Fan-skepsis: Det hjalp jo ikke i Brøndby

– Jeg er parat til at give politiet alle de redskaber og myndighederne, de har behov for. Det, der er behov for nu, er, at vi hjælper Divisionsforeningen med at få ansigtsgenkeldese på alle stadioner, så man permanent bliver udelukket. 

Sådan lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard til DR i kølvandet på søndagens skandalederby mellem Brøndby og FC København, hvor voldsparate fodboldbøller atter stjal rampelyset med pyrokast mod hinanden før kampstart. 

Derfor er ambitionen at indføre ansigtsgenkendelse på alle Superliga-stadionerne for at holde uromagerne ude, men det lykkedes ikke i går, selv om Brøndby faktisk allerede gør brug af det som middel til at identificere uromagerne. 

Derfor er Christian Rothmann, der er formand for Danske Fodboldfans, også skeptisk, når det kommer til Hummelgaards forslag. Det siger han til Tipsbladet.

– I og med at stadionet, hvor det udspillede sig på, har ansigtsgenkendelse, og udebaneholdet har en ansøgning, de forsat afventer svar på, så har jeg svært ved at se, hvordan det for alvor skulle løse konflikterne mellem netop de to fangrupperinger at indføre ansigtsgenkendelse på landets øvrige stadioner.

– Step et må være at sikre, at FCK får det, og så kan vi trække på erfaringerne herfra. Det virker – desværre – ikke til at have hjulpet meget i Brøndby.

FC Københavns direktør Jacob Lauesen sagde i kølvandet på kampen søndag, at FC København har haft en ansøgning liggende i seks måneder i forhold til brug af ansigtsgenkendelse.

Det er ikke utænkeligt, at den proces får et ordentligt tryk på speederen efter gårsdagens episoder. Divisionsforeningen var også lynhurtige om at tage tyren ved hornene: De næste derby-kampe bliver uden udefans – på ubestemt tid.

Fordele og ulemper
Hos Danske Fodboldfans har man ikke fundet en konklusion på, hvad holdningen er til brugen af ansigtsgenkendelse som middel til identifikation af voldsparate fodboldfans.

– Men der er klare fordele og ulemper. Indtil videre er der som nævnt kun én klub, der har det, og desværre holdt det ikke de voldsparate ude fra stadion i går, siger Rothmann, som uddyber fordelene og ulemperne:

– En klokkeklar fordel er, at det interagerer eksisterende kameraer og derfor ikke berører øvrige fans. En anden fordel er, at i klubber med lange karantænelister kan det være besværligt at huske alle og derved sikre at de uretmæssigt får adgang til stadion.

– Ulemperne består i en intensivering af overvågningssamfundet og de afledte problemer i den forbindelse. Herunder; datasikkerheden og håndtering af false-positives. Derudover kan det give en falsk tryghed, siger han og henviser til, at teknologien netop blev anvendt på Brøndby Stadion i går.

Brøndby har gjort brug af ansigtsgenkendelse siden 2019.

Brugen af ansigtsgenkendelse har været og er et stort diskussionsemne i forvejen i Danmark, hvorfor det bliver ekstra interessant at følge med i den kommende tid.