Dario Dumic kom til verden den 30. januar 1992 i Sarajevo. Kun ni måneder gammel stod Dumic med sine forældre i Danmark, og det er her, han er vokset op. Han har også repræsenteret en lang række af de danske U-landshold, og de fleste kender ham for hans tid i Brøndby IF. I sidste måned fik Dario Dumic så debut på landsholdet.
For Bosnien-Herzegovina.
Den 25-årige forsvarsspillers bosniske rødder gør ham i stand til at spille for Bosnien-Herzegovina, og den 28. marts debuterede han i en venskabskamp mod Albanien. Dario Dumic har i den forbindelse udtalt, at han føler sig mere bosnisk end dansk, og den kommentar er der ikke overraskende nogle, der har rynket på næsen over.
Men hvorfor i grunden det, spørger den tidligere Brøndby-spiller.
– Jeg er født i Bosnien, og det samme er mine forældre. Jeg føler mig bosnisk, men det betyder ikke, at jeg ikke kan lide Danmark. Folk skal lade være med at stille det så sort-hvidt op. Jeg tror ikke, at folk, der aldrig har stået i den her situation, kan sætte sig ind i, hvordan det er, siger Dario Dumic til tipsbladet.dk og tilføjer:
– Jeg er stadig glad for Danmark. Nej, jeg elsker Danmark. Men jeg føler mig mest bosnisk. Det betyder ikke, at jeg ikke også føler mig dansk. Det kan man sagtens. Mine forældre har altid sagt, at vi skal holde fast i den kultur, vi kommer fra, og i vores rødder, men vi skal fandeme også respektere og indgå i det land, vi nu bor i. Det gælder altså om at tage det bedste fra to forskellige verdener. Det ser jeg som en klar fordel og ikke en ulempe. Det må bare ikke fremstå som, at jeg har valgt side, for så bliver det en alt for sort-hvid fremstilling.
Vil du sige, du har valgt landshold, men ikke land?
– Det er et eksempel på, hvordan det bliver alt for sort-hvidt. Hvis Danmark og Bosnien ryger i krig mod hinanden, hvem ville jeg så holde med? Sådan kan man simpelthen ikke stille det op. Vi lever også i en verden, hvor vi bliver mere og mere internationale. Der er befolkningsgrupper i alle lande. Lige nu bor jeg i Holland, og jeg sætter pris på mange af de hollandske værdier, præcis som jeg sætter pris på de danske værdier, jeg har lært, og de bosniske. Det betyder jo ikke, at jeg nu er hollænder.
– Det er som om, at nogle politikere ikke vil se det på den måde. I deres øjne er det altid enten eller. Men det handler bare om, at man tager noget med sig fra alle lande. Jeg elsker Bosnien, og alle mine forfædre kommer fra Bosnien, så selvfølgelig betyder det meget for mig. Alligevel får man alle mulige kommentarer med på vejen, siger Dario Dumic.
Især det med kommentarerne er noget, NEC Nijmegen-spilleren slet ikke forstår.
– Emre Mor er nok det bedste eksempel. Nogle gik amok over, at han valgte Tyrkiet over Danmark, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det ikke i nogle tilfælde er præcis de samme mennesker, man kan høre sige “vi gider slet ikke have dig i vores land og på vores landshold”. Og hvad er så problemet? De synes jo alligevel ikke, han er dansker. Jeg har læst mange af kommentarerne om især Emre Mor, og jeg kan sagtens genkende den situation, han stod i, siger Dumic.
Når Dario Dumic skal koge det hele sammen, ender han med at bruge ordet “danskhed”. Et ord, der for alvor er kommet på læberne i Danmark i løbet af de seneste år.
– Det er jo på alle måder et emne, der er meget oppe i tiden i Danmark – det her med ”hvad er danskhed”. Folk er pænt ligeglade med, at der forsvinder 12,3 milliarder ud af SKAT – danskheden er stadig vigtigere. Folk skal også begynde at have forståelse for, at der er unge mennesker med anden etnisk baggrund og religion, der tager de her valg, specielt grundet det politiske klima vi desværre har i Danmark nu, og som efter min mening helt er politikernes egen skyld. Ministre for Danmarks største parti siger direkte, at personer med anden etnisk baggrund ALDRIG NOGENSINDE kan være danske, selvom at de er født og opvokset i Danmark.
– Det er i grunden ærgerligt, at det her skal blive en politisk diskussion, for én af de ting, jeg elsker ved Danmark, er, at man kan adskille sport og politik. Men spørgsmålet er, om vi helt er i stand til det, når det kommer til stykket?, spørger Dumic.
Oplever du noget lignende, når du er i Bosnien?
– Den her diskussion er slet ikke et tema i Bosnien. I Bosnien er der ingen, der kigger skævt til, at jeg har et dansk pas og et bosnisk pas. Prøv bare at se på landsholdet – her mener jeg, at over 50% er opvokset i andre lande. Miralem Pjanic, som de elsker så højt, er fra Luxembourg. Jeg synes, det er med til at illustrere forskellen mellem Danmark og Bosnien meget godt lige på det her punkt, slutter den bosniske landsholdsspiller med det danske pas.
Ros til forældrene
Den danske agent Michael Stensgaard har rådgivet Dario Dumic, siden han var 15 år. Han har med andre ord et solidt kendskab til den tidligere Brøndby-spiller og ikke mindst den udvikling, dansk-bosnieren har gennemgået.
Han er ikke i tvivl om, at Dario Dumic’ ophav fortjener en stor del af æren.
– Jeg synes, at der er rigtig god grund til at rose Darios forældre. Som alle andre forældre har de kun ønsket det bedste for deres søn, men de har også været meget bestemte omkring, at Dario skal have respekt for det land, han er kommet til. For dem var det vigtigt, at Dario skulle yde, før han kunne nyde, siger Michael Stensgaard og tilføjer:
– Jeg glemmer aldrig en samtale, jeg havde med hans far. Han sagde til mig: “Michael, du skal give ham den danske mentalitet”. Da jeg kom ud, tænkte jeg “det var lige godt satans”, for det var alligevel noget af en erkendelse. Men det siger alt om den åbne tilgang, Darios forældre har haft, og det er helt sikkert derfor, at både de og Dario har klaret sig godt i Danmark. De har lyttet ekstremt meget til vores rådgivning – også når vi ikke var helt enige.
Ligesom Dario Dumic understreger agenten, at man med fodboldspillere med anden etnisk baggrund ikke kan stille det hele op sort og hvidt.
– Dario har udviklet en hårdhed, fordi han og familien har været igennem nogle forfærdelige ting i Bosnien, og det er simpelthen bare noget, vi i Danmark ikke forstår. Dertil er vi for forkælede – og heldigvis for det, lyder det fra Michael Stensgaard, der nærmer sig 10 år som rådgiver for Dario Dumic.
LIVE
TransferLIVE: Vil hente Bodø/Glimt-dansker
STORT INTERVIEW
Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Diant Ramaj skifter til FCK i weekenden
MEDIE
Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj
OPTAKT
Viborg FF – AGF
NYHEDER
Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp
MEDIE
FC København vil hente tidligere stjerne
LIVE
Superliga-LIVE: Kan få lyndebut
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen
MEDIE
Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag
NYHEDER
Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’
AVIS
Manchester United forbereder ‘chokbud’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSPERT
Køb ham, FCK!
NYHEDER
Vaklende FC Midtjylland spiller sig videre
Farzam om AGF-emne: Der er forhandlinger
INTERVIEW
Klar tale fra Thomas Nørgaard: Der er for mange
NYHEDER
TV 2-eksperter: De vinder Superligaen
MEDIE
Dansker i rekordtransfer
NYHEDER
Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko
TIPSBLADETS DOM
Der kunne godt komme et monsterbud på FCK-stjerne!
MEDIE
Tre storklubber jagter Bruno Fernandes
EKSKLUSIVT
Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B
TOPNYHED
Farzam: De er dark horse til mesterskabet
NYHEDER
FC Nordsjælland smadrer Valur
STORT INTERVIEW
Dansk træner i storklub: ‘Det er fantastisk’
TOPNYHED
Medie: Topklub tæt på Dominik Kotarski
INTERVIEW
Reagerer på skrækmelding: Jeg har skrevet til ham
MEDIE
Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’
AVIS
