, 38 år, lagt handskerne på hylden og arbejder i stedet i klubben FC Oslo, som han var med til at stifte for en række år siden. Den gør sig i 3. division, og her står han for spillerlogisitik og ungdomsholdene. 





Optakt til VM-kampen mellem Panama og Kroatien LIVE

VM-LIVE: Dansk træner kritiserer VM-regel

FCK-profil med hattrick i målfest

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Markant ændring i Silkeborg



MEDIE

De er enige med Mathias Jensen

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Dansk klub henter Jonathan Hutters



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens

Ståle Solbakken i stort forsvar

Stefan Gartenmann testes i ny klub

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

FC København jagter Romane Amane

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Her er Tysklands vej til VM-finalen

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu