Søndag kunne FC København med 3-0-sejren over FC Nordsjælland fejre klubbens 16. mesterskab, og en af de fans, der har været med hele vejen siden starten af halvfemserne, er Kåre Quist.
DR-nyhedsværten, der blandt andet er vært på TV Avisen, var naturligvis på plads i Parken i går, hvor det endte med en kæmpe guldfest.
– Det var præcis så nerveflænsende som forventet. Nu blev det heldigvis ikke en af de kampe, hvor den stod 0-0 efter 80 minutter, mens Midtjylland var foran, for det er sådan noget, der gør dig 10 år ældre.
– Jeg har fødselsdag i dag, og hvis det ikke var gået, som det skulle, så havde jeg nok følt mig 10 år ældre i stedet for ét år, siger Kåre Quist til Tipsbladet med et grin.
På scoringer af Elias Achouri, Jordan Larsson og Kevin Diks endte det hele godt for FCK, og derfor blev det selvsagt en aften med en helt speciel atmosfære i nationalarenaen.
– Der er et eller andet over et fyldt Parken i de her kampe. Det var en totalt perfekt aften.
– Man må give den nye turneringsstruktur, at den, sammen med holdenes jævnbyrdighed, er med til at give nogle rimeligt vilde sidste spilledage, lyder det fra Kåre Quist.
“
Jeg håber virkelig ikke, at Neestrup siger farvel. Jeg er en af dem, der hele vejen igennem har haft fuld tillid til ham og hans projekt. Jeg synes, at han passer perfekt til FCK med sin stil, sin kommunikation og sin ‘no nonsense’-væremåde.
Kåre Quist, DR-vært og FCK-fan
DR-profilen har været FCK-fan siden stiftelsen i i 1992.
– Jeg var ude og se det allerførste mesterskab blev sikret med Johansen-tvillingerne og Manniche i den der berømte kamp, hvor Brøndby havde et skud på stangen og så kontraangrebet med tvillingerne, som sikrede det første mesterskab, lyder det fra Kåre Quist, der i de første 10-15 år havde sæsonkort på Nedre C og så næsten alle kampe, både ude og hjemme.

Kåre Quist har været FCK-fan siden klubbens stiftelse i 1992 (Privatfoto).
Forelsket i Froholdt
FC København har været en magtfaktor i Superligaen i de seneste 25 år, hvor ‘Løverne’ har vundet det danske mesterskab 15 gange. Kåre Quist gider dog ikke høre på dem, der kalder FCK-fans for medløbere.
– Det er jo det, folk glemmer, når de påstår, at man er sådan en medløberfan. Efter det første mesterskab var der jo cirka 10 års katastrofer, smalkost og evigt høje forventninger, indtil Zuma ramte den, siger Kåre Quist og fortsætter:
– Kurt Thyboe nåede ovenikøbet at skrive en bog, der hedder ‘Den umulige drøm’ om FCK, så det var jo ligesom ikke sådan her i starten. Det er først fra nullerne og frem til nu, at klubben har fået den her dominerende rolle.
Heller ikke i denne sæson har alt kørt på skinner for FC København, men i slutfasen fandt Neestrup og co. et højt niveau frem.
– Det er meget federe at vinde mesterskabet på den måde, hvor de sidste seks-syv kampe, på nær en enkelt uafgjort, er endt med sejre, inklusive en meget, meget overbevisende derbysejr. Det har været lidt drypvist, men så ramte vi den jo lige pludselig til sidst, siger Kåre Quist og fortsætter:
– Det er meget rart at ende med to kampe, hvor jeg tror, at selv konkurrerende fans måske vil erkende, at der ikke var så meget at rafle om. Det var en total udklassering af både Randers og Nordsjælland.
– For du har fuldstændigt ret i, at det har været en motor, som det har været for alle topholdene, der har hakket i momenter undervejs.
Har du en favoritspiller på det nuværende FCK-hold?
– Det er meget, meget, meget svært at se så mange FCK-kampe uden at blive forelsket i Froholdt. Det tror jeg, at hele København og omegn er. I går tænkte jeg også, om det mon var sidste gang, man så ham i en FCK-trøje, udover pokalfinalen.
– Det håber jeg jo ikke. Jeg håber, at han kan blive fristet af muligheden for Champions League. Men der må være så mange interesserede klubber. Jeg tænker, at han kunne være fremragende i Bundesligaen, lyder det fra Kåre Quist.

Højt humør inden afgangen mod Parken (Privatfoto).
‘Neestrup passer perfekt til FCK’
Victor Froholdt er ikke den eneste nøgleperson i FC København, der kan være fortid i klubben, når næste sæson begynder. I den seneste måned er Jacob Neestrup blevet sat i forbindelse med det ledige cheftrænerjob i Wolfsburg, hvor FCK’s tidligere sportschef Peter Christiansen nu er sherif.
Kåre Quist krydser fingre for, at ‘PC’ vælger at kigge i en anden retning.
– Jeg håber virkelig ikke, at Neestrup siger farvel. Jeg er en af dem, der hele vejen igennem har haft fuld tillid til ham og hans projekt. Jeg synes, at han passer perfekt til FCK med sin stil, sin kommunikation og sin ‘no nonsense’-væremåde.
– Jeg håber, at ‘PC’ holder nallerne væk. Det værste mareridt ville være, hvis han nappede både både Froholdt og ‘Nees’, lyder det afslutningsvist fra Kåre Quist med et grin.
Efter guldfesten i Parken var Kåre Quist i øvrigt ikke færdig med at bide negle.
DR-værten er nemlig også stor Juventus-fan, så efter festlighederne i Parken skulle han hjem og følge Juventus, der med en hårdt tilkæmpet 3-2-sejr over Venezia lige akkurat sikrede sig en Champions League-billet.
LIVE
TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
HELT VILDT
Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
BIZART
Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig
NYHEDER
– Han har en “grim” side
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
MEDIE
Smadrer transferrekord
EKSKLUSIVT
‘Sort uheld’ i Viborg
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni