Det lærte vi af Superligaen: AGF viser muskler i bronzekampen

Slutspillet anden spillerunder gav os svar på flere ting i både top og bund – her er nogle af de ting, vi lærte.



FC København er tilbage med en afstand på ni point til topholdet FC Midtjylland. der ikke kunne få hul på Brøndby-forsvaret i torsdagens 0-0-kamp i Herning. 

Bronzekampen har for alvor fået en udbrydder og i nedryknings-grupperne, er der lagt op til vilde kampe i de kommende runder. 

Lad os se nærmere på, hvad vi lærte af Superligaens 28. spillerunde.

Her er, hvad vi lærte af 3F Superligaen.


FC Midtjylland har begrænsninger
FC Midtjylland var nok engang dominerende i en Superliga-kampe, da Brøndby gæstede Herning torsdag aften. Målene udeblev, så afstanden til FCK er nu tilbage på ni point, der fortsat naturligvis fortsat er mere end solidt. Men er der alligevel en lille svaghed at finde hos det ellers så stabile tophold?

For det lader til, at det kniber lidt med at skabe voldsomt store chancer i åbent spil. Mod Brøndby kom de største chancer stort set hver gang efter dødbolde eller lange indkast. Våben som FCM efterhånden har været kendt og berygtet for i en årrække.

Men efter seks hjørnespark – flere af dem farlige – inden pausen fik Brøndby efter pausen stækket stimen af hjørnespark i den første halve time. Og så havde FCM’erne altså ganske svært ved at spille sig frem til løse forsøg fra distancen.

Sory Kaba arbejder som en hest, men nogen målræv er han altså ikke – endnu. Den store angriber blev igen skiftet ud efter en times spil til sin egen forundring, og med Lasse Vibe og Ronnie Schwartz skiftet ind kom der efterhånden en anden og mere direkte stil på banen, hvilket virkede tiltrængt.

Farligt blev det aldrig rigtigt, og selv om FCM’erne vandt klart på både fysikken og på skudstatistikken, så må der sidde nogle kommende modstandere i form af AGF og FCK og notere sig de ting, hvor topholdet trods alt har sine udfordringer.

AGF stikker af og er bronze-favorit
De kniber sig i armen rundt om i Aarhus. Byens hold bliver bare ved med at imponere og tog på ny et stort skridt i retning af de bronzemedaljer, som vil krone en flot sæson for den ofte så hårdt prøvede klub.

En usvigelig sikker sejr over FC Nordsjælland, der blev unødigt spændende i de sidste minutter, skyder AGF hele otte point foran nordsjællænderne, som AGF-træner David Nielsen inden kampen havde udråbt til favorit til bronzen.

Og da Brøndby kun hentede et point i Herning er er afstanden i de to første slutspilsrunder er blevet øget med to og tre point til henholdsvis Brøndby og FC Nordsjælland.

FC Nordsjællands unge talenter viste for store udsving, hvilket er holdets svaghed, Brøndby virker slet ikke som et hold, der er sammenspillet godt nok til for alvor at kunne ramme en stime af sejre.
Men AGF’erne kan præstere et sammentømret hold, hvor bredden den ene gang efter den anden viser sig som en afgørende styrke i forhold til skader, karantæne og power-indskiftninger i kampens afgørende fase.

Når man kan spille så overbevisende mod et FCN-hold uden småskadede forsvars-general Niklas Backman og med stor kvalitet på bænken i form af Mustafa Amini, Jon Dagur Thorsteinsson og Nicklas Helenius – så står det altså ret godt til. Det dufter af bronze i Aarhus – også selv om esset Mustapha Bundu tidligt udgik med en skade.

Esbjerg lugter blod og overlevelse
To runder i træk har Esbjerg fB fået minimeret afstanden op til Hobro IK på gruppens tredjeplads.

Med Hobros 4-0-nederlag mod Randers FC og Esbjergs uafgjorte er der nu kun to point mellem de to bundhold i pulje 2. Og det er altså inden, at de to støder sammen i begge de to kommende runder. Det betyder, at Esbjerg med to sejre over Hobro vil være fire point foran Hobro inden de sidste to spillerunder.

Esbjerg viser mod og mandshjerte og når de to første runder har givet fire point mod de to øverst-placerede i gruppen – hvorfor skulle der så ikke vente yderligere glædes-oplevelser mod nummer tre?

Er der håb, vilje og tro på tingene i Esbjerg fB, må der efterhånden være bange anelser i Hobro, der altså har smidt tre af de fem point, der var at tære på inden gruppespillet.
Umiddelbart må Hobro IK ovenikøbet undvære forsvarsspilleren Simon Jacobsen i begge kampe mod Esbjerg fB efter det direkte røde kort mod Randers.

Aktuelt venter der dog en afgørelse på appel, som Hobro IK har indgivet for at få omstødt det røde kort til et gult, hvilket vil sætte Hobro-spilleren fri af karantæne.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet




Afsløring: Viborg afviser bud fra Championship




LIVE

Superliga-LIVE: OB bekræfter skræknyt

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’

Griner af FC Barcelonas bud

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale



LIVE

TransferLIVE: Profil har hørt om interesse

Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

Engelsk klub afviser AGF

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Melder Harder færdig i Leipzig

Sønderjyske-boss forklarer hjemsendelse

Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord

‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag

“Hvor er den 9’er, AGF? – der mangler en angriber”



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Følger Superliga-stjerne tæt

VM-spiller på listen i FCK: Falsk melding florerer

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FC København skal møde kæmpe ikon

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

Sønderjyske og Viborg deler

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Mexico går imod strømmen

Drama ved OB-træning: Skreg af smerte