61 voldssager.
Så mange sager for vold mod politiet er der oprettet efter søndagens uroligheder mellem Brøndbys og FC Københavns fans, der samtidig også resulterede i fem anholdelser samt en politibetjent, der trak sin pistol mod en større Brøndby-fangruppering.
Derudover følte politiet sig nødsaget til at anvende tåregas mod uromagerne, ligesom politihundene også blev sendt i aktion.
Det er en bekymrende udvikling, som i øjeblikket kun går en vej, og det er den forkerte, vurderer politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi Mogens Lauridsen.
– Jeg synes, at det er gået klart den forkerte vej efter coronapausen. Jeg har været her i seks år, og jeg kan ikke huske, at vi har oprettet 61 sager for vold mod politiet plus en sag for vold mod en kontrollør.
– Noget af det højeste, jeg kan huske for nogle år siden var til en FCK-kamp, og der var der omkring 40 voldssager, og det syntes vi dengang var sindssygt. Nu er der så omkring 20 mere, siger en bekymret politiinspektør til tipsbladet.dk.
Han nævner blandt andet, at to af de anholdte er anholdt for vold mod politiet efter paragraf 119 i straffeloven. Derudover er der en overtrædelse af paragraf 234A, som er en bestemmelse omkring organiseret slagsmål og forstyrrelse af den offentlige orden. En fjerde er anholdt for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Den femte person er anholdt for vold mod en kontrollør, og dette kunne have haft fatale konsekvenser, uddyber Mogens Lauridsen.
– Der er en sag for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, som er grov kådhed eller anden hensynsløs måde at sætte folks liv eller førlighed på spil. Der er en FCK-fan, der smider en taske ind fyldt med pyro, og den eksploderer, da den kommer ind over hegnet i nærheden af en kontrollør.
– Det er jo et rent tilfælde, at der ikke sker noget med kontrolløren, forklarer Lauridsen.
Politiinspektøren kan ikke give et dybere bud på, hvorfor uroligheder i forbindelse med fodboldkampe er et stigende problem. Han påpeger dog, at det ikke kun er til højrisikokampene mellem Brøndby og FC København, at der opstår problemer.
– Nu er det selvfølgelig helt specielt i forhold til de her kampe, men vi har også set det lidt i forhold til nogle af de kampe, hvor der normalt ikke sker noget, og hvor vi normalt ikke er voldsomt meget til stede, fordi det plejer at være fredelige kampe. Der har der også været nogle sager, hvor man har angrebet spillerbusser, siger han.
Tidligere på sæsonen var der blandt andet uroligheder efter en fredagskamp mellem FC Midtjylland og Silkeborg. Her angreb flere FC Midtjylland-tilhængere Silkeborgs ditto ved at at forsøge at angribe fanbussen. I alt foretog politiet dengang tre sigtelser.
I og med udviklingen peger den forkerte vej, så erkender Mogens Lauridsen, at der er nødt til at blive gjort noget. Han siger også, at det er noget, som der snarest muligt bliver set på.
– Man bliver nødt til at overveje, om der er nogle ting, vi kan sætte i værks, og det begynder vi at kigge på. Jeg har haft en dialog med Københavns Politi, fordi de oplever lidt af de samme udfordringer. Så vi må prøve at se, hvad vi kan finde ud af, og hvad man eventuelt gør andre steder.
– Det eneste, jeg kan huske, vi har været med til, var, at vi forsøgte at lave sådan en busordning for nogle år siden, hvor de (fansene, red.) skulle transporteres i busser herud, dem der ville herud og se fodbold, og så skulle de visiteres i busserne på vejen. Men det boykottede fansene, det ville de ikke være med til. Det kan man så sige, at politiet kan være lidt ligeglade med. Man er nødt til at overveje, om der er nogle andre ting, man kan gøre. Man har også nogle forskellige tiltag i andre lande, og det må vi prøve at se på, forklarer Mogens Lauridsen.
Et tiltag til at begrænse urolighederne i derby-kampene er blandt andet, at kampen spilles ved højlys dag. Tidligere har en af klubberne også været straffet ved ikke at have fans med til udebanekampene. Dette er dog ikke inden for politiets rammer.
Endnu har Københavns Vestegns Politi ikke været i dialog med Brøndby og FC København om søndagens episoder, og Mogens Lauridsen fortæller, at politiet først skal have styr på alle detaljer. Det er noget, som kan tage noget tid.
– Vi har rigtig meget videomateriale fra den her kamp i går, så vi håber, at vi kan identificere de her mennesker, der har lavet noget og få fat i dem senere. Men det kan godt tage lidt tid. Det er stort arbejde, påpeger han.
Tidligere mandag udtalte Københavns Vestegns Politi til Ritzau, at det bestemt er en mulighed, at flere bliver sigtet.
LIVE
TransferLIVE: FCM har budt på Magnus Jensen
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
Klar besked om AGF
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
LIVE
Superliga-LIVE: Åbner for Brøndby-afsked
MEDIE
Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
INTERVIEW
‘En trøstepræmie af en turnering’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
NYHEDER
AaB spiller sig på førstepladsen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN forlænger med Noah Markmann
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
INTERVIEW
Tullberg før stort salg: Ligger på en højere værdi
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
EKSKLUSIVT
