Det lærte vi af SL: FCK og BIF viser tænder

Superligaen er tilbage, og det er “det lærte vi af Superligaen” også. Heldigvis er der meget at tage fat på.



Av, FC Midtjylland. De forsvarende danske mestre åbnede foråret med et nederlag hjemme til SønderjyskE, og dermed er Brøndby alene i front, mens FC København fik hentet ind på klubben fra Ikast og Herning.

I bunden af rækken fik Lyngby sæsonens første sejr, da det blev til 1-0 i Odense, og så tabte flere hold kontakten med top seks.

Her er, hvad vi lærte af Superligaen.

Top seks er – næsten – sat

AaB, FC Nordsjælland, OB og Vejle. Ingen af de fire hold fik en sejr, og da både FC København, SønderjyskE og Randers kom fra runden med en sejr, har der nu åbnet sig et hul fra top seks holdene og ned.

Tættes på er AaB, der aktuelt er fire point efter FCK, men nordjyderne er ramt af skader, har fået ny træner og virker ærlig talt ikke til at have det, der skal til for at komme i top seks. Godt nok overraskede man mod FCK og var foran 2-0, men måske så man det reelle niveau i anden halvleg – i hvert fald når klubben er uden Lucas Andersen og Oscar Hiljemark. 

OB, FCN og Vejle er alle syv point efter FCK på sjettepladsen, og ingen af de tre hold er reelt i spil længere. OB har uro på de indre linjer, hvor Jakob Michelsen til sommer er færdig i klubben, og hvor sportschef Michael Hemmingsen insisterer på, at truppen er god nok til top seks. FC Nordsjælland er ved at foretage et skifte på førsteholdet, hvor man i sommer solgte to store profiler i Kudus og Damsgaard. Og så er der oprykkerne Vejle, der ikke har vundet siden runde seks.

Læs også:Optakt: SønderjyskE – Vejle Boldklub

Der resterer otte runder af grundspillet.

Banerne er en faktor

Banerne i Randers, i Aalborg og i Herning så fine ud, – årstiden taget i betragtning – og så spillede FCN hjemme på kunstgræsset i Farum, da klubberne åbnede foråret. Langt værre så det ud i Vejle og Odense. I Vejle var banen elendig, mens Odense Stadion var ramt af snevejr, da man spillede mod Lyngby.

Men realiteten er, at banerne i Superligaen er ramte af den tidlige start på forårssæsonen, og nu bliver det interessant at se, om de kommende hjemmebaner kan holde stand. FCN og Randers spiller også hjemme i den kommende runde, mens SønderjyskE, AC Horsens, AGF og Brøndby spiller hjemme i weekenden.

Det kunne for FC København sagtens gå hen og blive en tricky kamp med masser af dueller på et dårligt underlag, når klubben gæster Horsens. Og det skal holdene altså kunne klare i disse tider, hvor det er koldt, og hvor der kan falde sne.

FC Midtjylland viste svaghed, mens konkurrenterne viste styrke

Guldkampen i denne sæson er helt åben, og den er bestemt ikke blevet mindre åben af, at FC Midtjylland tabte til SønderjyskE med 1-2 hjemme torsdag aften. De danske mestre virkede ideforladte og ude af stand til at åbne SønderjyskE’s forsvar.

Læs også:Leder: Kun Europa-gruppespil tæller for FCK

Til tide havde man fornemmelsen af, at spillerne undervurderede SønderjyskE. Der var alt, alt, alt for mange midtjyske fejl i første halvleg, mens en spiller som Evander slog op i banen og var stillestående.

Der skal i den grad andre boller på suppen, hvis FCM skal genvinde mesterskabet. Nok kan man ikke spille to så dårlige kampe i træk, men bekymringen hos Brian Priske må være, hvordan man offensivt skal sætte det sammen, når individualisterne ikke fungerer, som de ikke gjorde torsdag. For det sænker tempoet i FCM’s spil, at Sisto skal have tre-fire boldberøringer, før han sender den videre til Evander, der gør det samme, inden han søger at sende kuglen til Anders Dreyer. Og så kunne de starte forfra med det opbyggende spil, fordi boldomgangen var for langsom.

OMVENDT viste konkurrenterne gode takter. Brøndby havde heldet, da Marvin Schwäbes drop tog stolpen, og man kort efter scorede kampens eneste mål mod FC Nordsjælland i Farum. Her sparkede Simon Hedlund på fornem vis de tre point hjem – i øvrigt med hjælp fra træværket. Brøndby har god struktur på holdet og spiller hurtigt, når man får bolden. Nu er klubben alene i front i Superligaen.

Mens AGF smed to point på en svær bane i Vejle, var FC København på vej mod en katastrofal start på foråret ude mod AaB. Nede 0-2 i en 1. halvleg, hvor Bryan Oviedo og Carlos Zeca spillede forfærdeligt, foretog cheftræner Jess Thorup et par ændringer. Han flåede Pep Biel og Oviedo ud og fik Victor Nelsson og Mustapha Bundu på banen. Og det gav pote.

Spillet var langt bedre i anden halvleg, hvor Nicolai Boilesen kom ud på venstrebacken, og FC København endte også med at komme sig over den dårlige start og vandt 3-2, efter Rasmus Falk scorede det afgørende mål.

Imponerende sejr af FCK, der nu kun er fire pinde efter FC Midtjylland, mens der fortsat er syv op til topholdet Brøndby.

Læs også:Nemt for Lerager i FCK: Jeg har været spændt
Læs også:Føler sig forbandet: Albæk var bange for VAR
Læs også:FCM-talent: Vi må bare vænne os til det i foråret




Afviste bud på 66 millioner for dansk profil




Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

Superliga-LIVE: Svensson peger på disse 11

Neestrups succes: ‘Hans opførsel skaber respekt’

Hylder FCK-lejesvend: ‘Den vigtigste transfer’

Kritiserer FCK-boss: Jeg køber ikke den forklaring

Fordel til FCK? Werge ‘en smule bekymret’

Afslører: Ingen købsoption i FC Midtjylland-aftale

Ny AaB-spiller: Derfor sagde jeg nej til Brøndby

Laudrup forstår intet af Højlund-beslutning



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Stortalent byttede FCK ud med BIF: God beslutning

Speakman: Derfor siger vi farvel til FCK-profil

Dansk stjerne klar på eksotisk eventyr

Afsløring: Younes Bakiz millimeter fra skifte



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie: Storklub skal ansætte Bo Henriksen

Afvist i Danmark: Nu har han tæmmet mægtige Bayern

Superliga-klub har skuffet i 15 år

Fælder dom over ‘rumvæsenet’ Dorgu

Træls for Jacob Bruun Larsen

‘Han mobbede Højlund’

‘Jeg troede de ville have Thomas Frank’

Stjerne valgte SL-rival: ‘Et nederlag for FCK’



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Hylder Andreas Christensen: Derfor han er i Barça

Ny Froholdt-udvikling: ‘Usandsynligt’

FCM-stjerne udsat for homofobi: ‘Beskæmmende’

Nu fortæller Sean Klaiber om dramaet i Brøndby

Vinder de Champions League? Elkjær med klar besked

‘Ikke det rigtige, hvis det går mod afgrunden’

Ny træner fremhæver Mayckel Lahdo

Forhandlede med Niels Frederiksen

Markant klausul i tidl. Brøndby-spillers transfer

Sådan klarede FCM’s 55 millioner-indkøb sig

Mike Tullberg: ‘Mikael Uhre er fantastisk’