FC København kan formentlig snart præsentere Jordan Larsson som ny mand i den hvide trøje.
Ifølge B.T. lejer de danske mestre 25-årige Larsson i Schalke 04 for resten af indeværende sæson, og FC København har i tillæg sikret sig en købsoption, som "løverne" kan gøre brug af, hvis svenskeren imponerer det kommende halve år.
Og kommer Jordan Larsson så til at imponere? Det tvivler Nicolai Lisberg, der er freelancejournalist og redaktør på Bundesliga-mediet Bulibold, stærkt på.
– Mit bedste bud fra distancen er – desværre for FCK – at det bliver et af de der indkøb, der har været så mange af på de offensive pladser. Jeg har svært ved at se, at den udgave af Jordan Larsson, vi har set i et halvt år i Schalke, vil kunne gøre en forskel i FCK, siger Lisberg til Tipsbladet og fortsætter:
– Vi taler om en spiller, der ikke har kunnet tilspille sig en fast plads på det absolutte bundhold i Bundesligaen, og som inden FCK var meldt på vej til Fortuna Düsseldorf i den næstbedste række. Måske er FCK et bedre match, men der skal godt nok ske noget af et spring, før jeg kan se, at han bliver en profil i FCK.
FC København kan til gengæld se frem til at få en spiller, som gode, gamle Morten Olsen ville kalde "polyvalent". Jordan Larsson har mest spillet på kanten og som forreste angriber.
– Og så kan man endda tilføje, at han også kan spille som 8'er. Det begyndte Schalke at arbejde med i vinterpausen, og han har fået et par kampe på den position. Der blev talt om, at det var hans mulighed for et gennembrud i Schalke. Så Larsson kan i virkeligheden dække alle positioner fra midten og frem.
– Hvor er han så bedst henne? Man kan argumentere for, at han ikke har været god nogen steder i Schalke, men jeg ville nok foretrække ham som kantspiller qua hans fart og udfordringer en mod en. Det er der, han har sine styrker.
– I forhold til hans målfarlighed kan det godt være, at der lige nu sidder en masse FCK-fans og kigger hans højdepunkter igennem på YouTube, men der kan ikke være ret mange fra tiden i Schalke. Han har slet ikke scoret og har ikke været særlig god.
– Han er blevet kaldt et decideret flop i Tyskland. Da der i januar opstod rygter om, at Schalke var klar til at sende ham videre, var det som nævnt Fortuna Düsseldorf i den næstbedste række, som gerne ville have ham, men de mente, han var for dyr. Når medierne dækkede den sag, brugte de begrebet ”Schalke-flop”, lyder det fra Nicolai Lisberg.
Nicolai Lisberg understreger, at det bestemt er sandsynligt, at Jordan Larsson vil have mere succes på et toneangivende mandskab som FC København end et kronisk groggy Schalke-hold, men der er under alle omstændigheder facetter i spillet, han skal forbedre.
– På banen er han i Tyskland blevet kritiseret meget for, at han ikke er nærkampsstærk nok og i det hele taget ikke går nok ind i de fysiske kampe. Det har været alt for let for hans modstandere at sætte ham ud af spillet, siger han.
25-årige Jordan Larsson er søn af den svenske legende Henrik Larsson, og det har heller ikke gjort tingene nemmere for den formodede kommende FCK-spiller.
– Han lider lidt under, at hans far var så god, som han var. Allerede da han var 16 år, begyndte man at tale om en forbindelse til Barcelona og flere af ”Henkes” tidligere klubber. Nogle gange bliver spillere med sådanne familiebånd skreget op til noget, de ikke kan bære, og det har været tilfældet med Jordan Larsson, slutter Nicolai Lisberg.
Jordan Larsson har foruden Schalke 04 repræsenteret Spartak Moskva, NEC Nijmegen, Helsingborgs IF, AIK og IFK Norrköping.
Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE.
LIVE
TransferLIVE: Se videoen – ankommer til lægetjek
TIPSBLADETS DOM
En vild energibombe er kommet til Superligaen
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
INTERVIEW
Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’
INTERVIEW
‘Det bryder jeg mig ikke om at se’
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
NYHEDER
Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
TIPSBLADETS DOM
Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
MEDIE
Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag
Afslører Brøndbys transferplaner
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Djukic raser: ‘Af helvedes til’
TIPSBLADETS DOM
Det må være den dummeste beslutning nogensinde!
NYHEDER
Drømmemål sikrer FCK-sejr over uheldige Lyngby
EKSKLUSIVT