Det største januarvindue i Superligaens historie

To bundklubber i Tyskland og Italien, hvoraf sidstnævnte er kendt for kaos på fodboldbanen og transfermarkedet, og kun har vundet én ligakamp i 23 forsøg i denne sæson.

En fransk udviklingsklub tættere på nedrykningspladserne end Europa, og så et hold i USA, der ikke eksisterede for 15 år siden.

Når man stiller det sådan op, lyder Jonas Wind, Morten Frendrup, Jens-Lys Cajuste og Mikael Uhres januardestinationer ikke vildt sexede, men til gengæld betalte tyskerne, franskmændene, italienerne og amerikanerne godt.

Omkring 180 millioner kroner kostede de fire mand, et beløb der sandsynligvis ender et pænt stykke over 200 millioner kroner, hvis ellers især Wind og Cajuste kommer i startopstillingerne og gør det fornuftigt.

Og det var ikke kun de penge, der var med til at gøre januar til et af de mest hektiske januartransfervinduer i Superligaens historie, mens det målt både på køb og salg var det største nogensinde.

Salgene gav muligheder
AGF, OB og Silkeborg fik ikke penge i kassen på spillersalg, og det var mestendels efter eget valg – alle tre kunne have solgt spillere, hvis de ville.

Ja der var faktisk aktivitet hele vejen rundt med nye spillere i samtlige klubber, der er i spil til startopstillingen til forårspremieren om to uger, og det skete ikke kun, fordi klubberne fik omkring 250 millioner kroner i kassen fra spillersalg til sammen.

Men det er selvfølgelig også naivt at tro, at profit på spillersalg på omkring 115 millioner kroner ikke betød noget – uden salgene af Wind, Frendrup, Cajuste og Uhre havde de tre tophold og guldjægere selvfølgelig ikke brugt tæt på 100 millioner kroner til sammen på nye folk.

Noget af det spændende at følge i 2022 bliver, om Superliga-klubberne kan blive ved med at finde store salgsemner frem og få de store beløb, det er lykkes at få i kassen nu to transfervinduer i træk.

Gennemsnitsalderen i ligaen tegner igen i denne sæson til at ende et stykke under 26 år, hvilket er markant lavere end for fem-ti år siden, og det indikerer i hvert fald en vilje og lyst til at sende unge folk på banen, mens det bliver spændende at følge, om man kan blive ved med at finde eller uddanne lige så dygtige unge spillere som Wind, Lindstrøm, Sulemana og Cajuste.

Køber efter guld og overlevelse
Det er fedt at få penge i kassen via spillersalg, hvilket ikke bare er nødvendigt for at kunne købe ind men også for, at økonomien i mange Superliga-klubber hænger sammen – det er de færreste, der over tid har overskud på årsregnskaberne uden at sælge spillere for større beløb, end man betaler for de nye.

Men det kan ikke alene forklare de store køb, der prægede januar.

FC København gik forrest ved at bruge omkring 55 millioner kroner alene i transferbetalinger og givetvis millioner ekstra til signon-fees, agenthonorarer og da ikke mindst de lønninger, der skal betales til mere end en håndfuld nye folk i de kommende år.

FC Midtjylland fik forstærket sig på pladser, hvor der var behov for det, så man numerisk og nok også sportsligt står godt rustet til guldkampen og det nye forsøg på at komme i Europa-gruppespil, der venter til august.

Brøndby skulle nok en gang erstatte vigtige spillere fra guldholdet med nye folk, og man havde nær også mistet Andreas Maxsø til Bordeaux, en vital spiller man i teorien stadig kan miste frem mod sæson til eksempelvis Tyrkiet eller Rusland.

Men også i den anden ende af rækken skete der ting og sager.

Vejle og SønderjyskE har naturligvis ingen som helst lyst til at spille i 1. division fra slutningen af juli, så de lavede temmelig meget om på deres trupper og idealopstillinger i januar, SønderjyskE med mange tilgange og Vejle især med afgange, mens der kom nogle få potentielle startere til, man håber skaber et mere stabilt hold end i efteråret.

Men mest markant var FC Nordsjællands acceleration.

FCN blev købt af Mansour Group fra Egypten for et år siden, og det er nogle af de rigeste forretningsmænd fra det store land i Nordafrika, der altså sidder på pengepungen i FCN.

Og de har for alvor råd til spillere, hvis der skulle opstå lyst hos den daglige ledelse i Farum, og det gjorde der her i januar med frygten for førnævnte Vejle og SønderjyskE nogle point under FCN.

Farum-klubben fik klart færrest point af alle i efterårsmånederne, og man reagerede markant i januar med op mod en håndfuld spillere, vi kan forvente hurtigt at se i startopstillingen, og det uden at man lavede større spillersalg.

FC Nordsjælland og klubbens ledelse vil overhovedet ikke i nærheden af 1. division, og det kan ses på tallene i januar og ikke mindst spillerbudgettet, som nu på ingen måde er i nærheden af førnævnte række.

Januar har altså kridtet banen op til dramatiske dyster i begge ender af Superliga-tabellen, og så vil de kommende måneder fortælle os meget mere om, hvem der så ramte rigtigt og forkert med deres handler i årets første måned.