Det lærte vi af SL: Store problemer i FCK og FCM

Brøndby fortsætter sin fremmarch mod guldet i Superligaen, og klubben har nu vundet grundspillet. Vi ser her nærmere på, hvad vi lærte af Superligaens 21. runde.



Der mangler fortsat opgøret mellem AGF og Randers FC, men ellers er 21. runde i dansk fodbolds bedste række afviklet, og det bliver mere og mere interessant i toppen såvel som i bunden af rækken.

I toppen vandt Brøndby igen, og da FCK og FCM spillede 0-0, udbyggede Niels Frederiksens mandskab føringen i toppen.

Her er, hvad vi lærte af Superligaens 21. runde.

Så gik den ikke længere for Lyngby
Lyngby Boldklub havde vundet tre kampe i træk, inden man fredag stod over for rivalerne FC Nordsjælland, og så gik den altså ikke længere for Carit Falchs ellers velspillende mandskab.

De Kongeblå led et nederlag på 0-3, selv om man var bedst i første halvleg og sagtens kunne have ført, men det blev altså til nul point.

Alligevel skal optimismen leve videre i Lyngby, for klubben har niveau til at drille de andre. Det viste de såmænd også i nederlaget til FCN, hvor Flemming Pedersens tropper var på hælene det meste af første halvleg. 

Lyngby skal have sikret sig et godt resultat i sidste runde, hvor en udekamp mod AC Horsens venter. Taber man den, er man bare to point foran Horsens, mens en sejr vil betyde, at man er otte point foran Horsens og vigtigst af alt: Måske inden for fire points afstand af Vejle på 10. pladsen. Aktuelt er der syv point mellem de to klubber.

Vild topscorerkamp
Netop som Patrick Mortensen forsøgte at trække fra konkurrenterne, skød Mikael Uhre sig tilbage i ræset om at blive Superliga-topscorer. Uhre har scoret 12 gange, ligesom Patrick Mortensen har det, og på 11 scoringer ligger Jonas Wind bag de to.

Mikael Uhres tre scoringer i Odense viste, at man bestemt ikke skal regne ham ude i topscorerkampen. Brøndby-bomberen scorede med højre, med venstre og med hovedet, og i det hele taget har han bare en næse for at score mål. Han er den spiller, der har lavet flest mål i åbent spil med 10 scoringer, mens Patrick Mortensen har ni mål i åbent spil og Jonas Wind bare fem.

Uhres næse kan vise sig guld værd for Brøndby, der fører Superligaen.

Problemer for FC København og FC Midtjylland
Det var måske et godkendt resultat for FC Midtjylland, men for FC København var det ikke et brugbart resultat at spille 0-0 hjemme mod FC Midtjylland. Jess Thorups mandskab er fem point efter FCM på andenpladsen, og Brøndby ligger ni point foran. Der resterer altså bare 11 runder i Superligaen.

FC Københavns problemer er især blevet udstillet i kampene mod Brøndby og FC Midtjylland, der har kastet sølle ét point af sig. Tre nederlag og en enkelt uafgjort er det blevet til.

Nu gælder det så mesterskabsspillet – når man har afviklet sidste runde af grundspillet ude mod Randers – og her har FCK ikke råd til svipsere. Kampene mod toprivalerne skal vindes, ellers kan man ikke vinde Superligaen. Og det er svært at se, hvordan det skal lade sig gøre, da Jess Thorup stadig leder og leder efter sin startopstilling, og det er heller ikke meget, indkøb som Lukas Lerager og Mustapha Bundu har vist indtil videre.

For FC Midtjylland er det næsten kærkomment, at der tales om duellen på målmandsposten, for det er i den anden ende, at Brian Priske har store, store problemer. For fjerde kamp i træk gik de danske mestre fra banen uden at score. I foråret er det samlet set bare blevet til seks scoringer i otte kampe, og FCM har voldsomme udfordringer offensivt, hvor der mangler ideer.

Klubben fra Ikast og Herning genvinder i hvert fald ikke det danske mesterskab, hvis man ikke kan skabe flere muligheder. Lige nu virker offensiven som et fremmedlegeme på holdet. Spillet er for langsomt, profilerne har alt for mange berøringer på bolden og indlæggene for dårlige. Dødboldene giver ikke scoringer, som man har set det tidligere, og Brian Priske har forsøgt sig med mere simpelt spil. I Parken var det lige ud ad landevejen med lange bolde, uden at det kastede noget af sig.

Hvis de to guldkandidater skal løbe med Superligaen-trofæet, skal der styr på de problemer, ellers går guldet til Brøndby – eller måske AGF, der også ligger lunt i svinget.





Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Kryptisk transfermelding

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afviste Premier League-klubber

FC København-farvel rykker nærmere

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Superliga-klub tæt på FCK’er

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Elfenbenskysten – Norge

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Her er 16.-delsfinalerne til VM