Drømmer om at hente La Liga-topscorer hjem til FCM

Alexander Sørloth og Artem Dovbyk kæmper om at blive topscorer i La Liga inden sidste spillerunde. Til Tipsbladet fortæller Kristian Bach Bak anekdoter om dem begge fra deres tid i FC Midtjylland.



– Hvornår fanden begynder jeg at ramme målet?

Sådan tænkte La Liga-topscorer Alexander Sørloth, mens han sad blottet for selvtillid på bænken i FC Midtjylland. 

I øjeblikket finder den tidligere FC Midtjylland-angriber frem til netmaskerne i søvne for Villareal, hvor han banker mål ind efter behag i La Liga.

Vi spillede en sommerkamp, hvor han ikke kunne ramme målet mod et hold fra serie 3.

Kristian Bach Bak
Tidl. assistenttræner i FC Midtjylland

Det stod dog langt fra skrevet i stjernerne, at Alexander Sørloth ville have så nemt ved at lave mål i en af verdens bedste ligaer.

– Han kom fra Gronningen, hvor han ikke havde haft meget succes, så derfor fik vi ham til en god pris. Vi spillede en sommerkamp, hvor han ikke kunne ramme målet mod et hold fra serie 3. Det er bare for at sige det. Han havde ingen selvtillid. 

– Han sad ude på bænken og kiggede ind på træningsbanen og tænkte, "hvornår fanden begynder jeg at ramme målet" , lyder det fra Kristian Bach Bak til Tipsbladet.

Hvordan vendte det så for ham i FC Midtjylland?

– Det skete lige pludselig. Det var i vores europæiske kampagne, hvor han pludselig scorer et mål i overtiden mod Arka Gdynia fra Polen. Vores faste førsteholdsangriber (Paul Onuachu, red) får så blindtarmsbetændelse, hvor Sørloth starter inde og scorer to mål på Cypern, og derfra kigger han sig ikke tilbage.

– Det er fantastisk, hvordan fodbold nogle gange handler om selvtillid. Specielt for angriberne.

Alexander Sørloth fik sin selvtillid tilbage og endte med at være afgørende for at FC Midjtylland vandt det danske mesterskab i 2018, hvorefter han blev solgt videre til Crystal Palace for 120 millioner kroner i en handel, der går over i historien som klubbens dyreste salg nogensinde. 

Artiklen fortsætter efter billedet … 

Alexander Sørloth fejrer et mål mod cypriotiske Apollon Limassol i kvalifikationen til Europa League. Foto: Alamy

Drømmer om at hente ham hjem
Selvom Alexander Sørloth i øjeblikket præsterer på et niveau, der rækker langt, langt ud over Superligaen, har hans tidligere assistenttræner i FC Midtjylland stadig planer om at hente ham hjem til den jyske Hede, når tiden er inde til det.

Kristian Bach Bak erkender dog, at det nok hverken bliver i dag eller i morgen, at FC Midtjylland kan hente ham hjem til dansk fodbold. 

– Jeg har en eller anden drøm om, at han på et tidspunkt skal slutte af i FC Midtjylland, ligesom jeg har med mange af vores andre spillere. Nu er der nok lidt længere udsigter, hvis jeg skal være helt ærlig.

– Sørloth er en af dem, som man kommer tættest på, fordi han har en personlighed, han er en holdspiller og en top fyr uden for banen. 

Det er dog selvsagt klubber fra en lidt højere hylde, der i øjeblikket bliver kædet sammen med den brandvarme angriber. Senest var Atletico Madrid-træner Diego Simeone ude at erklære sin kærlighed for den tidligere FC Midtjylland-angriber. Det kan du læse mere om HER.

I første omgang skal han dog færdiggøre sæsonen i Villareal, hvor der resterer en enkelt kamp på udebane mod Osasuna på lørdag. Her ligger han med sine 23 mål lunt i svinget til at blive topscorer i La Liga, men er jagtet af en anden tidligere FC Midtjylland-angriber i form af Artem Dovbyk, der har scoret 21 mål for Girona. 

Hentede Dovbyk som afløser for Sørloth
Netop Artem Dovbyk blev da også hentet ind for at erstatte Alexander Sørloth, man havde skippet afsted til Premier League. Den 26-årige ukrainer havde dog noget sværere ved at finde melodien, hvor han ikke tilnærmelsesvist kunne følge op på nordmandens flotte præstationer i FC Midtjylland.

– Dovbyk er en anden historie, da vi udlejer ham til Sønderjyske, fordi vi ikke selv kan forløse ham. Han havde Erik Sviatchenko, som var hans landsmand, som han kunne snakke med som den eneste. Han blev aldrig den succes, vi alle sammen havde håbet på grundet skader og manglende kultur.

Men trods den manglende succes i FC Midtjylland for Artem Dovbyk ser han flere ligheder mellem de to La Liga-bombere.

– Det, der er fælles for dem, var, at vi kunne se det enorme potentiale, som de begge to har fysisk med deres power, venstre ben og speed. Det er nogle ting, som vi rigtig godt kan lide med vores spillere, når vi henter dem til. 

– Vi er så voldsomt stolte over at se dem, hvor de er i dag, og at det er de to, der kæmper om topscorertitlen i en af verdens bedste ligaer.

Havde du i din vildeste fantasi forestillet dig, at de skulle kæmpe om at blive topscorer i La Liga?

– Nej, jeg er da overrasket over, at vores to tidligere spillere ligger og kæmper om at blive topscorer i så stærk en liga. Men vi sælger jo Sørloth til en Premier League-klub for 100 millioner, og han var jo flyvende for os, hvor han bankede kasser ind, så jeg er ikke overrasket over, at han er gået hele vejen. 

– Dovbyk er en anden historie, da vi udlejer ham til SønderjyskE, fordi vi ikke selv kan forløse ham. Han havde Erik Sviatchenko som var hans landsmand, som han kunne snakke med som den eneste. 

Fortryder du, at det ikke blev til mere med Dovbyk I FC Midtjylland?

– Når man kigger på Dovbyk og så, hvor store spidskompetencer han havde, så skulle han måske bare have haft ti kampe fra start. Det var mere den taktiske forståelse i forhold til de andre, sproget og kulturen, der gjorde, at han måske ikke lige fik de ti kampe fra start. Set i bakspejlet skulle vi måske bare have givet ham ti kampe fra start. 

– Jeg er bare glad for, at vi har været med til at sende dem denne her vej i karrieren, og det er vi rigtig stolte af. 

Artiklen fortsætter efter billedet … 

Artem Dovbyks tid i FC Midtjylland var præget af skader og nedture. Foto: Alamy 

Forudser hattrick i sidste runde
I dag kæmper de to tidligere FC Midtjylland-angribere med hver deres historie altså om at blive topscorer i La Liga. Alexander Sørloth scorede imponerende fire mål mod Real Madrid i sidste weekend, og nordmanden fører derfor topscorerlisten inden sidste runde med to mål ned til Artem Dovbyk.

Alligevel vil Kristian Bach Bak på ingen måde afskrive et mindre comeback fra den ukrainske måltyv, der fredag aften går målamok på hjemmebane mod Granada.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at Dovbyk stadig kan nå det (at blive topscorer, red). Hvis Sørloth kan lave fire mål mod Real Madrid, så kan Dovbyk også lave hattrick mod Granada. 

– Vi har dem tit på skærmen her i FC Midtjylland, fordi vi synes, at det er så fedt at følge dem. Vi følger så meget med, og jeg synes, at kampen om topscorertitlen er helt åben. 

Artem Dovbyk nåede 22 kampe med et enkelt mål til følge i FC Midtjylland, mens Alexander Sørloth står noteret for 15 mål på 26 kampe. Kristian Bach Bak havde dem begge som assistenttræner i klubben. 

Loading Poll…






LIVE

LIVE: Nu er der sat tid på sidste runde i SL

‘Har det stramt’ med Patrick Mortensens udtalelser

Monstertransfer? Melder om ‘done deal’

Afsløring: Knuder i Brøndby-forhandlinger

Brian Riemer giver klar besked

23 røde kort i vanvidskamp

Drama i FC Barcelona: ‘Han smider en bombe’



Thomas Delaney FCK FC København Superligaen TOPNYHED

Skifte glæder Thomas Delaney

Alt er i spil – også Kasper Hjulmands job

Han overtager Peter Christiansens rolle i Wofsburg

‘Det er fint at have en fase, hvor jeg prøver det’

Fyring? Han tilbyder sig selv til Tottenham

Opkald med Riemer i 2025: ‘Så sejlede det for mig’



INTERVIEW

Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’

Rangers-træner gør Skov Olsen-situation klar

Afsløring: AGF-stopper afviste to Superliga-tilbud

Neestrup: ‘Hvorfor skrider eksperterne?’

Horsens-chef: ‘For mig er det fuldstændig håbløst’

Fjernede AGF-trøje: Nu svarer FC Midtjylland



EKSKLUSIVT

Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub

Kæmpe kærlighedserklæring

Ren elendighed: Medie fremhæver Eriksen

Fremhæver Yuito Suzuki: ‘Et fænomen’

Narteys krav til ny kontrakt

I svime: Som en ny spiller

Rasmus Højlund i massiv modvind

Kæmpeklubber på cv’et – nu rykker han til Danmark

– Han har måske været lagt lidt på is

Avis: De forhandler med Andreas Christensen

Ståle: ‘FCK har ikke råd til at miste disse to’

Hvidovre tager stort skridt i oprykningskampen

Froholdt på tavlen i storkamp



NYHEDER

Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’

Vil have ham væk fra FC København

Jeg tror, denne stjerne er færdig i FCK til sommer

Bekymret: Det kan falde helt sammen i Silkeborg

Alpha retter hård kritik

Milliardær skylder Superliga-klub millioner

Ekspert: ‘Alt er gået galt!’

Wow – det må man ALDRIG gøre!

Han er Eriksen og co’s nye træner

Dansk turnering opkaldes efter Hermansen

I chok: Har aldrig set lignende

Newcastle – Barcelona

Fodboldoplevelse i Newcastle – køb billetter her

Tung mandagskamp i Rom

Var direkte fra træningsbanen

FCM er i pokalfinalen efter drømmemål

Shop-amok i Danmark: ‘Vi må være brutale’

‘Altid været vanvittigt hårde kampe’

LIVE: Hold da op – kanonkasse!

Færdig i 2030: Møller valgt uden modstand

DBU: Ham peger vi på

Her kan du se FC Midtjylland mod AGF

Officielt: Wolfsburg fyrer Peter Christiansen