– Fandme været en succes at hente Henrik Dalsgaard

Henrik Dalsgaard er lykkelig over den måde, hans tid i FC Midtjylland slutter med søndagens ekstremt dramatiske mesterskab.



HERNING (Tipsbladet): Sikke en søndag.

FC Midtjylland blev højst overraskende dansk mester efter at have været helt nede i sækken i pausen af søndagens Superliga-kampe, og det holdt hårdt med Silkeborg-chancer i slutfasen og store tilbud til Brøndby IF på stadion på Vestegnen, hvor AGF holdt ud og vandt en chokerende sejr på 3-2.

Ansatte i klubben kom med shotsrør og fadøl og gik i retning af aftenens fest, fans ventede udenfor for at få flere glimt af heltene, der var bragende varmt overalt, og man mærkede næsten overraskelsen hos alle fra sikkerhedsfolk og dem, der allerede var begyndt at gøre rent efter festen inde på banen, til ejer Anders Holch Povlsen, der glædestrålende gik rundt mellem spillere, ledere og fans med en DM-titel kun ni måneder efter, han købte klubben endegyldigt fri af Matthew Benham.

For anfører Henrik Dalsgaard var dagen en rollercoaster af en anden verden, præcis som foråret har været, hvor FCM-anføreren har vidst, at han skulle til en anden klub efter sommerferien.

Og Dalsgaard, der blev skiftet ud i pausen, havde en hård anden halvleg.

– Fra at være fuldstændig døde og helt væk, står vi med det. Og vi kunne lige pludselig nøjes med uafgjort. Det er jo også det, der er helt vanvittigt. Det var så vanvittig en sidste runde. Hele slutspillet har vist, hvor vanvittig Superligaen har været i år, siger Henrik Dalsgaard.

251671

Foto: Alamy

– Alle har været inde og ude. Det var fuldstændig sindssygt. Jeg tror, min puls var højere ude på bænken, end den var, da jeg spillede første halvleg, siger Henrik Dalsgaard.

I disse minutter samles FC Midtjyllands trup til fest med familien og de ansatte, hvor der skal uddeles interne kåringer og fejres et mesterskab, og så vil det være mere overraskende end den dramatiske afslutning på søndagens kampe, hvis ikke de fleste FC Midtjylland-spillere og ledere skal i byen senere.

– Jeg ved det ikke endnu, men jeg går ud fra, at jeg skal have et par øl med ham, der står lige her, siger Henrik Dalsgaard og peger på Jonas Lössl, der er kommet hen under interviewet.

Lössl: – Det er planen. Du skal være så stiv.

Den vej kunne man søndag aften konstatere, at flere spillere i FC Midtjylland var på vej ned af i den overraskende fest, det også er internt i klubben efter en ekstremt uforudsigelig sæsonafslutning, hvor FCM så færdig ud efter fire point i de første fem kampe i slutspillet.

Da Tipsbladet i fredags interviewede Henrik Dalsgaard om den dramatiske sæson-afslutning, sagde FCM-anføreren, at hans tid i FCM i høj grad ville blive vurderet på søndagens udfald, selv om sølv søndag aften næppe var blevet vurderet som nogen fiasko, når først skuffelsen havde lagt sig.

Og Dalsgaard var ikke overraskende kisteglad for det, han nu kan se tilbage på i de tre år, det blev til i FC Midtjylland efter skiftet fra den daværende søsterklub Brentford.

– Nu kan jeg kigge tilbage på det og sige: Det har fandme været en succes at hente Henrik Dalsgaard til FC Midtjylland, ikke? En pokal, en fed Europa-kampagne. Og nu et dansk mesterskab. Og det er sjovt, for det stod og faldt med kampen i dag, om man synes, det var en succes. Så det er fedt at slutte på den her måde, siger Henrik Dalsgaard.

FC Midtjylland træder med mestertitlen ind i anden runde af Champions League-kvalifikationen, hvor holdet vil være seedet.

Med en sejr der over en modstander, der på papiret sandsynligvis vil være overkommelig, vil FCM være garanteret at komme i et af de tre europæiske ligaspil, der i september træder i stedet for de hidtidige gruppespil (læs mere om det her).

Henrik Dalsgaard skifter med al sandsynlighed til AGF til den kommende sæson, som Tipsbladet tidligt i denne uge kunne fortælle.





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

LIVE: AGF klarede presset!

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

‘Et af de største danske resultater’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

FCM-transfer i fare

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Kontant dom over Elyounoussi

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

OB vil have tidligere Superliga-profil