Ekspert: Han kunne være interessant, FCK!

Viaplay-eksperten Francis Dickoh har et klart bud på, hvem der kunne være spændende for FCK at få ind som erstatning for Sune Smith-Nielsen.



Sune Smith-Nielsen er fortid som sportsdirektør i FC København, som allerede er på jagt efter en ny mand til rollen.

Uanset hvem valget falder på, venter der flere opgaver. Blandt andet at lave en slags plantegning for at bevare klubbens DNA, siger Viaplays fodboldekspert Francis Dickoh til Tipsbladet.

– Både i ind- og udland er der folk, der synes, FCK er enormt interessante. Det er en international organisation, en international klub hvor at hvis man ikke kender dem, har man levet under en sten. Derfor vil de være interessante for mange, siger Francis Dickoh.

Han peger endda på et navn, der kunne være en mulig erstatning.

– Et navn, der er interessant, er Jan Laursen, siger han med henvisning til den tidligere sportschef i FC Nordsjælland.

– Jeg synes, der er nogle ting i den måde, han ser fodbold, i hans netværk og også lidt i forhold til, at klubben jo har tilkendegivet, de gerne vil gå talenternes vej, siger han og fortsætter:

– FCK’s talentafdeling har et vigtigt islæt i FCK’s historie, senest har der jo været Victor Froholdt. Der får du en mand ind, der ville kunne bygge bro mellem de indre linjer, og som har et internationalt blik, siger Francis Dickoh.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jan Laursen har tidligere været i FC Nordsjælland. Foto: Dejan Obretkovic / ZUMA Press (Credit Image: © Dejan Obretkovic/Gonzales Photo via ZUMA Press)

Den kommende sportsdirektør har – uanset hvad – en særlig opgave der venter. For mens konkurrenterne buldrer afsted, er det på nogle punkter gået lidt den anden vej for FCK.

– Jeg ved ikke, om det er sportsdirektørens opgave. Men det er at overbevise om, at FCK skal dyrke det sportslige på et helt nyt, uset niveau, fordi andre er begyndt at løbe rigtig stærkt, siger Francis Dickoh og hentyder til FC Midtjylland.

Men han nævner også AGF som en klub, der er ved at ‘få smag for nogle ting’ – blandt andet med et nyt stadion på vej – og Brøndby, der har nogle ejere, der har vist, at de er villige til at bruge penge.

– Der skal FCK lidt tilbage, for det virker som om, når man lige dykker ned i det… der er noget med træningsanlægget, der er kritik af, man ikke har rettidig omhu, når man karriereplanlægger, man sælger i tide og utide uden at få erstattet, man har en ufuldstændig trup og lige nu kun én midtstopper med erfaring og niveau. Det er ikke godt nok. Den der kommer ind skal overbevise ledelsen, og der skal trækkes i en klar retning mod at komme tilbage til der, hvor de ser sig selv høre til, og hvor vi andre er vant til, de hører til – sportsligt på toppen, som et flagskib i Skandinavien, siger Francis Dickoh.

Noget, der i den grad fungerede under Ståle Solbakken, mener han.

– De var i særklasse og uden sammenligning bedst til at forstå de her cyklusser. De kunne blive forstyrret men alligevel have ro i maven, fordi de havde lavet en karriereplan eller havde en skyggeliste, hvor de kunne erstatte en spiller.

– Det er de forsvundet lidt fra. Der er ikke noget galt i at sælge Froholdt og Oskarsson, men når du ikke har noget klar i kulissen, virker det som en skydeskive, hvor der er rum til kritik. Froholdts salg har ikke genereret nok penge, men havde du fået en erstatning, var der givet en redningskrans, siger eksperten.

Et af de navne der er blevet smidt i puljen er den tidligere sportsdirektør Peter Christiansen, der lige nu er i Wolfsburg.

– FCK er en af de klubber der gerne byder folk velkommen folk tilbage. I den kontekst skal jeg ikke udelukke det. Jeg ved ikke, om det lige præcis passer. Jeg må konstatere, der er aktører både på banen og folk på ledelsesgangen, der har haft gang der før, siger Francis Dickoh med et smil.





Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham




mass_sise LIVE

TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

Forventer rekord i Superliga-klub

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Han bestemmer det hele

‘Horsens var et helvede’

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

– Han har en “grim” side

Smadrer transferrekord

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Brøndby tæt på ny forstærkning

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

‘Sort uheld’ i Viborg

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Thomas Frank: De vinder VM

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

Spændende transfermelding om Maxsø

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni

Dansk klub har lagt hele strategien om

Transferbombe i Manchester United

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.