Dilemma på fuldtid: Må droppe adskillige træninger

Hvidovres topscorer Tobias Thomsen befinder sig i et dilemma, efter at Superligaens bundprop har besluttet at gå fuldtid.



Hvor mange ville takke nej til at blive professionel fodboldspiller?

Ikke ret mange!

For Hvidovre IF's topscorer Tobias Thomsen er det dog ikke bare så ligetil at hoppe på det fuldtidstog, der snart drøner derudaf i Hvidovre. Den 31-årige topscorer arbejder ved siden af fodbolden som Key Account Manager, og det job kombineret med at være Superliga-spiller på deltid i Hvidovre har været perfekt for Thomsen. Men nu vil Superligaens bundprop have spillere, der lever af fodbolden.

Netop det dilemma har Tobias Thomsen løftet sløret for i Viaplay-dokumentaren "Outsiderne", hvor det fremgik, at han overvejede at stoppe karrieren, fordi fodbolden ikke var forenelig med jobbet ved siden af.

Over for Tipsbladet slår angriberen imidlertid fast, at det ikke er sådan, situation skal tolkes.

– Det kom til at lyde, som om jeg ville tage et skridt ned, og det er bestemt ikke min tanke. Nu har jeg prøvet kræfter med Superligaen, og jeg har bevist over for mig selv, at jeg faktisk godt kan score mål på det højeste niveau i Danmark, siger Thomsen til Tipsbladet og tilføjer:

– Det er jo super fint, at en klub som Hvidovre er nået så langt som til et fuldtidssetup. Da jeg kom til klubben, var det slet ikke på tale – vi var vel knap 15 mand til træning. Så jeg er stolt over at Hvidovre har taget så stort et skridt.

Han fastslår imidlertid, at fuldtidssetuppet rejser nogle problematikker for ham og familien.

– En klub som Hvidovre kan ikke give mig det, der skal til rent økonomisk for, at jeg bare siger mit job op og går all in med Hvidovre. Jeg har et sindssygt dejligt job ved siden af fodbolden, og Hvidovre har aldrig mulighed for at kompensere mig for det, jeg taber ved at gå fuldtid med fodbold. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at min verden ikke bare stopper, fordi min klub går fuldtid. Jeg gerne spille fuldtid, men det skal være en pakke, der er attraktiv for mig.

– Havde jeg været 25 år og single, havde jeg jo bare kastet mig ud i det uden at blinke. Men jeg har en familie og regninger, der skal betales. Jeg har et ansvar, jeg er nødt til at se i øjnene, men fodbold brænder i mit hjerte, og derfor vil jeg gerne tage det så langt, jeg kan.

Hvidovre IF går for alvor fuldtid fra sommer, men tager allerede de indledende skridt fra den kommende halvsæson, hvor der indføres træningspas klokken 11 og 14.30. Hidtil har fyraftensprofferne først trænet sidst på eftermiddagen, så alle spillerne kunne nå hjem fra job. 

I det nye setup vil Tobias Thomsen ikke kunne deltage i træningen klokken 11.

– Det har jeg det sindssygt stramt med. Jeg har det dårligt over, at jeg ikke kan træne lige så meget som de andre. Jeg kommer til at gøre det bedste, jeg kan hver dag, men jeg ved ikke, hvad de andre spillere og trænere tænker om, at jeg ikke er med på banen lige så ofte, lyder det fra Tobias Thomsen.

Regner med Hvidovre-exit til sommer
Tobias Thomsens kontrakt med Hvidovre IF udløber i sommeren 2025, men topscoreren har svært ved at forestille sig, at han også er Hvidovre-spiller efter sommerferien.

– Det ser ud til, at jeg er færdig i Hvidovre til sommer. Man skal aldrig sige aldrig, men det er sådan, det ser ud nu. Jeg har også taget min tørn i Hvidovre og har været med til at tage klubben til et stadie, jeg er stolt af, siger han og fortsætter:

– Måske er der en anden Superliga-klub, der kan se en idé i at tage mig ind. Der er formentlig også klubber i den næstbedste række, der kunne bruge én som mig.

En potentiel ny arbejdsgiver skal kunne tilbyde Tobias Thomsen en fuldtidsløn, han kan leve godt af, så han ikke behøver arbejde ved siden af.

– Det er min store drøm. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod andet, så det er vigtigt at slå fast, at det på ingen måde er min hensigt at stoppe karrieren til sommer.

Derfor vil han også hellere have et par år som velbetalt fodboldspiller, end at satse benhårdt på karrieren uden for fodbolden. Det er selv om, at 31-årige Tobias Thomsen ikke har mange år tilbage i sig på højeste plan.

– Det er jo der, den egoistiske teenager kommer op i mig. Så længe jeg kan få det til at fungere, skylder jeg mig selv at tage den chance, det er at gå fuldtid på fodbolden. Jeg føler mig også sikker på, at jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og bidrage på den anden side, slutter Tobias Thomsen.

Angriberen scorede fem kasser for Hvidovre IF i efteråret – et enkelt var i pokalturneringen.





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Speakman om transfer: En unik situation

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Han er den nye Superliga-juvel!

Lindstrøm skifter til Schalke



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

OB – Sønderjyske

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Stor ændring i AGF?

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Ingen klausul i FC København-aftale